med denne nye Friers Tilbud, da De har saa mange
skiønne Stunde? Samvittighed. - Det er vist Over¬
troe De behøver kun at anføre Deres Aarsager for
Deres Kiereste, dersom han ikke har en fortvivlet Kaarde,
eller vil døe af Græmmelse, saa raader han Dem selv
hertil: hvor kan der da være Samvittighed? Ney, tag
De kun den gode Mand, som har tilbudt sig, og lad ham
ikke blive utaalmodig ved at vente, maaskee han ellers
glemte at høre om Svar.
Vil De have Svaret saaledes, min hierte Jomfrue?
eller vil De vide mine oprigtige Tanker, ja De begierer
det, og maaskee De følger dem. Men jeg maatte dog
først vide, hvad Begreb De giør Dem om Ægteskab:
om det er en Tieneste, man kan skille sig ved efter et halv
Aar, ifald man finder sig misfornøyet; eller om en Mand
er et Blomst, som vi i Dag kiøbe, fordi det behager os;
men i Morgen kastes det i Blomst=Magazinet til de ubru¬
gelige. Eller anseer De Standen med andre Fornuftige,
at være et uopløseligt Venskab, hvor 2de Personer af
ulige Kiøn indgaae den Kontrakt med hverandre, at be¬
fordre hinandens Velstand, giøre hverandre saa lykkelige
som mueligt, søger deres største Fornøyelse i hverandres
Omgang, og ingen vise saa stor Kierlighed og Fortroelig¬
hed. Kan det da være Dem ligegyldigt, hvo de saaledes
deler Deres Tanker med, fortroer sig til, og daglig om¬
gaaes med? De behager derfor at overlegge, hvilken
De efter Kierlighed og Bekiendtskab bør give Fortrinet,
enten Deres Kiereste eller Frieren Er det Frieren, De
kiender best og elsker meest? Vel! saa bør De og vælge
det Beste. Men hvorfor har De da ikke for længe siden
forkastet Kieresten, som De ikke troede at blive lykkelig
ved? Denne Tid er meget mistænkelig, og røber en Tæn¬
kemaade af det gamle Ordsprog: Bedre noget, end
slet intet; bedre en slet Mand, end ingen. Ney,
forlad mig det, min Hierte, bedre ingen Mand, end
en slet.
Men maaskee De ikke kiender det ringeste til Frieren,
ikke seet ham før? Tør De da vel vove saa vigtigt og
varende et Skridt med en Person, som De ikke have meere
Kundskab om, end blot hans Opførsel ved et The= og
Spise=Bord, sandelig, De maae have en stærkere Troe til
Forsynet, end det kræver, eller De maa tænke, alle Mand¬
folk ere enten lige gode eller lige onde. Derimod, dersom
De, som man bør slutte, dog haver havt nogen, ihvor
liden Kierlighed til den saa kaldte Kiereste, og ved fire
Aars Forlovelse dog kiender noget til ham, saa maa dog
hans personlige Egenskaber og Gemyt i det ringeste i De¬
res Øyne være saa gode, at De troede ham til at blive
en god Mand; saa begriber jeg ikke, hvorledes De i saa¬
dan Hast kan drage Deres Hierte fra ham og give det
bort til en anden baade ukiendt og uprøvet; saadan en
Kierlighed forstaaer jeg ikke.
Jeg sætter endog, at De kiender Frieren at være
ligesaa god; ja lad ham i nogle Ting være bedre end
Kieresten, naar denne kun er fornuftig, dydig og oprigtig,
saa er jeg dog forvisset om, skiønt Beviserne ikke kunne
fremlegges, at De ofte har forsikret ham om en ævig Troe¬
skab og Kierlighed: haver De ikke meent det uden paa det
Vilkaar, at den Gamle vilde snart døe, saa er det en Op¬
førsel, jeg ikke engang vil give sit rette Navn. Men ha¬
ver De meent det, og De tillige vidste i Forveyen, at den
nærmere Forening beroede paa en andens Død: døm da
selv, om De uden Bebreydelse og Samvittighed kan bry¬
de saadan et Løfte, naar De ikke haver anden Grund, end
denne, at her er Levebrød strax, som følger Frieren, om
De, uden at bebreyde Dem selv for Troeløshed, kan for¬
lade den, De har elsket i 4 Aar.
Jeg raader Dem altsaa ikke at tage Frieren; men
heller at De lærer at kiende en ret Ægtekierlighed; thi
nu tvivler jeg meget, De veed, hvad Ægteskab er, uden
dette alene, at en Pige bliver kaldt Kone. Deres Letsin¬
dighed i denne Sag, frygter jeg, er endog saa stor, at
De gierne kan give denne Frier Ja; men opsætter han
Brylluppet et halvt Aar, og en anden imidlertid tilbyder
sig, som har Bryllups Anstalterne strax færdige blev vel
denne endnu foretrukket, hvilket Moden har været saa
god at kalde Forsigtighed, naar man kun bevarer den al¬
mindelige Ære; men i gamle Dage kaldte man saadanne:
giftesyge Piger, hvilke en fornuftig Egenkierlighed agter
ikke værdige at eye. Jeg er o s. v.
Leer ikke ad denne tvivlraadige Pige, kiære Publi¬
kum; men haver heller Medlidenhed med hendes 22 Aars
Alder, og troer, at hun haver mange Søstre og Brødre,
der kunne lade sig vie til en Knup, naar den kun er til¬
dekket med Guld
Den lille muntre Jomfrue.
Om Bye=Snak.
M¬
an skulde tænke, at Snak og Sladder havde alene
sit Tilhold i de smaa Steder; men vidt feylet.
Jeg kan tænke, det ene maa være i Forhold mod det andet.
Store Stæder, stor Snak. Aldrig troer jeg Snak og
Sladder kan være overflødigere end her. Og det undrer
mig, at man ikke for længe siden har hørt raabe: her er
Sladder got Kiøb! her er Sladder og nok for Penge.
Neppe er en Pige bleven forlovet, førend det samme
Aften er bleven bekiendt fra Nyebode til Amager Port,
og en Jomfrue har neppe faaet en nye Saloppe, førend
dens Værdi og Coleur beskrives nederst ved Toldboden og
yderst ved Vester=Port. Rygtet flyver med en ubegribe¬
lig Hast. Men det er ey allene saadanne Ubetydelighe¬
der, som udspredes, og hvorover de Fornuftige maae
lee; men ofte udføredes Bagtalelse og fornærmelige Usand¬
heder, som er høyst lastværdigt, og næsten utaaleligt.
De fleste ere, desværre! tilbøyeligere til at troe det Onde
end det Gode om deres Næste. Der behøves ikkun et
eneste uforskammet Menneske (derpaa har Verden god
Forraad) til at paadigte en Uskyldig en Feyl, inden Da¬
gens Ende er det i hundrede Munde, og med idelige
Tillæg og Forandringer til det værre, er bleven gandske
ukiendelig, end og for sin egen Ophavsmand: hvad skal
nu et saadant af en bagtalende Tunge fornærmet Men¬
neske giøre? at føre Proces med hele Byen, faldt noget
vidtløftigt. Han maae smukt tie og tage Skade for
