1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 13.
Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Jblant de herlige og ret christelige Stiftelser iblant
os, fortiener ufevlbarlig de Pensions=Casser, som ere op¬
rettede for Enter, ikke et af de nederste Steder. Den
geistlige Enke Casse i Siellands Stift er et Mønster for
de øvrige. Med mange andre Præste=Enker har jeg i en
Deel Aar nyt got af denne skiønne Stiftelse, siden min
Mands Død, uden at have havt nogen ret Kundskab om
Stiftelsens Oprindelse eller Skiebne, og uden at have
seet det ringeste af dens Fundatz og øvrige Benaadninger.
Men da jeg nu er kommen over samme, og ikke uden de¬
synderlig Fornøyelse har igiennemlæst det altsammen: saa
vi jeg til mine Medsystres og Fleres Nytte, der ey har
Underretning derom, efterhaanden i dette Blad meddele:
Efterretning om den geistlige Enke=Casse i Siel¬
lands Stift.
D¬
enne Enke=Casse er en af de ældste i begge Kongens
Riger Dannemark og Norge. Den blev allerførst
stiftet af Høylvolig Jhukommelse Kong Friderich den
Tredie ved allernaadigst Fundatz af 24 September
1662.
Fundatzens Jndhold:
Kong Friderich den Tredie skienkede og gav til
fattige Præste Enker i Siellands=Stift en Capital af 1500
Rdlr og desuden at den Arv samt Ge og 10de Penge,
der kunde tilkomme Ham og Hans Efterkommere i noget
Stervboe under den Geistlige Jurisdiction. Og da Hans
Majst. var kommen i Erfaring, at en Deel af Under¬
saatterne til samme Præste=Enker iligemaade havde foræ
ret Capitaler: saa befalede Han, at der ey allene med
det, som var givet, men som endog herefter kunde gives
til dette Brug, skulde forholdes som følger:
1). Skal fornævnte Capitaler stedse blive staaende
paa Reuter, og aldrig optages eller til andre Brug for¬
vendes.
2). Skal Biskopen i Sielland og Provsten i Sokke¬
lunds Herred tillige udsætte samme Capitaler dog saa,
at hverken de eller deres Arvinger skal være ansvarlige
for, om nogen Capital blev uvis, eftersom ey paatviv¬
les, at de jo erindrer Deres Embeds=Pligt.

3). Paa det at Capitalerne desbedre kan forsikkres,
skal aarlig, naar Regnskab af Biskopen og Stifts Prov¬
sten er gjort, forhøres, om Capitalen ey skulde være sk¬
kert udjat, at den da betimelig kan blive opsagt, og udsat
til andre mere vederhæftige.
4) De, som skienker Capitaler til denne Brug,
maae selv aarlig forrente dem, om de behager; men om der
kunde tvivles paa Capitaleus Erleggelse, da derpaa at
forsikkres med Pant eller betimelig Udlæg. Er det i Præste¬
Boe, skal Herrets-Propsten indkræve, annamme og gore
det i Paige, og strax sende samme til Biskopen og Stifte¬
Provsien, for at udsettes paa Rente Skulde ey fyldes
Udlæg faaes, bør  r. østen dog sin anvændte Bekostning
af Biskopen og Stats=Provsten igien at erlegges, som
dem siden gotgiøres i deres Reguskab. Skulde hele Ca¬
pitalen ikke bekommes, saa skal dog giøres en Capital af
det, som indkommer, og Enten i hvis Boe Udlægget er
skeet, den aarlige Genant proportionaliter at bekomme.
5). Hvis nogen af Capitalerne skulde nogen Tid
blive bestaaende hos Biskopen og Stifts=Proøsten af Man¬
gel paa vederhæftige Debitorer, skal saadant tilkiende
gives samtlige Provster paa hvert Landemode, paa det
at den Skade, som Enterne i saa Maade kunde lide,
maatte afhielpes
6). Til hvert Aars Dionysii Landemode skal Bi¬
skopen og Stifts=Provsten giøre rigtigt Regnskab for
Jndtægt og Udgivt, hviltet Regnskab af 4 dertil forord¬
nede Prøvster stal aariig til Vitterlighed underskrives
7). Til samme Tid og Termin skal den aarlige Di¬
stributz stee til Enkerne, og det efter Propsternes særdeses
skriftlige Specification paa Enkerne af hver i sit Heired.
Hver Proost imodtager Distributzen for Enkerne i sit Her¬
red, og ved Hiemkomsten imodtager enhver Enkes Be¬
vis, som til næste St. Hans Landemode leveres til Bi¬
skopen og Stifts=Provsten, og paa det at disse Qvittan¬
zer kan legges hos Regnskaberne, skal Regnskaberne aar¬
ligen giøres for det forgaugne Aar
8). Jngen Enke nyder denne Rente, hvis Hoshønd,
ey har været Præst i Si=llands Stift, og som er
dømt fra Kaldet. Jkke heller skulle de Enker nyde denne
Rense, som ere berygtede for Druktenskab, Leifærdig¬
hed og andre usømmelige Gerninger, saavelsom ey heller
de, der enten i deres Hosbondes levende Live ved støre.
Brylluper, Barseler, Giestebudde, Overdaadighed i Klæ¬
dedragt, eller andre slige Maader selv har givet Aarsag
til egen Armød, eller og i deres Enke=Sæde sig iligemaade
forseer. Ligeledes skal forholdes med de Enker, der har
