Femnedere paa gl Mynt, ved Bageren.
J Tobaksboden i lille Kongensgade.
J Porcelainsboden i Bolhuusgaden.
hos Theehandleren i Klosterstrædet.
Hos Ramo i Bargums Kielder lige for Helliggeistes Kirke.
Hos Gyllich i Farvegaden.
Hos Urtekræmmer Møller i lille Køngensgade.
Citroner.
Vanino paa Østergade.
Hos Gyllich i Farvegaden.
I den grønne Bod i Admiralgaden.
Hos Theehandleren i Klosterstrædet
Hos Jsenkræmmer Steinert paa Amager Torp.
Caffebønner.
Urtekræmmer Møller i lille Kongensgade
Balle i Trompetergangen.
Eggert Tomsen i Laxegaden.
Porcelainsboden i Klareboderne.
Den grønnc Bod i Admiralgaden.
Paa Hiørnet af lille Færgestrædet.
Theehandleren i Klosterstrædet næst Bageren.
Hos Mad. Petersen i lille Helliggeiststrædet.
Jomfruen.
Jeg har i Sinde i disse Blade at meddeele Efterretning
om vor Tids brugelige Fruentimmer=Pynt i Hoved¬
Staden. Her er da
Fruentimmerets Moder i Kiøbenhavn.
Salopper eller Envelopper bruger man af Chang
Chang eller Vædderskinds Taft og Atlask, med eller for¬
uden Pletter, foeret med Jncarnat rød Taft, besat med
brede hvide Blondiner.
Men til Visiter bruger man lange Kaaber elter Sa¬
lopper og Manteliner af Bloudins eller Grosbite med
Hætter bag i, som kan faaes i Wasserfals Boutiqve paa
støre Kiøbmagergade i Mad. Schmit, paa Amager Torv,
i Lindemans i Høybroestrædet, og i Adresse=Contoirets
paa store Kiøbmagergade.
Man bruger korte Sætter, som gaaer kun halv need
paa Hovedet.
Sorte Kyser bag Sætterne, som bindes need om
Halsen.
Slæbene begynder man nu at lægge af, og i den
Sted optrækkes eller opfæstes Klæderne bag paa ligesom
Gardiner.
Til bar Hoved bæres Fiedder=Alønger og Sultan.
Under Manskietterne bæres sorte Sløyfer (¬
Til Armbaand og Halsbaand bruges røde Granater.
Jeg skal siden anføre hvad Forandringer, som jeg observerer.
(*) De kaldes og af nogle Splittergale, hvilket Navn i
Anledning af et Avertissement i Adresse=Contvirets Efterretnin¬
ger No. 86. fik adskillige ugrundede Udtolkninger af Publico.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden,
Laase, hvorledes de kan giøres dirkefrie.
M¬
an lader Kleinfmeddene i Kiøbenhavn giøre det samme
ved deres Laase, som Uhrmagerne i London ved
deres Uhre. En vis Laase=Smed skal eftersee og erklære
dem for gode, hvilken for sit Navn at paaslaae betales
noget vist, dog lidet Til denne Indretning hører en
Bog med Numer til ligesaa mange Laase, som saaledes
ere forfærdigede i hele Staden. Numeret til Nøglen
bliver skrevet paa et stykke Papiir, hvilket tillige med Laa¬
sen eller dens Nøgel overleveres den, som tager imod den.
Dette Numer har Eyeren i sin Forvaring, indtil Nøg¬
len bliver tabt eller kastet bort, da han i stedet for en
Dietrik kiøber en Nøgel af samme Numer. Smeden
bør være forsynet med en stor Mængde af slette Nøgler,
saa at han ikke behøver meer end at stille sit Jnstrument
efter de Numer, som findes i hans Bog, og at lade
en af sine Svenne tage nogle; trøg omkring med en Fisl
hvorved Nøglen bliver strax færdig og kan selges for sæd¬
vanlig Priis, uden at den ene eller den anden veed, til
hvad Sted Nøglen hører, men allene Huusbonden selv.
Hvad Maaden er angaaende, paa hvilken disse Laase
bør giøres, da beroer den paa en fast og upaatvivlelig
Grund og kan allerbest vises i Gierningen selv. Hvorledes
de skal giøres, saa at de ikke kan skrues fra, førend Dø¬
ken er aabnet, og hvad for Jnstrumenter eller Værktøy
dar skal forfærdiges til at udskiere disse Nøgler, skal siden
følge. Laasen kan giøres saaledes, at naar Døren er en¬
gang oplukt, saa kan Nøglen forvares, og i dens Sted
settes en Knap til at lukke Laasen op med i daglig Brug,
naar det ikke er nødigt at Døren maae siaae i Laas.
Hovmesteren.
En merkværdig Dom.
E¬
n Opsynsmand over Manufacturerne i China vilde
giøre en lang Reyse, og bestilte derfor en Hofmester
til hans 2 Sønner, hvoraf den ældste ikkun var 9 Aar
gammel, og som begge to gave stort Haab om sig Neppe
var Faderen bortreyst, førend Hofmesteren misbrugte den
ham betroede Myndighed, og blev en Tyran i Huset.
Han skaffede de retskafne Folk udaf Huset, som havde
kundet opdage hans Forhold, og bortjog de Betientere,
som antoge sig meest deres fraværende Herres Fordeel.
Forgieves berettede man Herren Uordenen i hans Fami¬
lie; han vilde intet troe deraf, fordi han havde saa ædelt,
et Hierte, at han ikke kunde indbilde sig, at man nogen¬
sinde kunde omgaaes saaledes. Det skulde ikkun have
været halv saa slemt, dersom denne slette Lærere havde
kundet indprente sine Discipler nogle Dyder og Færdig¬
heder; men da han selv ingen besad, saa kunde han ikke
giøre andet af sine Discipler, end ubehøvlede, uregier¬
lige, falske, grumme, udskevende og vankundige Børn.
Efterat Faderen havde været borte i 5 Aar, indsaae han
Sandheden, men alt for sildig; dog lød han sig allene
