Fredags=Selskabet.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
At tillave rød Farve til Bygningers Anstrygning.
D¬
en røde Farves Tilberedelse skeer paa følgende Maa¬
de, som jeg af alles Forsøg har befundet for den be¬
ste: De groveste Stykker af den røde Farve flødes vel
smaae med en tung Træe=Støder i en affauget Balle, som
under Bunden styrkes med Gruus, Sand eller Jord, paa
det at den kan staae fast, og Bunden ikke skal stødes ud.
Denne stødte Farve legges efterhaanden i en tom Tønde,
indtil der er saa meget i den, som synes nødigt til nær¬
værende Anstrøg. Saa høyt som Farven naaer, giør
man en Taphul i Tønden i Beredskab, siden gyder man
kogende hedt Vand paa Farven, at den bliver som en
tynd Velling, r ver og gnier den vel med Støderen; der¬
efter gydes mere Vand derpaa, at Karret bliver fuldt,
og naar det har staaet et Qvarters Tid, at det Groveste
er synket til Bunds, aftapper man den opløste Farve med
Vandet, og kommer det i en anden tom Tønde, hvortil
en udbredt gammel Tiære=Tønde helst kan bruges; deri
sætter Farven sig til Bunden, da man efterhaanden farer
fort med den øvrige grove Farve, ligesom tilforn, indtil
det altsammen er blevet fiint og aftaget. Paa denne
Maade gaaer det ikke alleneste fortere, end med Støden
og Sigtning, men Farven bliver ogsaa herved finere, end
naar den stødes og sigtes.
Denne Aftapning maae man foretage adskillige Gan¬
ge med et og samme Vand, efterdi der endda er noget
martialisk Salt indeholdet deri.
Naar Farven saaledes er beredt og Vandet aftappet,
saa er den færdig til at bruges. Med en Flerding af saa¬
dan tillavet fiin Farve kan man farve meere, end med en
Trediedeel Tønde sigtet; thi den sidste er grovere og sidder
derfor løs uden paa Væggen, naar den dermed overstry¬
ges, og naar Overstrygningen skeer anden Gang, blover
den grovere Farve afstrøgen og kommer til ingen Nytte,
særdeles naar man ey tager Tiære dertil; thi da skylles
den gandste bort af Regn. Det klare Vand som man
har brugt til Farvens Afflening, bruges nu at opløse Vi¬
triolen i. Til en Kande Vand tages halandet Pund ge¬
meen Vitriol, hvilken stødes i tu med Træe=Støderen eller
rives i en Ballie, at den dessnarere opløses, hvilket gaaer
ellers fortere for sig, naar Vandet varmes forhen, end
naar det er foldt.
De Ucrfarne have mecut; at jo mere Vitrici der
konmer i Vandet, jo bedee forvarer den Træet, hvorføre
ogsea nogle have taget 2 Pund, andre treste dendeel Pund
Vitriol til en Kande Vand. Det er vist, at Vander
kan opløse langt mere Vitriol, men til ingen Nytte; thi
naa1 Overstrygningen skeer, trænger ikkun en liden Deel
af Vitriøl=Vandet ind i Træet, men Saltet bliver uden
paa, saasom det da ikke kan altsammen trække ind, hvor¬
sær og Væggene River hvide, naar det yderste deraf calci¬
tmes ved Soleus Hede, hvilket siden føres bort af Reg
ren. Ligelades han det sig, naar en Træe=Væg overstry¬
ges med Tiære allene; thi da trænger den sine Pert ind,
som ikkun er gandske ringe, og den tykke bliver hængende
uden paa; den første fortæres af Regu, og den sidste af
Sølen, men Træet har ingen Nytte af begge.
Jeg har derfor befundet, at ovenmeldte Blanding,
med Vitriol og Vand giør best, og er gandske tilstrække¬
lig, allerhelst naar den giøres vel heed, førend den paa¬
stryges.
Naar nu Vitriolen saaledes er opløst, tager man tik
en Kande af samme Vitriol-Vand to Pund rød Farve,
eller og mindre, men ikke meere, hvilket blandes i et Kar
af d n Størrelse, som Mængden udfordrer. Deri legges
siden gloende Graastene eller gamle Jern=Kugler; thi jør
hedere det bliver strøget paa Træet, jo bedre trækker det
ind, og kan derefter tørres paa en Dag, eller i det høyeste
to, i Søelskin.
Den Søefarende.
Efterretning om Øen Faulkland i Syd=Søen.
D¬
enne Øe er omtrent 150 Mile lang. Der er slet
ingen Skov paa den, og man finder ingen Dyr den¬ -
paa, undtagen Ræve. Søe=Løver findes her i Mængde,
som ere to eller tre gange saa store, som Vognmands
Hestene i Engelland. Man slagter dem, og brænder
Tranden af dem i Stedet for Lys. Her findes mange
Vildgies og alle Slags vilde Fugle, samt meget gode
Fiske, og det i stor Mængde. J Egge Tiden kan man
om Dagen samle over 2000 Skildpadde=Eg, af hvilke
hvert veyer 18 Lod, og deraf faaer hver Mand om Da¬
gen 10 Stykker. Naar det er Sommer i Engelland,
saa er det Vinter her, og temmelig koldt. Her bygges
nu bestandig Huse, og anlegges Havne. De Franske har
en god Havn omtrent 35 Mile herfra imod Østen. J
afvigte December var jeg der, saavelsom i Port St. Julian
og Port Desire, paa den Patagoniske Kyst, omtrent 50
Mile i Vester.
Den gamle egensindige Ung=Karl.
Om Speyl paa Menneskens Bryst.
Jblant andet læste jeg i mit 20de Aar den hedenske Fa¬
bel, hvorledes Momus, som altid havde noget att
sette ud paa de andre Euders Gierninger, ogsaa lastede!
dette paa Mennestenes Skabning, at der ikke var sat et
Speol x. a Brystet, hvorigiennem man kunde see dem ind¬
i Hierterne. Lærdommen af denne Fabel er gandske klar,
og betyder ikke andet, end at det menneskelige Hierte er
saa fuldt af Afkroge og Renker Bedragerier og Falskhed,
at man ikke, af Menneskets Talt og udvortes Skikkelse.
eller Vascu, kan slutte sig til, hvad det virleligt er. Jeg
faldt derføre paa, i Anledning heraf, at tænle, hvor lyt-
kelig tegge Kiøn kunde ikke være, om der sad saadant er
Vindne saavel paa den Elskendes som Elsktes Ans=¬
Hvor mange Forsikringer og Meenerder paa den encig
hvor mange Forstillinger og Øyens-Forbindelser paa iuir¬
anden. Side vilde der ikke blive sparet. Jeg holdt soRte¬
les meget af dette Momi Jndfald, i Henseendi ti ute
