Hørse=Skarn. Man afskierer Stenglerne tet ved Jorden,
paa det at Bedene i rette Tid kan blive behakkede.
J denne Maaned kan man og i tiltagende Maane
saae Vinter=Spenat og Kyrvel.
3. Frugt=Haven.
Da Saften begynder at gaae tilbage fra Træerne i
denne Maaned, saa kan man begynde at skaffe Træerne
Luft, og det kan skæe, naar man afhugger og afskierer de
unyttige Grene; men det afskaarne Sted maae overstry¬
ges med Træe=Vox eller Jord, paa det at ingen Regn
skal trænge derind uki. J øvrigt skal man give vel Agt
paa sine Træer, om dem maaskee fattes noget, eller de
lider Nød, i hvilket Fald man altsaa skal komme dem til
Hielp, oprømme dem i Tide, og, som meldt er, borttage
de stadelige Grene og Qviste. Tilsidst har en Have Elsker
og at see derhen, at han ret indsamler al den øvrige
Frugt, og derhos iagttager alt det Fornødne.
Glas eller Steeu=Kar hvorledes igien kan
limes sammen.
J hvor mange Manerer end hidindtil har været bruge¬
lige, saa veed jeg dog ikke, at nogen har forsøgt,
hvad Seyhed og Styrke der findes i Ost, jeg mener Sød¬
melks-Ost Det er bekiendt, at sønderbrudte Steen=Kar
kan koges tilfatuimeu i sød Melk, og deraf kan man slutte,
hvad Seyhed der findes i Osten solv, naar den vættaligan
bliver bered til en Liim.
At forbigaae Vidtløftighed, skeer saadant paa føl¬
gende Miade: Man skierer reen frisk Sødmelks=Ost,
naar man har taget den yderste Skorpe bort, i tynde
Skiver, hvilke i koghedt Vand arbeydes ud med en Skee,
indtil de bliver til en sey Sliim, som ey blander sig sam¬
men med Vandet; og naar denne Ost saaledes nogle
Gange i hedt Vand, som derpaa øses, er bleven arbeydet,
tages den op med Skeen paa en parm Rive=Steen, og
derpaa arbeydes tilsammen med ulædsket Kalk, indtil den
bliver til en ret god Liim, som lader sig best bruge, saa
længe den er varm; thi naar den er bleven kold, er den
ikke just saa god, i hvor vel jeg har limet baade Steen¬
Kar og Bretter sammen dermed. Jeg har forsøgt hvad
Nytte denne Liim har med sig; thi den kan ey opløses af
Vand, naar den er vel tørret, hvilket bør skee efter en¬
hver Materies Størrelse, i det mindste i to eller tre Dage.
Søndergangne Marmor og Steen=Kar settes dermed
saa net sammen, at det neppe kan synes, og har i alle
Huusholdninger sin gode Nytte og Fordeel. Materier
af Træe fæstes og dermed tilsammen, saa at, naar et søu¬
dersprukket Træe=Kar limes dermed, bliver det nyttigt og
paa nye brugbart.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden,
Noget om usund Luft i store Stæder,
i Almindelighed.
S¬
tore Stæder staaer jo størst Fare for smitsomme
Syger, som ikke allene samles af det, de ere inde¬
lukte for Vinden, som er det Middel usunde Damper
borttages af, men endog af Folkets Mængde, urene, og
mange Damper, der ikke let kan komme bort, falder der¬
fore tilbage igien, helst naar Luften selv er beladt, da
det maae nødvendig ned ad tilbage igien, hvorfore det er
meget sundt, at mange løbende Canaler ere i en Bye,
hvilke tager imod 2de Slags Usundheder: først de, som
endnu ikke ere opkomne af Jorden; adet de, som opfarer
og tilbagedrives af Laften. Vinden og Vandet forenes
sammen for at borttage Usundheder, hvor det sidste ikke er
for langt borte, og for en aaben Vind; men indelukkes
den, som i smale Gader, høye Huse og indelukte Gader,
kan disse tvende ikke komme sammen; det som da skal rense
slige Stæder, maae komme oven ned, som er Vind og
Regn. Skal da en stor Stad have sin Renselse af be¬
meldte, er det høyt nødvendigt og Grugden dertil, at disse
Elementer kan forrette dette, at Gaderne ere reelle lige i
Sønden og Norden, Østen og Vesten; thi Vinden ud¬
jager, og Vandet tager derimod, hvorover Pest og smit¬
somme Syger neppe bliver i saadanne Gader og Huse,
hvor Dørene ere i Syden og Norden, uden det er et Guds
Bud og Dødens Engel; thi ellers er mod alle Sygdom¬
me af den alvise og barmhiertige Guds Naade givet Men¬
neskene saa meget Vid, at de kan faae Raad imod alle til
en vis Tid. Man skal derfore ikke tænke, at Vandet,
som synes mange Gange mere end Jorden, er os for me¬
get eller til Hinder; men spillende Vande er os derfore
fornødne, 1) for vores Snudhed, 2) til vores Vexters
og Landenes Frugtbarhed, hvor imod døde Vande ere hin¬
derlige. Derfore, eller af den Aarsag, spiller det støre
Vand stedse fra Østen til Vesten &c. igiennem Jordens
mange Canaler, for at ruse Lufteu, der har imodtaget
La denes Hidsigheder.
Saaledes menes her og om Trækvind, at den er ska¬
delig, og har foraarsaget mange dødelige Sygdome:
men jeg siger, dersom vi ikke havde Træk=Vind i vore
Værelser, lunde vi ingen Sandhed vente, og ey heller
leve; thi den uformærlte Træk=Vind, som svæver ind og
ud hos os, naar man meest lukker, i hvor liden den end¬
da er, er os til en særdeles stor Sundheds Tieneste, og
Levctraads Forlængelse, i det den borttager med sig,
baade de af os selv, og andre igiennemtrængende forgif¬
tige Duuster, som alle Tider allesteds trænger sig ind til
o; i vore Værelser og Blods Olie; og jv mare man
holder tillukt eller tæt, jo værre er slige Damper til at
trænge ind. Og den Træk=Vind, man skylder for at
blive syge af, er, at vi først har været forlænge indcluk¬
te i Dunsterne, og for det 2det da kommer midt i en
igiennemblæsende Vind, førend vi ere blevne svalede i
Blodet. Fører da Vinden Dunsterne med sig, hvoraf
og er meget i os, kan det hastigt hænde, at Vand og
Olie skilles ad, og, som Vinden fører Herredømme opp
Dunsten, vil den og have den med sig af os, og de i
Vinden vil til os. Dersom vi da vende os med Vin¬
den, og vores Dunst faaer Overhaand, at drage dengu¬
