tænke, læse og skrive? Det var mere end nogen kunde
forlange af Fruentimre paa min Alder og af min Tænke¬
maade. Jeg er, ligesom mange af mit Kiøn, gierne
med allevegne. Jeg har paa denne Tid seet Jldebrand
til Vands og Lands. - Jeg har været saa rund imod
Madame Scaglia, at jeg har givet 2 Mk. for at see
hendes, hendes Hestes og Hundes Kunster. Disse Dyr
ere alle vel afrettede; dog ærgrede jeg mig noget over,
at hendes Hunde vare klædte, som Kammer Piger
Jeg har for 4 s. været Tilskuer paa den ene Skueplads
B. N. (der ere ellers 2 saadanne) uden Vester=Port, hvor
der danses med Biørne og Abekatte, samt rides paa
Kameler og brydes med Æsler. Disse Dyr giorde og
deres Kunster ret vel til Tilskuernes største Fornøyelse N.
B. (en laante end og 4 s. for at komme ind) Biørnene
vare meget høflige og Abekattene meget venlige, de første
endte deres Dands med en Biørne=Compliment for
Tilskuerne, og de sidste kyste deres Herrer (Faa Tienere
har den Lykke) Den sidste Seene i dette Skuespil forekom
mig dog artigst: Æsel-Driveren og Æselet leegede til¬
sammen. Her, tænkte jeg, gaaer det efter Ordsproget:
Lige leger best. - Synes dem ikke meget om disse
Fortællinger, mit kiere Selskab! saa vil jeg lade dem
vide, at jeg snart skal faae Munden sat paa et andet
Skaft; thi saasnart jeg faaer 100 Lovis Vor tilovers,
skal jeg lade mig en anden heel Mund indsette.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt.
A¬
t dette (see No. 9.) tvivler man ikke om, at erfarne Chy¬
mici forud veed uden denne Underretning, men paa det
at det ikke som en Feyl af Uerfarne skal ansees, at man underti¬
den nævner det ene Acidum, i Steden for det andet, er
man dertil bleven foraarsaget.
Det er iligemaade almindelig bekiendt, at de gamle
Philosophi og Chvinici gave for, at alle skabte Ting, og
fornemmelig Metallerne bestode af Sale, Sulphure, og
Mercurio, men eftersom disse 3de ere composita, og ey
kan agtes som Principia, da har de nyere Philosophi og
Chymici, hvoriblant Doctor Johann Joachim Becher
har været den fornemste, og siden Doctor George Ernst
Stahl samt hans Efterfølgere, søgt tydeligere at bekiendt
giøre disse 3de Principia som Simplicia under følgende
3de Navne, nemlig:
1) Terra prima Vitrescibilis.
2) Terra secuada inflammabilis, v. Phlogision.
3) Terra tertia mercurialis.
Hvilke Navne man og har betient sig af i denne Afhand¬
ling, skiønt man vel veed, at det er og bliver den største
Kunst at separere enhver af disse 3de Terris reen og subtil
fra hinanden
Den første Qvæstion, hvad Spise=Salt egentlig er,
og hvoraf det bestaaer?
Det brugelige Spise=Salt er et (saa kaldet:) Sal
medium vel neutrum, bestaaende af en meget kraftig og
flygtig suur Spiritu, og en alcalisk Kalkagtig Jord,
naar nu denne Spiritus er saturered og bunden med den
alcaliske Jord, og siden af Luftens eller Jldens Hede
thrystalliceret, da er dette Salt meget sundt for alle,
men derimod, saasnart denne sure Spiritus ved Kunst se¬
pareres fra den alcaliske Jord, kan denne Spiritus, for¬
nemmelig naar den med noget Slags Mineral eller Me¬
tal bliver destilleret og concentreret, blive den sterkeste og
flygtigste Gift.
Dette Salts fornemste Kraft bestaaer da udi dets
Spiritu, som Sielen, og er den alcaliske Jord derimod
ikkun som Legemet at agte.
Saa meget man hidindtil haver erfaret, er denne
Spiritus en egen specifieered Suurhed, som ikke ligner
nogen anden, og derfor er kiendelig i hvilket Subjecto
den og maatte være indviklet Den berømmelig Professor
Pott i Berlin saavelsom flere af Doctor Stahls Efter¬
følgere holder for, at Spiritus Salis Communis inde¬
holder Terram tertiam mercurialem, hvilket er troeligt.
Da man i mange Laborationer virkelig har mærket Kien¬
detegn dertil, men at separere og demonstrere denne Ter¬
ram reen og puur derfra, har hidindtil været mere ønske¬
ligt end giørligt, maaeskee det engang bedre lykkes for
Efterkommerne.
Snart ligesaa vanskeligt er det, at separete den oven¬
meldte alcaliske Jord, reen og puur fra Saltet, naar den
med dets Spiritn er bunden; thi dets Spiritus kan ikke
fuldkommen separeres fra dets Terra uden det bliver me¬
leret med et stærkere Acido eller med en Jord, som har et
stærkere Acidum i sig forborgen, hvilket af Delene man
hertil vil emplojere, bliver terra alcalica salis Communis
deraf forandret, saasom med acido Vitrioli et Sal mira¬
bile og med acido Nitri et Nitrum Cubicum. Vel kan
man ved Jldens, Vandets og Luftens Hielp uden nogen
anden Addition destillere en Spiritum salis, dog sparsom,
men den tilbage blevne Terra er derfor ikke reen, thi aci¬
dum universale i Luften og Vandet forandrer den. Heri¬
mod skulde mange, og fornemmelig De som paa Salt¬
værkerne daglig koge Salt, kunde indvende, at De i Abun¬
danee kan forskaffe denne alcaliske Kalkagtige Jord, hvll¬
ken De som oftest imod Deres Villie, maae samle af
Salt Kiedlerne naar Saltet er kogt; dette er beklagelig
vist nok, men man maae derimod bekiende, at man for¬
gieves har søgt at finde det alcaliske Salt=Væsen udi denne
Kalk, ey heller har man befundet den mere mægtig at
saturere en spiritum falis, som dog er et Sal alcali ellers
muelig. Ligeledes liqvescerer denne Jord ikke i Luften,
naar det gemene Spise=Salt er separered fra den, og der¬
for kan man ikke andet slutte, end at denne Jord af Kog¬
ningen er berøved sin Alcaliske Qval tæt, og derimod ud¬
viser sig, som en utørret Kalk uden Smag, med mindre,
at dets alcali holdt sig saa forborgen i denne Jord, saa¬
det ikke fuldkommelig med kogende Vand lod sig lxripere,
