1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 12
Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Opslag i Forlovelser.
F¬
ølgende Brev, som blev mig tilskikket ved en Pige
med Aanden i Halsen, haver givet Anledning til at
handle om det, man kalder Opslag. Her er Brevet.
Kiere Hofmesterinde.
Jeg er i stor Forlegenhed for et sundt Raad, hvil¬
ket jeg haaber mig hos Dem, som en Person,
der har paataget sig at moralisere for vort Kiøn.
Jeg kan ikke bie, indtil De af Dem selv skulde falde
paa at handle om Forlovelser; thi det kommer an paa
en Slutning inden 8te Dage, hvilken jeg er baade
uvis og frygtsom i De maae derfor endelig svare mig
paa disse Spørsmaal: ere Forlovelser i og for sig
selv betragtede eller kun i visse henseende tillade¬
lige? er det Synd at bryde et Løfte, man har
givet en Mandsperson om Ægteskab? eller endnu
tydeligere: kan man med en god Samvittighed
give Opslag til sin Kiereste, og tage en anden?
forstaaer De mig Madame eller Mademoisselle, hvad
jeg tør kalde dem? – jeg frygter, at jeg ikke skal faae
et fuldstændigt Svar - jeg maa da aabenbare Dem
Sagen.
Jeg er en Præste=Datter fra Landet, som efter
mine Forældres Død opholder mig her i Byen: jeg er
22 Aar gammel, smuk som Folk er fleest, og uden
det, man kalder Midler. Da jeg var 18 Aar, forlo¬
vede jeg mig med vor Naboe Præstes Søn, som havde
Exspektanse paa hans Faders Kald, og har følgelig
været ham troe i 4 Aar; men der er ikke et Menneske,
som veed det; et lidet Forvantskab tillader os uden
Mistanke baade at tale og skrive i denne Sag, ikke
heller have vi nogle af hverandres Breve; thi det har
altid været en Lov at sende Brevene tilbage tilligemed
Svaret Nu er her kommet en Frier til mig - mærk
vel - som allerede sidder i Embede. Hvad skal jeg
nu giøre heri? min Kierestes Fader kan leve længe:
han kan selv blive utroe; det hører man saa ofte, og
min Lykke er spildt, om han forlader mig. Jeg er til
Aarene: har ingen Midler: her er strax Levebrød, og
min Kiereste har ingen Beviser mod mig. Alle disse
Ting synes mig, bør tages i Betragtning. - Men
paa den anden Side føler jeg ligesom en hemmelig Be¬
breydelse ved at tænke paa Opslag, som maaskee er kun
en Jndbildning af en indpræntet Overtroe. Hav der¬
for den Godhed i det første Blad at sige mig Deres
Tanker, hvilke jeg maaskee følger. Jeg er o. s. v.
Svaret.
Min Hierte Jomfrue!
Vi ere langt fra ikke enige i Tanker om Ægtestan¬
den, saavidt jeg kan slutte af Deres Brev. Dog vil jeg
ikke misbruge Deres Fortroelighed i at lade det ubesva¬
ret. Deres Spøremaal bliver da ikke, om Forlovelser
ere tilladelige eller ey, hvilket jeg dog en anden Gang
skal give mine Tanker om; men alene, om De med en
god Samvittighed kan forlade en exspekterende Kiereste,
og tage en anden, der strax kan give Dem et Navn,
hvilket De i saa høy en Alder ikke kan vente længer paa.
De haver Grunde baade med og imod, som synes at giøre
Dem uvis, skiønt Hiertet maaskee længe siden har taget
sin Slutning. De er 22 Aar gammel: sandt, det er
den beste Alder at gifte sig; men man har dog Exempler
af en høyere Alder. - De er uden Midler: ja i en
Verden, hvor der mere sees paa Udstyr end Personen,
er dette noget betydeligt Deres Kierestes Fader
kan leve længe: det er mueligt; men han kan maaskee
og døe samme Dag, De holder Bryllup med denne nye
Frier. De burde efter mine Tanker ved Forlovelsen fore¬
sat den Gamle en vis Levetid, ungefær saamegen, at
han kunde see sin Liigkiske færdig, før han døde - De¬
res Kiereste kan blive utroe: hvilken Frygt kan ikke
en nye Frier indjage! vist er det mueligt; men De kan
og blive ham utroe det er endnu vissere. Her er strax
Levebrød: vist er tungt at vente paa en andens Død,
allerhelst i den Alder. - Deres Kiereste har ingen
Beviser mod Dem: følgelig kan han heller ikke lægge
Sag an imod Dem, det er visselig en stor Trøst, at
man i sin Forlovelse har været saa forsigtig.- Ey min
Hierte, her behøves jo ingen Betænkninger? lad ham
strax gaae efter Konge=Brevet! forsøm ikke Tiden! Leve¬
brød strax og 22 Aar gammel, maaskee nogle Dage
til -
Men De behager at sige, De frygter for Samvit¬
tighed, at de føler en hemmelig Bebreydelse. - Det er
Jndbildning; intet er vissere. Kan nogen have Samvit¬
tighed af en Gierning, hvorfor man har saa vigtige Aar¬
sager, hvor skulde De kunne bebreyde Dem selv, at tag¬
