21. Fru Kammerherreinde v. Gabel.
12. Frue Marskallinde v. Ranzau.
13. Frue Hof-Jægermesterinde v. Levezan.
14. Frue General Majorinde v. Longeville.
15. Frøken v. Heinen.
16. Frue Conferenz Raadinde v. Klinggraf.
17. Frue Etats Raadinde v Kløcker.
18. Frue Etats Raadinde Graah.
19. Frøken Hersleb.
20. Frue Justits Raadinde Falck.
21. Frue Justits Raadinde Rothe.
22. Frue v. Berger.
23. Frue v. Lehn.
24. Frue Kammer Raadinde Birch.
25. Frue Agentinde Ryeberg.
Frue Assefforinde de Place.
26
Ligeledes har Hans Excellence Hr. Geheime Conke¬
rentz Raad og Ober=Kammerjunker von der Lxhe før
Haus egen Person taget Deel i denne Stiftelse
Foruden disse bestandige Interessentere ere endda ad¬
skillige Kostbørn i dette Huus, som deels bliver holdte
af deres egne Midler og deels af andres.
Barbeer-Enken.
Mode=Dragten.
Almindelig skadelig for Sundheden.
M¬
ange Mennesker forderver deres eget Legem og deres
Sundhed, naar de nemlig indsnører Legemet lige¬
som i Baand og Lænker og søger at fængsle det, saa at
visse Deele deraf ere ikke engang i Stand til at bevæges;
Lungen kan ikke trekke nogen Aande til sig; Armene ikke
løftes op; Hovedet kan neppe bevæges, og Fødderne bli¬
ver ikke beqvemme til at gaae. Mange giver Legemet til
Priis for alle Slags Veyrligt ved unaturlig Blottelsk,
nemlig naar en Part af Hovedet ikke tages i Agt ved at
brænde Haaret og betage det Uddunstningen formedelst Po¬
made og Pudder, men den anden Part frivillig gives til
Priis for Forkølelse. Brystet, hvorudi egentlig er Blo¬
dets hele Omløbs Begyndelse og Fortsettelse, og hvor
flere Forretninger af Naturen maae besørges, som høyst
nødvendig udfordres til det naturlige Liv, bliver ikke allene
om Sommeren, men endog ofte midt om Vinteren stillet
blot for den strengeste Luft og Forkølelse, og ikke mindre
underkastes det hele øvrige Legeme alle muelige Ubeqvem¬
meligheder. Fødderne presset ind i smaa Skoe; og hele
Kroppen beheftes med Arrest. Alt dette skeer allene for
Modens Skyld, og forhindrer, at Naturens sammen¬
trykte Redskaber ey ere i frie Stand til at forrette sit,
ihenseende til at bearbeyde Maden, lave Næringssaft af
den, skikke og omdrive samme i Blodet, samt adskille og
udføre det Ubrugbare derfra. Det maae nødvendig for¬
aarsage Usundhed i Legemet; og mange Mennesker synes
under saadan Skikkelse at være friske, da de dog føler
Hierteklemmelse og mange andre Uleyligheder. Bevægelse,
der maae iagttages som en Sundheds=Regel, kan her ikke
have Sted og bliver ofte skadelig
Huusholdersken.
Have-Forretninger i Augusti Maaned.
1. J Blomster=Haven.
D¬
a de fleste Blomster=Vexter nu ophøre at florere: saa
skal man passe paa at tage og samle Frøet af dem,
paa det at man kan saae det igien næftkommende Aar.
Jris tusuana tager man op af Jorden, fordeler og for¬
planter den. J sidste Qvarteer, naar det er got Veyr,
optager man Tulipan=Zvibler, Keyser=Kroner og deslige.
Man beskierer og igien sin Buxbom og Lavcudel. Jmod
Bartholomæi Dag omplanter man de udenlandske Blom¬
ster=Vexter, Granat, Myrthe &c.
2. J Kiøkken=Haven.
De Meloner, som ere moedne, maae man flittig af¬
tage og vel forvare. Videre saaer man i Fuldmaane de
Vexter, som skal bruges om Vinteren, saasom Rapuntz¬
ler, Petersillie, Vinter=Spinat &c. Om Frøe=Augurkerne
ere moedne, skierer man dem nu ogsaa af, og legger dem
hen paa et luftigt Sted saa længe, indtil man efter nogen
Tid kan tage Kiernen ud af dem. - Man skierer og de
gamle Artiskokke=Støkke af, naar Artiskokkene eller Frug¬
terne ere først aftagne.
3. J Frugt Haven.
Træerne hakkes op om Rødderne, og Ukrudet renses
reent fra dem. Naar det ikke har regnet om Dagen,
maae man besprænge dem med Vand om Aftenen ved
Solens Nedgang. Man underfiøtter og de Træer, som
ere fulde af megen Frugt. Som Frugten efterhaanden
bliver moeden, maae den plukkes af naar det er tørt og
klart Veyr. Naar det er stor Frugt, skal man ikke ryste
den af, thi den slaaes og stødes da i Stykker, og raad¬
ner siden meget fierk; derover kan man tage og plukke den
af med Hænderne; men man maae ikke strax legge den
ned i en Kielder, thi den skal først svede af, ellers raad¬
ner den meget snart
Have=Forretninger i September Maaned.
1. J Blomster=Haven.
N¬
u nærmer Efterhøsten sig; Solens Varme forgaaer
og Nattekulden begynder. Derfor skal en Blomster¬
Elsker i Begyndelsen af denne Maaned lade sig være magt¬
paaliggende, at bringe de udenlandske kielne Blomster¬
Vexter under Tag og i Sikkerhed. Man foretager nu
og den Fordeling og Aflegning, som man forhen ikke
har fundet for got, nemlig med Viola Matronali Co¬
ronaria &c.
Jligemaade maae man i tørt Veyr forplante Tuli¬
paner og andre Zvæbel=Vexter i Jorden.
J Fuldmaane bliver Froet af Levkoyerne og Ræegli¬
kerne aftaget. Hvo som har meget fyldte Levkoyer, kan
tage dem op af Jorden og sette dem i Potter.
2. J Kiøkken=Haven.
Man maae nu tænke paa Vinteren, og lave sine
Bede til rette i Kielderen, paa det at naar Kulden lader
sig fornemme, man da strax kan være færdig. Man skal
rydde Ukrudet bort af Asparges-Bedene, og naar Kulden
begynder at komme, belegge dem med Fugle=Due= eller
