Den gamle Ung=Rarl.
Om sin Skov=Reyse.
Jeg maa fortælle Dem, hvor umild Skiebnen var mig
forgangen Dag: En min gamle gode Ven, som er
Enkemand, og haver en smuk ung Datter, havde invite¬
ret mig til en Skov=Reyse. Jeg indfandt mig da om
Morgenen til den bestemte Tid, for at følge med i den 2
Dage tilførn bestilte Phacton. Ved min Ankomst fore¬
fandt jeg Jomfruen beskiæftiget med at udpynte sig til
denne forestaaende Reyse. Men stakkels Pige=Barn! hun
kunde ikke fæste sit Smække, binde sine Armbaand, iføre
sig sin Saloppe eller drage sine Handsker paa i Roe for en
til samme Lyst=Reyse inviteret ung Person, der ved alle
Leyligheder viiste sig ret moleste sedulus, eller besværede
Jomfruen med sine paatvungne Tienester. Denne unge
lille Herre fløy omkring i Stuer, Kamrer og Kiøkken,
som en Fugl, der nylig er udsluppen af sit Buur; Han
sang, fløytede, og dandsede omkring i alle Kroge; Jm¬
fruen kunde ikke have Fred; Luge i Kiøkkenet maatte
nogle Gange støde ham fra sig, og Stue=Pigen turde al¬
deles ikke komme ind. Havde han været noget ældre, vil¬
de jeg have troet, at han net op havde været den Junker,
som havde givet Anledning til den velklingende Yde til
Junkeren; thi denne sang ogsaa ret græsselig yndig,
og slog Treller som Valbyes Grise. Ak! tænkte jeg:
hvorledes skal du tilendebringe denne Dag! Endelig biev
Jomfruen fardig. Vognen kiørte frem. Min gamle
Ven tilbød mig Sæde hos Jomfruen; men jeg vilde ikke.
Junkeren foer endnu omkring i Værelserne og ledte efter
Stue=Pigen. Nu kom han syngende, fløytende og hop¬
pende ned af Trapperne. For min Alders Skyld maatte
jeg først stige til Vogns, og derpaa sprang Junkeren, som
en Mynde, op i Vognen. Jeg fandt ingen Fornøyelse i
denne Side-Kammerat, og saasnart han sprang op ved
den ene Side, sprang jeg ud af Vognen paa den anden
Side. Min Ven blev vel underlig over dette; men jeg
foregav, at have glemt Nøgelen i mit Chatoll, og derfor
maatte endelig hiem; men skulde rigtig nok komme til dem
i Skoven. De kiørte, og jeg gik bag efter. Underveys
oppebiede min Ven mig; men jeg var ey at overtale til
at sidde op. Min Ven løe af min Egensindighed, Jom¬
sruen kaldte mig en lille egensindig Krabbat, og Junteren
støytede et Stykke. Saaledes giorde jeg en Skov=Reyse
frem og tilbage til Fods; thi jeg sandt mere Fornøyelse i
at gaae, end at age ved Siden af en Hvindsel=Pibe.
Jomfruens Fætter.
Den Nysgierrige.
D¬
a Phillis er saa ung, saa smuk, saa rig,
Hvorfor man da kan finde idelig
At Springerne om hende flækker sig;
Det er ey tungt at giette.
Men hvorfor hun for nylig reyste bort,
Og Mængden ey, som har Opvartning gjort,
Sex Ugers Tid saae hende, Før for kort?
Fortæl os dette!
Hvorfor Chrystill saa ingetogen er
Hos sin Mama, og altid lader siær,
Naar Mandfolk kommer hende lidet nær;
Det er ey tungt at giette.
Men hvi Chrysill, naar ey Mama det seer,
Med unge Mandfolk spøger, fiaser, leer,
Ja, vel endog tør vove lidet meer?
Fortæl os dette!
Hvorfor vor lille muntre Junker Claus
Hos sin Papa saa stille er og taus,
Og taler ey et Ord om fit sædvanlig Snaus;
Det er ey tungt at giette.
Men naar Papa ey lille Claus kan see,
Hvi er da Claus hos Fruer=Pigerne
Saa ordrig, ja, den allervittigste?
Fortæl os dette!
Hvorfor man seer den unge Enkes Graad
Den røde Kind at giøre kielent vaad
For hendes Ven, som hun var uden Raad:
Det er ey tungt at giette.
Men hvi hun kun, saa ofte det er Nat,
J saadan Sorg og Smerte bliver sat?
Hvi Damons Trøst er hendes største Skat!
Fortæl os dette!
Hvorfor Hr. Faust ey giver Tiggere,
Men siger: Folk sig selv giør Fattige,
Og han dog selv Foræringer vil see;
Det er tungt at giette.
Men hvorfor han er saa medlidende,
At Enkens Børn, som er hans Raboerske,
Han tager an til sine Arvinge?
Fortæl os dette!
Min Doctor meest berømmet Vandets Kraft.
Han siger: Gift er i al Drue-Saft.
(Det Sprog han har dog ikke altid havt)
Det er ey tungt at giette.
Vand=Doctor! siig, om det behager Dem¬
Hvi kommer De hver Aften tørstig hiem?
Og raaber strax: en Buttel Viin her frem
Fortæl os dette!
Heraf udgives ugentlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk. paa Tryk og 6 Mk paa Post=Papir for Aargangen.
