hvilket vel synes umueligt, siden denne Qvalitæt ey stem¬
mer overeens med et ret Sal alcali
Jmidlertid har man dog erfaret, at naar nu denne
ufmagelige Kalk nogle Aar har ligget i Luften, har den
skudt fra sig ret angenehmt Sal mirabile som den skiøn¬
neste raffineret Salpeter, og endnu en liden Deel Sal
Commune qvadratum, efter at enhver af disse 2de Salte,
eller om det forborgne altali af Luften er rejusciteret, og
siden dertil forvandlet, kunde med billighed spørges?
Af egen Erfarenhed har man merket dette: at det
kogte Spise=Salt, naar det per se deliqveseres i Luften om
Vinteren, anskyder et Sal mirabile, ligeledes: at en stæri
Salt=Luud af det Spanske, Franske, Norske eller Lync¬
borgske Salt separerer fra sig om Vinteren i stærk Frost
et Sal mirabile, der ligesom det ordinaire Sal mirabile
Glauber i varm Luft bliver til et hvidt Pulver.
Jligemaade har man observeret, at en stærk Solutio
salis aleali Vegetabilium har ligeledes i stærkeste Frost
skudt fra sig Sal mirabile, som uden Tvivl har sin Oprin¬
delse af det Sal Commune som Gevexterne indeholder.
Af disse Anmerkninger kunde man lettelig giøre sig
de Tanker, at det alcaliste Væsen i Sale Communi af
Luften kan forvandles til et Sal mirabile, og at Luften
strax insinuerer sig i Saltet, naar det ligger i aaben Luft.
Vist er det, at Luften har en særdeles Jngress i det
gemene Spise=Salt, ey allene til at forvandle det til an¬
dre Salte, men endog til at giøre det flygtig, naar det
enten i Jlden caleineres eller med Vand koges i aaben
Luft. Hvor hæftig og stærk flygtig en concentreret Spiri¬
tus Salis er, udvises deraf: at den af sig selv evaporerer
i Luften med en synlig og kiendelig hvid Røg, den kaldes
derfor med rette Spiritus Salis Fumans Ligeledes:
naar denne Syiritus Salis med atido Vitrioli bliver con¬
centreret, opløfter den Argentum Vivum til et Sublima¬
tum, og Regulum Antimonii til Botyrum, naar enten
Argentum Vivum eller Zegulus Antimonii for Destillatio
nen dermed bliver sammenblandet.
Ja enhver veed, hvor fløgtig Sølvet saavelsom Blyet
bliver i Jlden, naar de med Sale Communi eller dets
Spiritu ere præcipiterede til Kalk, og siden over Jlden
smeltede.
Alt dette beviser det gemene Spise=Salts Flygtig¬
hed saavel i Jlden som i Luften, og at det har den Kraft
til at giøre andre tunge Ting flygtige med sig, ja end
mere, at det kan giøre de Ting, som ere strængflydende,
til at blive deraf letflydende, saasom ulædsket Kaik (Calx
Viva) der da kaldes Sal armoniacu Firum, hvilket baade
i Jlden og Luften er letflydende.
Alunen har iligemaade en strængflydende Leer=Jørd
hos sig, men det gemene Spise=Salt giør den ligeledes
letflydende n.
Af foregaaende Svar til denne Qvæstion haver man
fornummet, at det gemene Spise=Salt bestaaer af en
kraftig og flygtig suur Spiritu og en alcalisk Jord, men
man maae og tillige erindre, at mange endnu foregive, at
Spise=Saltet ey allene inderholder den ommeldte sure Spi¬
ritum og alcaliske Jord, men endog noget af Terra in¬
flammabili, hvis Qvalitet de udi adskillige Laborationer
af det har kundet formærke, siden det med andre Jnflam¬
mabilibus lader sig putrescere, og siden generere til et Sal
Volatile eller Nitrum; ligeledes: at den ordinaire Spi¬
ritus Salis formedelst det forbrændelige Væsen i Saltet
seer gual ud, og flere andre Beviser, saasom: at Spise¬
Saltet af den Aarsag er saa flygtig i Luften; thi kommes
mere inflammabile dertil, er det vist nok, at det bliver
endnu mere flygtig, hvorfore deres Foregivende synes
troeiigt, men da der eidnu til denne Dag duputeres her¬
øm, overlades dette til enhvers egen Erfarenhed.
Hvad sluttelig den Kalkagtige Jord som samles af
Salt=Kiedlerne anbelanger, da er den meget strængflyden¬
de i Jlden, naar Saltet med kogende Vand er separeret
fra den, samme Jord ligner vel en ordinaire lædsket Kalk
af Hvidhed, men er langt tyngere og ligesom en fiin Sand
eller pulveriseret Glas imellem Tænderne, naar den tages
i Munden. Man har proberet den med Spiritus Salis
saavelsom Olco Vitrioli, men ingen af Delene er sature¬
ret af denne Kalk, hvad som af den er solveret, er et lidet
langagtig Salt (sal seleniticum plumosum)
Rogle holder for, at Terra tertia mercurialis Be¬
cheri i denne Kalkagtige Jord ligger skiult, men det er
ikke troeligt, siden denne Kalk er meget strængflydende og
snart iusolubel, da derimod Terra tertia Becherii beskrives
at være meget letslydende og solubel, langt heller kan man
formode samme, som forhen er meldt, i Saltets Spiritn,
og at denne Kalk i den sted indeholder Terram primam
Vitre cibilem, helst siden Olcum Vitrioli solverer mere
Sal seleniticum af denne Jord end Spiritus Salis,
ligeledes ligner dette Sal selcniticum i mange Ting det
af Kunkel beskrevne Sal metallor um. Forunderligt er
det, at saadant Sal seleniticum plumorum ved Vandets
og Luftens Hielp kan prodaceres ey allene af Spise=Saltet
uden nogen anden Add tiøn, men endog paa samme Maa¬
de af Vitriolen. Endelig har man endnu med større For¬
undring erfaret, at dette Sal soleniticym af utallige Slags
Subjcctis i alle 3de Naturens Riger kan prødueeres, dog
med Hielp af acido Vitrioli eller Salis, men til hvad
Nytte dette Salt kan være, er ikke endnu af nogen be¬
kiendtgjort, dog synes det ikke utroetigt, at det til nogen
Slags Nytte i Metallurgien kunde blive tienlig
Man har iligemaade erfaret, at dette Salt kan pro¬
duceres af Berg=Kilde=Vand, skiønt det af Anseende seer
nok saa klart og reent ud; thi naar det i rene Glas retor¬
ter, og Residium deraf solveres i acido Vierioli, prodn
ceres ey allene et saadant Sal seleniticum plumorum, men
endog en Spiritus Sulphuris Volatiles var nu ikke saa¬
dan Kalkagtig Jord samt inflammabile i Vandet forbor
gen extenderet, da bekom man ikke deraf, hverken dette
Salt eller saadan flygtig Svovelagtig Spiritus.
Mere følger.
Heraf udgives ugentlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk. paa Tryk og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen.
