For det tredie maae Straaet skieres fra et Led til
det andet, og maae til saadanne Sager allene tages Ha¬
vre= og Byg Straa.
For det fierde maae gemeenlig hvert Slags Straae
koges en Time eller noget længer i Farven.
Øl, hvorledes de kan holdes friskt til det allersidste
paa Tønden.
M¬
an omslaaer Stand=Tønder, hvori Øllet bliver tyl¬
det, først med en rund Halm=Motte, som slutter
tet til Siderne, hvorpaa legges Giær og Humle, og til¬
sidst en Træebond, som trykker Giæren og Humlen til
alle Sider, saa at Luften betages al Tilgang til Øllet.
Naar dette er skeet, er man noksom vis paa, at Øllet
holder sig ligesaa godt og friskt til det allersidste, som
naar det nys bliver slaaet op.
Thi at Øllet hos os mister sin rette Smag, naar
Tønden er halv aftappet, synes klarligen at komme deraf,
at Luften kommer til det bare Øl, saa tit Svikken tages
ud; at da Luften i Kielderen er sielden frisk og frie for
Lugt, saa kan ey andet følge, end at det Onde jo altid
maae føde noget Ondt af sig.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Krop, heste derfor at curere.
E¬
n vis Tilredelse af Antimonium (Spitz=Glas) har
man givet Navn af Hepar Antimonu eller Spitz¬
Glas=Lever, saasom Farven paa det ligner Leveren af et
Creatur, men i sig selv er det ikke andet, end et til halv
Glas omsmeltet Antimonium, hvilket er mere eller min¬
dre tienlig for Heste, alt som man tager mindre eller
mere Salpeter til at præparere samme med.
Den beste Præparation er denne: man tager lige
meget af raae Antimonium og uluttret Salpeter; F. E.
1 Skaalpund raae Antimonium, som stødes i fiint Pul¬
ver, og ligesaa meget vel tørret og uluttret Salpeter,
som og stødes; disse Materier blandes vel sammen i en
Jern=Morter eller en stor Digel. Derefter legger man
et glødende Træe=Kul i Morteren eller Diglen, da Ma¬
terien begynder at tænde sig an, heftig lyne, koge og
brænde med en hvid Lue og Røg. Skeer det i fri Luft,
som er det beste, da giver man nøye Agt forud, fra
hvad Kant Vinden blæser, og stiller sig da til den Side,
for at undgaae Røgen, der stiger op herfra, imedens
Materierne smelter, saasom den er skadelig. Saasnart
det er blevet koldt, tages det altsammen, saa vel Sko¬
rierne eller Slaggen som Leveren paa Bunden i Morte¬
ren, og stødes til Pulver.
Dette Pulver veyes og inddeles i Doses af halve
og hele Untzer, eller 1 og 2 Lod; thi naar Hesten er
frisk og man vil præservere dens Sundhed, kan et Lod
at give dem ind være nok; men viser Hesten den ringeste
Ulyst og Lede til Foeret, eller man vil, at den paa lidt
og slet Foer skal beholde sit Hold, og finder det for nø¬
digt, at dens Blod renses, særdeles naar Hesten har
gaaet længe ude i Efterhøst paa Græs, saa maae man
indgive den en Untze eller 2 Lod.
Dette Medicament virker hverken med Purgeren
eller Brekken hos Hestene, ikke desto mindre renses deres
hele Blod fra alle skadelige Vædsker ved Uddunstning og
Urinen, og er derfor det allersikkerste Middel for Qværke
og Krop, og mange andre indvortes Sygdomme og Kram¬
per. Det giver derhos Hesten en Smag for Foeret,
giør den feed, fyldig og vel udseende endog paa slet
Foering.
Den beste Maade at give syge Heste dette Middel
ind, er at man om Aftenen tilforn vander dem, om
man vil, men hele Natten maae de staae uden Foer.
Om Morgenen derpaa, saa tilig man synes, befugter
man en halv Stob (omtrent halvanden Pot) Havre til
et Lod at give ind, men en heel Stob, naar det skal
være to Lod, og blandes vel med Pulveret. Saasnart
Hesten har fortæret det, vender man den om i Spiltouet,
fra Krybben. En Time derefter lunker man Vand og
giver den at drikke, saameget den vil, og det hver Time
indtil om Middagen, da man maae give den gandske
lidt at æde, enten en Haandfuld Høe eller noget Havre
og Hakkelse om Gangen, at den ikke foræder sig. Af
denne Aarsag maae man ikke heller forglemme at tage al
Strøelse bort fra den, hvilket den ikke forsmaaer da.
Om Hesten er meget syg af disse anførte Tilfælde,
saa gives den af dettte Pulver hver tredie, siette eller ot¬
tende Dag, da den inden kort Tid bliver gandske frisk;
thi man kan Dag fra Dag merke, at det bliver bedre,
men om Hesten er ikke syg, men alleneste mager, og man
vil have den feed, saa kan man uden alle disse Omstæn¬
digheder give den hver Dag et Lod af dette Pulver med
en halv Stob eller mere fugtet Havre foruden sit sædvan¬
lige Foer, og det enten den staaer stille, eller man reiser
med den
J Frankrige og Engelland bruger man og til andre
Creature Antimonium for alle indvortes Sygdomme;
men man lader sig nøye med at give dem det raae Anti¬
monium i Pulver uden videre Tillavelse, hvortil man ta¬
ger 1/5 Salpeter. Men dersom de ere friske, og man vil
ikkun giøre dem fede, gives dem allene raae Antimonium
uden Salpeter. Merkværdigt er det, at om Svin ere
aldrig saa meget tintede, saa bliver de, naar de faaer
nogle gange ind af dette omtalte raae Antimonium ikke
alleneste befriede derfra, men deres Flesk bliver endogsaa
meget bedre og sundere. Af denne Aarsag pleyer gode
Huusholdere aldrig at sette Svin paa Stie, at de jo giver
dem nogle gange Antimonium ind, hvorved de og paa
meget kortere Tid end ellers, tager paa sig og bliver fede.
Foregaaende Middel at curere og forvare Heste, er
for nogen Tid siden blevet indgivet til den kongelige Ud¬
