nøye med, at jage denne Slange børt, som han havde
ernæret i sin Barm. Dette Uhyre var saa uforskammet,
at indstævne sin Herre for en Mandarius Domstoel, paa
det at man skulde betale ham den accorderede Løn. "Jeg
vilde meget gierne (sagde Herren i Dommerens Nær¬
værelse) betale ham hans Løn, om det endog var dob¬
belt, dersom han havde leveret mig mine Børn saale¬
des igien, som jeg kunde have ventet. Her ere de,
blev han ved, i det han vendte sig til Dommeren, over¬
hør dem, og fæld saa Dommen? Mandarinen be¬
gyndte at tilspørge dem, hørte alle deres Urimeligheder,
og fældte denne merkværdige Dom: Jeg dømmer denne
Hofmester, som hans Distiplers Mordere, til at miste
Livet, og deres Fader til at bøde 3 Pund Guldsand,
ikke fordi han har udvalgt saadant slet Menneske (thi
man kan bedrage sig,, men fordi han har havt den
Skrøbelighed, at beholde ham saa længe. Et Menneske
(føyede han til som en Lærdom) maae have Mod nok
til at giøre en anden ulykkelig, naar han fortiener det,
og i sær naar flere Personers Vel udfordrer det *
En Søefarende.
Om Vindene.
V¬
ed Norden=Vind faaer man den meste og stærkeste
Kulde; men med Synden Vind Varme og mildt
Veyr. Østen=Vinden giør Luften tør og klar, og fra de
Vestlige Egne fører Vinden os den største Mængde Skyer
og Regn til. Ved den Nordlige og Østlige Vind stiger
gierne Mercurius i Veyr=Glasset i Høyden, men med de
Sydlige og Vestlige Vinde vorder Luften lettere og Ba¬
rometret falder need. Dette er her det almindelige, og
haver saa faa Undtagelser, at det kan ansees for noget
bestandigt. Men det er Spørsmaal: hvorfra, og hvor¬
før ere disse Vinde, mange ere af den Mening, at de ere
forskiellige. Thi hvad er begribeligere, end følgende?
Norden=Vinden fører den kolde Luft ind fra de ved Nord¬
Polen liggende Lande, hvilket kan ikke andet end foraare
sage Kulde. Synden=Vinden kommer fra de nærmeste ved
Jevndøgns Linien liggende Lande, hvorfore den opvar¬
mer Luften; Vesten=Vinden bringer os den gandske Sam
ling Vanddamper, som opsuige af det Atlantiske Hav, og
Østen-Vinden blæser af de tørre Afiatiske Lande. Og
hvad Under da, at denne giør Luften tør og klar, men
hiin fylder den med fugtige Dunster. Disse Slutninger
have ogsaa store Natur=Lærere holdt for gandske visse.
Dog haver dette store Vanskeligheder: for Ex. Østen¬
Vinden er derfor tør, saasom dene kommer fra de faste
Lande i Afien; men hvorfor er den det da paa de Øer
som paa alle Sider ere omgivne med Vand? Hvorfor er
den det paa de sydlige Egne som ligge ved Øster=Søen?
da den skulde tilføre dem de fugtigste Damper fra Øster¬
Søen? Kommer Nord=Vindens Kulde fra de nordlige
Egn, hvorfor er da Kulden, for Ex Aar 1740, ofte
hæfnigere i de videre mod Sønden liggende Stæder, saa¬
som i en Deel af Norge? og hvorfor ere de nordlige og
østlige Vinde paa den fydlige Halv=Kugle af Jorden af en
koldere og raaere Natur, da de dog havde umueligen
lundet beholde deres Koldhed efter at have igiennemstreifet
saa mange hede Lande. Jmellem Vende Cirklenne ha¬
ve vel Vindene paa det aabne Hav deres bestemte Tider;
men paa mange Stæder ere de igien mod Formodning
foranderlige, i Besynderlighed naar man kommer Kyster¬
ne paa 60 til 70 Mile nær. i Tvertimod ere Vindene
foranderlige og ubeslandige i de middelmaadige Luft-Egne,
naar man undtager begge Vende=Cirklerne: dog viser der
sig noget Regelmæssigt og Almindeligt i deres Følger paa
hinanden.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Misdæderes Udbrydelse og Undvigelse af Arresten,
hvorledes samme ved et tilstrækkeligt Middel
kan forekommes.
O¬
m denne Materie er allerede blevet handlet i Han¬
nøverske lærde Anzeigen for Aar 1751 S. 601,
saavelsom og i det Hannoverske Magazin for Aar 1764
S. 1443. Efter det første Forslag raades, at man
skulde giøre den Fangne kiendelig ved en egen Slags
Klædning eller Jnquisitions Dragt, og efter det andet
ved en Jern=Haløkrave, hvorformedelst den undvigte
Misgiernings mand skulde snart kunde opdages.
Hensigten med begge disse Forslage er unægtelig
priisværdig, og man maae billig være dem forbunden,
som har bragt denne Materie paa Bane, og derved sat
den i Opmerksomhed. Thi i hvor meget man end søger
at forsikkre sig en Delinquent i hans Fængsel, til hvil¬
ken Ende man har opfundet adskillige Forvarings=Mid¬
ler: saa er det dog vist, at man herudi ikke kan være
forsigtig nok; da, uden at melde om Arrestforvarerens
Utroskab og Eenfoldigded, ja vel og utidige Barmhier¬
tighed, mangen Delinquent underkaster sig den øyensyn¬
ligste Livsfare, for at frelse sit forbrudte Liv. Og man
vil, uden min Erindring indsee, at begge forbemeldte
Midler ere deels ikke aldeles giørlige, deels utilstrekkelige.
Jeg vil altsaa giøre et nyt Forslag, og underkaste
det alle deres Dom, som det ligger paa Hierte, at en
velfortient Straffe Dom ikke bliver til intet giort, ja
vel endog dreret Spot med.
Naar det var os om at giøre, at have en Delinqvent
vis, og som kunde være mistænkt for at ville tage Flug¬
ten, som vel om de fleste kan formodes; Skulde det da
ikke være raadeligst, at man med en dertil tienlig
Farve giorde en breed Stræg i Ansigtet paa saadan
en Delinquent fra det øverste af Panden indtil den
yderste Spidb paa Næsen? Man har mange Slags
Farver, som ikke allene i sig selv ere uskadelige, men knd¬
og, naar de bliver tillavede med en Fernis, saa bestan¬
dige, at de sidder fast paa Menneskets Hud i nogle Dage,
ja vel en heel Uge, og længer. Bøgtrikker=Farven
kommer her først i Betragtning.
En Delinqvent, om hvilken det eftet Omstændigtze¬
derne var os at giøre, maatte strax ved sin Jndtra belse
i Fængsel, af Arestforvareren paa forbemeldte Maade
betegnes med en dertil tienlig Farve, og dette af og til
igientages.
Vilde Delinguenten i Fængselet forsøge at borttagt;?
Farven, saa ar det Midlet nok til at forhindre ham detut,
