styrings Commission til Armeens Tieneste i Finland, og
nu mere bekiendtgiort til almindelig Nytte.
Samleren.
Om Masqverader til Forfatteren af det 27de Ugent¬
lige Tillæg til Adresse=Contoirets Efterretninger.
M¬
an læser i et af Deres Blade, Deres Brev og For¬
svar, som det vel skal kaldes, for Masqveraderne;
De mener at have borttaget alle Skrupler, som Christne
kunde giøre sig over denne og flere Slags Forlystelser.
Men De tillader at man maae lade Dem vide, at De er
langt fra Maalet, og at Deres Grunde neppe skal kunde
tilfredsstille noget redeligt Hierte, som er forlegen for
Sandheden.
Jkke at tale om Deres uanstændige Udtryk og Rail¬
lerie med Bodkamp og Langfredags Ansigt, med Lysters
Fornegtelse og Kiødets Korsfæstelse: Ting som meget ilde
ere anvendte i deres Betragtning. - Bod og Om¬
vendelse vil De vel dog ikke have afskaffede og ufornødne
til Salighed? saa maae man og lade Dem vide, min
Herre! at De er vist alt for ukyndig til at bestemme hvad
Kamp indvortes, og Ansigt udvortes det samme fører
med sig. De verslige Lysters Fornegtelse og Kiødets Kors¬
fæstelse er vel og lige fornødne til Salighed endten der
tales derom i Selskaberne eller ikke. J det mindste faaer
De dog vel lade dem blive, saalænge de staaer i Guds Ord,
og De ikke tør eller kan udslette dem
Men at komme til Forsvaret.
De mener at Geistligheden ikke er i Stand i disse
saa kaldede oplyste Tider, at sette sig mod Masqveraderne
og faae dem afskaffede, og deri maae man give Dem Ret,
og det har fine rigtige Aarsager. - Vi taler nu heller
ikke om deres Afskaffelse; thi det er vi begge for ringe
til at iverksette, men vi taler om deres Forsvar, som De,
min Herre, har paataget sig
Deres første Forsvars Grund skal da vel være taget
af deres Lighed med Moder og Klædedragter, De mener
at det er kuns i Førstningen at de har sin Dommere.
Og De søger at sammenligne dem, som tænker anderledes
om Masqveraderne end De, med hiine, som De mener,
utidige nidkiere, som lastede og prædikede mod Forandrin¬
gen i Klædedragten. Nu man vil ikke og kan heller ikke
forsvare alle heri, men ligesaa lidet kan med Sandhed,
siges, at det skede af alle, af en blind og utidig Nidkiær¬
hed, det kunde og skee af en oplyst og hellig Nidkiærhed,
ja det skede af mange med god Grund og som en nødven¬
dig Embeds Pligt.
Men De skiær alle over en Kam, De mener Neey, og
De grunder Deres Mening paa dette, at de efterkommende
Geistlige ey har sat sig derimod, og altsaa maae de, som
mere oplyste, indsee Sagen bedre og holde det tilladeligt
i Forfængelighed, som deres Forfædre fordømte. Men
denne Grund er let kuldkast med samt dens Bygning.
For det første indseer De vel selv Forskiellen paa Mo¬
der i Klædedragt og Masqverader; thi naar hine blive al
mindelige, kan de ikke siges at være forfængelige, uden
Hiertet er forfængeligt, thi ellers gaaer det ud paa et,
hvor lange eller korte Klæderne er, og hvor faa eller
mange Folder der er i dem, men disse derimod ere Hand¬
linger, som bliver altid det de er, lad være Moden kan
giøre at de ikke meere saa nøye bedømmes, men saalænge
det menneskelige Hierte ikke bliver anderledes end det er
nu, saalænge kan heller ikke Masqveraderne lide nogen
Forandring i deres Virkninger paa dette Hierte. De
seer altsaa Forskiellen paa hine og disse, og dette kan og
være en Aarsag til at hine ikke saa strengt bedømmes
nu som før. Men lad være Forfængeligheden i Drag¬
ten er sandelig ikke faldet men virkelig steget, mon den
da ikke og nu som før bedømmes. - Aldeles, maae jeg
spørge dem min Herre! taler da Deres Præster aldeles
intet om Øyens=Lyst, Kiøds=Lyst og Livets Overdaadig¬
hed, som Synder, taler de intet om, at et forfænge¬
ligt Sind og Verdens Kierlighed udelukker fra Guds
Rige? nu er da ikke det det samme, som om de just præcise
nævnede de Ting i Levemaaden og Klædedragten, hvor¬
ved saadant øves og vedligeholdes. O Folk er i denne
Verdens Tid ikke saa enfoldige, at man har behov at
tale saa bredt, de forstaaer nok, hvad der menes, og de
forstaaer mere, om de kuns vilde forstaae det. Jkke
heller kan det altid saa vel lade sig giøre saa præcise at
fordømme en og anden Ting, da det ikke just altid er
Tingen i sig selv som er syndig, men meget mere Tingens
Brug og Jndflydelse paa Sindet, og dens Virkning paa
Hiertet. Dog! maaskee jeg tager Deres Ord for nøye,
De vil maaske intet andet sige med at anføre den Sammen¬
ligning med Moder og Masqverader end dette: at uag¬
tet Geistligheden prædikede mod denne Slags Forfænge¬
lighed, saa blev det dog ved det samme det var; men heri
her De dog ikke saa aldeles ret, som de tænker. Hvad
veed De, min Herre, hvad det kan hist og her have frug¬
tet? veed De hvormange derved ere afdragne fra Forfæn¬
gelighed? veed De, om det ikke ellers havde været langt
værre end det er, Frugten af en Sag kan og komme efter
nogle Aars Forløb, altsaa er Deres Satz ikke gandske
rigtig; men lad være, det er, som De siger: det har ikk
nyttet, saa kan dette dog vel ikke være noget Forsvare
Beviis for Masqeraderne, saalidet som for noget andet
Thi hvor latterlig vilde det ikke lyde: fordi Geistlighe¬
heden ikke med deres Prædikener kan afskaffe Masqera¬
derne, derfor ere de gode, nyttige og Christne anstændige.
Thi efter dette Beviis kunden Hoer, Drukkenskab og
Guds Bespottelse og blive tilladelige og med Tiden finde
offentlige Forsvarere, som de nu har dem hemmelig
men videre:
Den anden Forsvars Grund er taget af Masqvera¬
dernes Oprindelse, som efter deres Fortælling (den man
vil lade staae ved sit Værd) skal være en Erindring af Klæ¬
dedragtens første Eenfoldighed og af Heltenes Mod og
Seyer over rivende Dyr. - De mener heraf at bevise, at
denne iblant alle almindelige Fornøyelser er den uskyldigste.
De kalder denne Oprindelse og Hensigt saa uind¬
skrænket, uskyldig, De mene Handlingen at være ligesaa,
men De tillader at man maae sige: at det kunde blive til
hvad det skulde, ligesom det blev brugt, og de vare
beskafne, som brugte det, ikke heller vil man haabe, an¬
