Kong Friderich den Fierde har ved allernaadigst
Brev til Biskoppen Hr. Christen Worm og Stifts=Prov¬
sten Mag Morten Reenberg befalet og fundet for got,
at paa hvis, som Enkerne til Distributz nyder af den geisi¬
lige Enke=Casse, maae aldeles ingen Arrest legges, enten
for Gield eller anden Aarsag, men Enkerne at nyde det,
uden nogen Creditorers Prætension eller Forhindring
Skrevet paa Slottet Fredensborg den 22 Julii 1720.
(Fortsettelsen følger.)
Huusholdersken.
Jeg har forhen meddeelt Efterretning om at farve
Straa; nu vil jeg ligeledes give Underretning om
hvorledes man i en Huusholdning kan farve alle Slags
Linnet.
1) At farve Linnet Srøvel=guult.
Man tager Guul=Urt eller Engeskier, saa meget som
behøves, koger samme i god Luud, indtil det har givet
Kraften fra sig, derefter sier man det af fra Urterne,
rører lidet Spansk=Grønt og lidet Allun deriblant.
Derudi farver man siden Garnet eller Lerredet, indtil det
er guult nok.
2) At farve Linnet blaat af Bressilie.
Man tager brunn Bressillie, koger den i Lund ind¬
til den har nok, kommer lidet Spansk=Grønt og Allun
deriblant, dog eftersom man vil farve lidet eller meget til,
indtil Farven er blaa nok; saa lader man den rinde af,
og farver Garnet derudi, indtil det er blaat nok.
3) At farve Linnet grønt af Atffill.
Man maae først farve Garnet Svovl=guult; derefter
farver man det i den blaa Farve, eller blander den gule
og blaa Farve sammen, indtil den er grøn nok
4) At give Linnet en Pommerants=Farve.
Først farver man det Svovl=guult: derefter tager
man Kamin=Soed, og lader det køge i 2 Timer, farver
saa det linnede Garn derudi, indtil det har nok.
5) Et Slags rød Farve paa Lunnet Garn.
Til et Pund Garu tager man to Lod Allun, kom
mer det i lunket Vand og legger Garnet derudi, lader det
ligge derudi i 2 Timrr, tager det saa op og tørrer det.
Derefter tager man et Fierding=Pund rød Bressillie, la¬
der det koge vel i Vand, kommer en Knivsød fuld af stødt
Salmjac derudi, saa bliver det smuk rød::
6) At give Linnet en Purpur=Farve.
Kog rød Bressillie i Luud, og leg lidet Kalk derudi;
lad det koge sammen, og farve siden Garnet derudi, indtil
det har nok.
7) At farve Garn Violbruunt
Farv det først blaat, og trel det siden igiennem den
pøde Farve.
8) At farve Linnet sort.
Tag Kobber=Vand, flødt Galæble og Eege=Spaaner
SSav=Spaaner) lad det loge med hinanden; kom Ham¬
merskiel dertil, og farv saa Garnet derudi, indtil det er
sort nok, hvorefter det vaskes ud.
Mere skal følge.
Den unge muntre Jomfrue.
Om sin Forsigtighed i at elske.
N¬
aar man hører en ung Jomfrue, uden at være forlo¬
vet, dømmer man gemeenlig, at hun enten maae være
heslig eller fattig, eller vel og begge Deele tillige. Da vi
have Exempler paa, at et glat Ansigt, uden videre Egen¬
skaber og Fordele, haver gjort mangen lykkelig, ligesom
det er afgjort, at Rigdom kan tilbringe en Medusa utal¬
lige Beylere af saadane, hvis Pengegierrighed tage en
Brud efter Vægten, ubekymret om hendes naturlige
Værdie. Jeg er ung og bemid et, men endnu ikke forlo
vet, hvad synes mine Læsere derom? Det forekommer
mig som eg alt hører dem have Medynk med mit ikke alt
for indtagende Ansigt. Men naar jeg med største Oprig¬
tighed fortæller Dem, at jeg er virkelig kiøn, hvad da?
man vil nok tage Sandfærdighedtn af min Beretning i
Tvivl, at være ung, kiøn og rig, men ikke forlovet, det
er et Paradox, vil man sige Det forholder sig dog som
jeg har sagt, min Ungdom kan jeg bevise med min Døbe¬
Seddel, min Rigdom af miue faste Eiendomme, min
Smukhed af mit Ansigt. Jeg troer ikke jeg er kiøn, fordi
en Hoben unge Mennesker snakke mig saadant for, men
fordi jeg kan see det selv; det kan endelig alle Fruentim¬
mer, men ey med lige god Grund. Hvi er hun da ugift,
vil man spørge? Jomfruen maae være egenfindig! ney,
tvertimod, jeg er meget munter, endda mere, jeg priser
Ægtestanden og har slet ikke Afskye for den. Jeg har
havt mange Beylere, jeg har havt Fornøyelse af at ud¬
studere deres Egenskaber, og at skille mig ved deres Over¬
hæng paa muntre Maader. - - En Beylere som selv
var bemidlet, men ung ubetænksom og en blind Slave af
Skiønhed overhængte mig idelig om mit Ja-Ord, tusinde
Eder og Forsikringer beviidnede, at hans Kierlighed ey
havde andet end mine Egenskaber til Øyemaal, ja han
var saa poetisk engang i sine Udtryk, at han svor, han
vilde elske min Siel om den kunde være til uden Legeme.
Jeg kiendt: Karlen og drillede ham paa følgende Maade:
En Dag lov jeg min Pige melde mig syg en anden Dag
lod jeg ham sige: jeg havde faaet Pøkkerne, kørt, min
Pige fortalte tilsidst i Fortroelighed, at jeg nu var ble¬
ven meget grim, den hæftige Elsker forsvandt med eet, og
inden nogle Dage havde han udspredet over hele Byen,
at jeg var bleven saa grim, at det ey var Umagen værd
at giøre meer Opvartning hos mig. Efter et Par Ugers
Forløb traf jeg ham i et Selskab, han studsede over at
see mig med mit sædvanlige Udseende jeg nærmede mig
hen til ham og formerede hans Forvirring med følgende
Ord: Monsieur! Jeg kan ey troe, De forfærdes for
mit af Kopperne ilde tilredte Ansigt; thi det har jo altid
været Dem mere at giøre om Sielen end Legemet. Han
mærkede hvad Klokken var slagen, og gik skamfuld bort;
saaledes blev jeg denne Ustadige qvit paa en Maade som
tiente ham til Beskiemmelse og mig til Latter. Hvorle¬
des jeg har afskediget flere saadanne ærlige Beylere skal
jeg efterhaanden berette, paa det unge Jomfruer kan lære
at tage sig vare, og Læserne enfare, at jeg ey uden Grund
kalder mig
den Forsigtige.
