Fredags=Selskabet
Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 12.)
S¬
luttelig er det nok troeligt, hvad den berømmelige
Døctor Stahl foregiver, at det udi de kolde Nor¬
diske Lande er langt mere profitabelt at concentrere Sal¬
tet af Søen udi den stærkeste Frost end i Grader=Husene
hvorved Saltet ikke blev berøvet dets Kraft, som ved
Gradering og lang Kogning endeel deraf i Luften bort¬
ryger med Vandet. Denne Concentration kunde lettelig
i Norge practiteres paa denne Maade: at man om Som¬
meren paa de beqvemmeste Steder ved Søen lod grave
dybe Graver, som med en Haandbred Leer, baade i
Grunden og paa Siderne bleve overstrøgne, samme burdte
om Høsten conserveres tørre enten ved Deger eller Ren¬
der indtil Vinteren, naar stærk Frost indfaldt, da man
ved Pomper eller andre Maskiner kunde lede den salte
Søe i Graverne, og lade den fryse til Jis. Saasnart
denne Jis var bleven en halv Alen tyk, kunde den op¬
huggis, og udkastes af Graverne, der strax igien kunde
fyldes med mere Søe=Vand, naar nu det var fryset til
Jis, kunde den ligeledes som forhen separeres, og her¬
med coutinueres saa ofte indtil Salt=Luden deraf er ble¬
ven saa stærk couccutreret, at den ikke meer skyder Jis
fra sig, da den med ringe Bekostning kunde indkoges til
Salt.
NB Leret i Graverne er fornøden til at absorbere
den corrosive bittre Luud, der tillige med Saltet i Søen
er forborgen, samme bittre Lund hindrer ikke lidet Sal¬
tets rene Indkogning, hvoraf det og faaer en bitter Smag,
naar den ikke aldeles er separeret fra det.
Den fierde Qvæst. Maaden at kiende og probere
Spise=Satt? det beste og kraftigste Spise=Salt bør have
disse Egenskaber og Prøver:
1) At det er tørt, haardt, compact, chrystalisk,
hvidt og fiirkautet.
2) At det er reentsmagende, og naar det opløses i
Vand, at denne Solution ey præcipiterer meg en Ureenhed
fra sig.
3) At dets Chrystaller ere store og klare.
4) Endelig er følgende Chymiske Prøve den sikker¬
ste og tilforladeligste, neml. man tager en vis Quantitæt,
Salt af den Sort mar vil probere, folverer det i en vist
Qvartitæt reent Vand, hertil kommes Ol. Vitrioli.
Haive Parten saa meget Saltet veyrde, og abstraherer
dette udi Glas retorie ad flecitatem, siden veyes den over
gangne Spiritns Salis, ligeledes Residuum i Rctorten,
og annoteres Vegten ved enhver.
Paa samme Maade med samme Qantitet Salt¬
Vand, og Ol. Vitriol. proberes en anden Sort Salt,
da man af Smag og Vegten kan dømme om, hvilken
Sort af disse 2de prøberede Salte er det beste og kraf¬
tigste; thi i hvilken Prøve den største Qvantitæt Spiri¬
tus af Vegt findes, desto bedre er Saltet,
Ligeledes jo skarpere den over destillerte Spiritus er
af Smag, jo stærkere og kraftigere er Saltet, men deri¬
mod jo tyngere Residuum er, og jo større Qvuntitæt fat
mirabile deraf faaes, jo slettere og mere altalisk jordagtig.
er Saltet. Dette bevises med følgende tilforladelige
Prøve, uemlig: man satuerer forsigtig den over destillerte
Spiritum Salis med en vis Qvantitæt reen Solutions
Salts Alcali, og gelinde evaporerer den S. a. til Sal
Commune regenaratum, ligeledes procederes med den
anden Sort Spiritus Salis og Solntionem Salis alcali,
af hvilken Prøøe nu den største Qvantitæt reen chrystalli¬
seret Sal Commune produceres, bør man agte det Salt
for det beste, hvoraf samme Spiritus Salis er destilleret.
Mere skal følge.
Hovmesteren.
Om sine forskiellige Syner.
P¬
aa min Udenlands=Reyse har jeg seet med bare Øyne,
at enhver dømte ligesaa forskielligt om Farverne,
som Smagen var forskiellig. Jeg har seet, at mange
ansaae det for Guddommeligt, som andre ansaae for Hyk¬
lerie; at Raadmanden ansaae det for Nidkierhed, som
Soldaten holdt for Phantasie; at Officieren holdt det
for Tapperhed, som Munken udgav for Frighed. Jeg
har seet dem, som man holdt for vise, midt imellem
Fakler og ved høy lys Dag at trave om ligesom i Mør¬
ket og at udmatte sig, ved at efterjage en Skygge af
Lykken, og lede efter en Ting, som umuelig var at finde.
Jeg har seet, hvorledes man foretrakte nogle Støvkorn,
som kaldes Guld, for en oplyst Forstand og et ædelmødigt
Hierte. Jeg har seet, at man holdt Uforstandighed for
en Ære, og at man antog den ligesom et Modens Blom¬
ster eller Baand, samt at den vilde være Skolemester,
og fik mange Discipler, hvilke den røgede og friserede saa
de lugtede lifligt og saae deyligt ud. Jeg har seet præg¬
tige Titler stolt at giøre Besøg hos Mænd, hvis Dyder
gik ubekiendte. Jg har siet, at Forfængelighed fik lige¬
saa megen Ære som Gudsfrygt. Jeg har seet Folk lige¬
saa gierne at leve 10 eller 20 elendige Aar, som det
havde været flere Aarhundrede, der dog allesammen ikke
bleve anvendte til andet, eud at opbygge en Lykke, som
varede omtrent 2 eller 3 Minuter. Jeg har seet Reli¬
gionen under tusinde Navne og under tnsinde forskiellige
Gestalter Jeg har seet Erobrere, som med deres Blod
stridde om ungle Klipper og Høye, hvilke de endelig ind¬
tøge med Storm, og tilsidst uden Omstændigheder for¬
lode igien. Jeg har seet Bøger, som iiknu varede en
eneste Dag, og ligesom Blomsterne, udsløge om Morge¬
nen, florerede om Middagen og falmede om Aftenen
Jeg har seet andre Bøger, der ligesom fattige Faderløse,
løbr om i alle Kramboder og Caffe=Huse, uden at finde
nogen, der havde det Hiertelav at erkiende dem for sine
Børn.
Jeg har seet Mandfolk pyntede med Fontanicher
og tredobbelte Kniplinger, badede i Eflentzer af Ambra
og Desmer, at gaae omkring ligesom Røgelse=Kar, og
gjorde intet uden Røg og Vind. Jeg har seet Springere
