Hiemmegield. De maae ikke tænke, mine kiere Sæl¬
skabs=Søstre, at vi gaaer aldeles Ram forbi af den bag¬
talende Tunge. Ney, det var mere end vi kunne vente,
som har vovet os saa yderlige, at vi tør agere Skriben¬
tere. At forbigaae de mangfoldige Gisninger, som Folk
giøre sig om vore Personer, og de adskillige Domme, som
sældes over vore allerede udkomne Blade, vil jeg alene
fortælle Dem, at nogle mener, der ere andre, som skri¬
ver Fruentimmer=Tidenden, og vi have ikkun Navnet
derfor: dette kunde endda være, hvad det er, at de
giører os til blotte Forhæng, bag hvilke andre spiller;
men tænker engang, hvorvidt Snakke Feberen kan an¬
gribe nogle letløbende Tunger, som vil paabyrde os de
største Usandheder (i det mindste veed jeg, min Troe,
mig frie, Folk siger saa mæn gandske overlydt, at de gode
Venner i Fredags=Sælskabet ere vore Galaner, og lever
i en hemmelig Forstaaelse med os. Ja, jeg hørte For¬
leden en at bande høyt og dyrt paa, at vores gamle
vegelsindede Jomfrøe var en virkelig Hermaphrodit;
at Hovmesterinden har havt et Barn med Samleren,
og at Fætterskabet imellem mig og min Fætter var
nok ikke saa aldeles rigtig, som det burde være. Saale¬
des kan Folk snakke. Da jeg hørte dette, havde jeg,
min Troe, al min Bestandighed nødig, ikke just for
ærgrelse, men for Latter. - Mon vores Barbeer Enke
ikke kunde give et god Raad imod Snakke=Syge, som
indtil denne Dag har været ulægelig, og føder ofte me¬
get ondt af sig; men indtil vi faaer, et universal Reme¬
dium imod denne Snakke=Feber, vil jeg raade andre at
følge mit Exempel; jeg lader al Bye=Snak, Slidder og
Sladder gaae ind af det ene og ud af det andet Øre.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 11.)
D¬
en 2den Qvæst. hvor mange Slags Spise=Salte her
i Landet ere bekiendte og brugelige?
Af det brugelige Spise=Salt ere følgende Sorter her
bekiendte, neml. det Portugisiske, Spanske, Franske,
Norske, Engelske og Luneborgske.
Foruden disse er Steen=Saltet, som findes tilkiøbs
paa Apothekene, og kaldes Sal Gemmæ, bekiendt, men
da dette Salt meget sielden bliver brugt, ere der ikkuns
faa, som kiender det, skiønt det er det klareste og reneste
Spise=Salt, Naturen producerer. Det findes af Natu¬
ren Chrystalliseret i Salt=Gruerne i Pohlen og andre
Lande, af anseende saa klar som en Diamant, og af
Størrelse som en fiirkantet Tærning
Den tredie Qvæst, hvad Forskiel der er paa disse
Salte, og hvilket deraf er det beste?
Forskiellen er denne: at dette Portugisiske, Spanske
og Franske er virket af det Salte=Hav, som igiennem Ca¬
naler bliver bragt og ledet paa Landet i Bugter og rene
Leergrave, hvor Vandet ved Solens samt Vindens Hielp
evaporerer fra Saltet, som tillige deraf Chrystalliserer.
Det Norske Salt derimod er vel ligeledes virket af det
salte Hav, men paa en anden Maade, neml. ey allene
ved Vinden og Luftens Hielp i Grader=Husene, men Cry¬
stallisationen kan der ikke anderledes tilveye bringes end
ved Vandets evaporation over Jlden i Jern=Pander
Det Engelske Spise=Salt, som undertiden hertil
Landet bliver hidbragt, er af anseende som det beste fine
Luneborgske Salt, samme, forsikkrer mange, er raffine¬
ret af det Portugiske og Spanske grove Salt, skiønt der
aparte paa nogle stæder i Engelland og Schottland koges
Salt saavel af Søe=Vand som af Salt=Kilder.
Det Luneborgske saavelsom alle andre tydske Spise¬
Salte allene ere virkede af Salt=Spring eller Salt=Aa¬
rer i Jorden, som samles i Brønde, og siden over Jlden
til Salt er evaporeret.
Af disse 6 sorter Spise=Salt befindes det Portugiske,
Spanske og Engelske at være det skarpeste og beste; næst
dem kunde med billighed det Norske Salt præfereres for
det Franske fornemmelig af Hvidhed og Anseende; men
da det franske (endskiønt det som oftest seer meget Ureent
ud af Leret) dog befindes i henseende til Solens linde
Virkning meget Compactere af Chrystaller end det Norske,
som af Kogningen er tyndere og skiørere, saa kan man
ikke andet end tilstaae, at det franske Salt, skiønt det
ikke er bedre, er dog i Handel og Vandel profitablere,
af Aarsage, at det Norske Salt taber sit Maal, ved of¬
tere Udmaaling, naar det bliver solgt, og ført fra et
Sted til et Andet, da de tynde og skiøre Chrystallar ved
Veltning og Omkastning knuses, hvorved Maalet kiende¬
lig formindskes.
Vel kunde Jldens Hede ved Kunst tilveyebringe saa¬
danne faste og compacte Chrystaller, som det Spanske og
Franske, men at det da blev kostbare end disse, kan sluttes
heraf, at Søe=Vandet ved Graderingen og Indkogningen
taber meget af Saltets Kraft, da dets Spiritus tillige¬
med Vandet endeel bartryger i Luften, hvorimod det ind¬
kogte Salt bliver mere alcalisk=terrestrisk, og desto snarere
deliqvesceres i Luften, hvilket foraarsager, at en mindre
Qvantitet Chrystaller compacte end ellers ved Solens
Hede af lige Qvantitet Søevand bliver produceret.
Dette er uden Tvivl Aarsagen, hvorfor de fleste Sor¬
ter kogte eller raffinerede Spise=Salte ey i Handel og
Vandel anderledes findes, end udi smaae Chrystaller,
som det Lyneborgske.
Af samme Anseende kunde det Norske Salt ligeledes
tilveyebringes, naar saa skede, kunde ingen med billighed
klage derover, fornemmelig, naar den bittre og sure Lund
i Kogningen fuldkommen blev separeret derfra.
Hvad denne ommeldte bittre Lud er, og hvoraf den
egentlig bestaaer, skal til den sidste Qvæstion tydelig blive
besvaret.
Mere skal følge.
