i Blodet, Galden og Uriuen, ja endog udi de Dør,
som ikke nyde Spise=Salt.
Jligemaade findes det og udi Regno Vegetabili
i mange Urter og Gevexter. Man kunde derfor ikke
ubillig have Aarsage at agte dette Salt, som en Stam¬
Fader til alle andre Salte, saa vel de naturlige, som
componerede og prodacerede.
Endskiønt mange mene, at det vitrioliske aller sul¬
ohuriske Acidum med større Ret og billighed bør tillegges
bette Navn, siden det i mange Ting udviser sig langt
stærkere end acidum salis communis; iligemaade fornik¬
trer De, at den Suurhed, som almindelig opholder sig
i kuften, nemlig: det saa kaldede acidum universale stem¬
mer mere overeens med acide Vitrioli eller Sulphuris.
Dette kan man heller ikke nægte, men dog maae de heri¬
mod tilstaae, at det er vanskeligt, om ikke umueligt, at
feparere af Dyrene og Gevexterne et reent og purt acidum
Vitriolt, da derimod et reent og purt acidum falis com¬
munis kan separeres af alle 3de Naturens Riger.
Jmidlertid er det troeligt, at dsse 2de Saltes
Suurhed nemlig acidum Vitrioli og acidum Salis Com¬
munis ere de kraftigste Instrumenter og HielpeMidle,
eg allene til alle Saltes men eudog til de fleste Minera
hiers og Metallers samt Urters og Gevexters Generation
og Forvandling. Thi hvad et af disse Saltes acidum ey
separatim kan virke, kan de dog begge conjunctim; at
denne Aarsage var det at ønske, at sammes forunderlige
Virkninger nøyere ved adskillige fornuftige experimenter
bleve andersøgte, da man visselig er forsikkret om, at
mange nyttige Ting kom for Dagens Lys, som nu be¬
klageligen ligger skiulte i Naturen.
Hvad disse 2de acida, nemlig: Aitrioli og salis
communis tillige med phlogiston eller det forbrændelige
Væsen, som er i Svoveln, Salpeter, eller andre forbræn
delige Ting, kan udrette, naar de paa en eller anden
Maade med andre Ting ved Jldens, Vandets og Lufteus
Help bliver sammenføyede, veed de allerbest, som herom
har grundig Erfarenhed.
Disse 3de Subjecters Kraft og Virkning er saa
mangføldige og forunderlige, men derhos i Naturen saa
skiulte, at intet Menneske endnu tilfulde har kundet ud¬
grandske og experimentere dem, eftersom de daglig pro¬
ducerer noget Nyt.
Siden Spise=Saltet da i Besynderlighed behundes
af ssaadan forunderlig Kraft, har man ved dette Skrift¬
vildet opmuntre andre til, ligeledes at bekiendtgiøre, hvad
de i dette Subjceto eller andre deslige, saavel af udvortes
som indvortes Beskaffenhed, haver erfaret til Publici Nytte,
helst siden man hidtil ikke har havt den Fornøyelse, at læse
saadanne Skrifter i det Danske Sprog; skiønt man forud
veed, at der ikkuns ere gandske faa Liebhabere af denne
Videnskab, hvilken mange holder for at være af liden eller
ingen Nytte, hvortil Aarsagen visseligen er denne: at en¬
deel ikkun løseligen uden Fundament har studeret den, og
ikke selv gjørt Experimenter, hvoraf de kunde erhve ve sig
den tilforladeligste Oplysning; det er derfor ikke at undre,
siden de lidet eller intet har erfaret, at de dømmer saa
ringe om denne nyttige Videnskab; thi uden Arbeyde og
nøye Attention kan ingen heri ved Læsning allene opnaae
nogen grundig Erfarenhed. Dette seer man og, at de
Svenske have remarqveret, der til den Ende for nogle
Aar siden har oprettet saadanne Videnskabers Academie
af de udvalgteste og lærdeste Mænd i Riget, hvis Skrif¬
ter give tilkiende, at deres Oeconomiske, Physiske og Chy¬
miske Observationer vil blive Efterkommerne til megen
Nytte, efterdi de ere udkomne og trykte i det Svenske
Sprog.
Man er ligtledes forsikkret, at her i Landet findes
og de, som udi saadanne Videnskaber besidde baade Skiøn¬
somhed og grundig Crfarenhed; samme kan alerdest dømme
om dette Prøveskriftes Værdie og Nytte, og for deres
Skyld er det egentlig forfattet, da de af følgende Qvæstio¬
ners Besvarelse tillige kan see, om man i denne Videnskab
har tilveyebragt sig den hertil fornødne Theoriam et Praxin.
Qvæstionerne ere disse:
1) Hvad Spise=Salt egentlig er og hvoraf det
bestaaer?
2) Hvor mange Slags Spise=Salt her Lindet ere
bekiendte og brugelige?
3) Hvad Forstiel der er paa disse Salte, og hvilke
deraf er det beste!
4 Maaden at kiende og probere det?
5) Hvad Slags brugelige Materialier og Medica
menter deraf ere præparerede?
6) Hvad Slags naturale Salte man kan educere
af den skarpe Svovelagtige Luud, som i Salt Kiædlerne
bliver tilovers, efterat Spise=Saltet ved Kogning og Crp¬
stallisation (saa meget mueligt) er separeret derfra?
Førend disse Qvæstioner besvares, holder man fornø¬
dent, at underrette dem, som ikke foryen veed eller haver erfa¬
ret, at et reent Acidum fixum Sulphuxis og Vitrivli er eet
og det samme, ligeledes at Spiritus Suløhuris Volati
lis og Spiritus Vitrioli Volatilis er eet og det samme;
thi Svovel bestaaer den meste Deel af Acido Vitriøli og
en liden Deel Terra inflammabili, og Vitriol bestaaer
iligemaade af det samme Acidv firo som er i Svovel, tilli
gemed en Terra metallica Martis eller Veneris, naar
nu dette Acidum ved Kunsten separeres enten fra Terra
inflammabili i Svovelet, eller fra Terra metallica i
Vitriolen, saa er og bliver det eet og det samme.
Ligeledes, naar dette Acidum fixum bliver distilleret
med noget Slags inflammabili genereres deraf Spiritus
Spiritus Vitriøli eller Sulphuris Volatilis, som er da
eet og det samme. NB Denne flygtige Spiritus er ikke
meget suur af Smag, men dog meget kraftig, og kan
den bringes til sin forrige skarpe Suurhed igien, naar
man lader den staae i aaben Luft, da inflammibile derfra
evaporerer og evanescerer.
Mere følger:
Hraf udglves ugetlig 2 Stykker. Prien etr 4 Mi. paa Tryk og s Æl paa Pusi=Panur sot Argangen.
