1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 8.
Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer=Enken.
Om Udslag paa Børns Hoveder.
M¬
an veed, at smaa Børn ere de fleste Tider meget
plagede af udslagne og flydende Hoveder, helst naar
Moderen, som giver Die, æder grov og haard Spise,
som seent fordøyes, hvoriblant Bogfodet=Flesk er en af de
slemmeste. Saadan Udslag eller Afsondring af Naturen
skeer altid hos Børn ved Hovedet, hos meer voxne Per¬
søner eller Drenge igiennem Næsen, hos Midaldrende
igiennem Lungen, og hos de ældre ved den gyldne Aare;
at Naturen saaledes forandrer sine Veye, ved hvilken
den søger at skille sig af med det overflødige og skarpe i
Blodet, som man almindelig veed af Medicinen.
Jeg merkte paa disse Steder, at naar Børnene, der
havde meget flydende Hoveder, og for Udslag, som for¬
aarsagede dem bestandig Uroe, skubbede Hovedet hid og
did med Utaalmodighed, tvettede en Deel Mødre Bør¬
nene med varmt Vand, som og gemeenlig skeer paa an¬
dre Steder, men en stor Deel, besynderlig iblant gemeen
Mand, havde et ubedrageligt Middel imod saadanne væd¬
skefulde Hoveder, (jeg veed ikke af hvad for en klog Qvinde
det først er opfundet) som der blev brugt overalt. Sam¬
me Middel blev mig meddeelt, og jeg saae ogsaa selv
det engang at blive practiceret. Dette bestaaer i følgen¬
de: at Børnene skal tvettes i Hovedet med koldt Vand,
thi derved bliver Hovedet afkølet og altsaa Heden dæm¬
pet, Barnet faaer Roe og Søvn, ligger selv og leer af Mo¬
deren, naar hun toer det med det kolde; det faaer derefter
et gandske reent Hoved, saa at ikke det mindste Udslag er
at see. Det varme Vand derimod giør intet got, thi
Hovedet flyder deraf mere end tilforn, og Børnene bliver
mere utaalmodige derefter, som alt af deres egen Mund
blev mig berettet for gandske vist.
Huusholdersken.
Om at farve Straa med alle Slags Ferver.
1). At farve Straa fiint rødt.
N¬
aar man vil have Straaet smukt rødt, saa strøer
man Fernambuk=Træe paa Bunden af Farve=Kiede¬
len, siden legger man Straaet deroven paa, saa atter
Fernambuk=Spaan og Allun, og omtrent et Par Lod fint
pulveriseret Gummi=Arabicum. Derefter legger man
Straa og Farvespaaner igien, og noget oven paa, som
kan trykke det samme. Fylder saa Kiedelen eller Karret
med rindende= eller Regn=Vand, og lader det koge, saa
bliver det deylig rødt.
2). At farve Straa smuk Guldguult.
Man tager ikkun stødt Gurgummey=Rod, giør deraf
først en Luud, kommer saa et Lag Straa og et Lag Gur¬
gummey og Allun, og gaaer i øvrigt saaledes til Verks,
som forhen er meldt om det røde.
3). At farve Straa sort.
Man tager ulædsket Kalk og kommer i hvilket Slags
Farve man vil, saa bliver Straaet sort.
4). At farve Straa blaat.
Dette kan ikke skee paa bedre Maade, end at man
hos en Farver lader det farve, og blive saa længe i Far¬
ven, indtil det seer sort ud, saa bliver det blaat, naar
det poleres.
5). At farve Straa smuk grønt.
Man maae en eller 2 Dage forhen udbløde got
Saft=Grønt i Vand, og først have kogt Straaet i Allun¬
Vand. Derefter komme det i en Farve Kiedel, slaae
Saftgrønnet derover og lade det koge. Naar det skal
være mørkegrønt, saa maae det ligge i 3 Dage i Farven.
6). At farve Straa bruunt.
Man tager dertil Brasillie og Schmalte, og bærer
sig ad, ligesom ved det forrige er meldt.
7) At farve Straa smuk buntet eller broget.
Naar man har taget Farven af Jlden, saa lader
man Straaerne ligge derudi en Dag over, nemlig det
Straa, som er kogt i Guult, i den røde, og det, som
er kogt i rødt, i den gule Farve, saa faaer det to Far¬
ver og bliver blommet.
g). At farve Straa smukt Himmelblaat.
Til Himmelblaa Farving maae man udsøge det hvi¬
dede Halmstraa, som først maae vaskes i skarp Luud,
siden afskylles og tørres, og naar det er næsten gandske
tørt, maae man komme det i et Sold, og røge det fra
neden af med Svovel.
Om hvad videre er at iagttage ved Straa=Farvingen.
Først skal man med et gladt breedt Instrument eller
Spattel stryge eller slette Straaet over et Træe, at det
kan blive glat og faae Glands.
Før det andet maae Straaet naar det er taget op
af Farven, kommes i koldt reent Vand og afskylles.
