1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 15.
Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
En Jomfrues Tanker om Børn.
D¬
e stulle maaskee troe, Kiere Medsøstre, at unge
Piger alene gad havt smaae Børn paa Armen, for
derved at nyde den hemmelige Fornøyelse at betragte sig
som Huusmødre, glæde sig i Haabet efter at komme til
at herske over en Deel Domestikker, og blive frie for en
paapassende Moders Opsigt. Ney, De maa troe mig,
der findes de iblant vore Tiders Piger, som giøre sig et
langt vigtigere Begreb om Ægtestanden, men en stor
Deel af Mandfolkene, naar man vil tale med dem her¬
om, saa yttre de nogle Tanker, hvori hverken Natur eller
Fornuft haver Sted. Hvad jeg har sagt, skal jeg bevise
med et Exempel, hvortil jeg selv haver været Vidne.
Forleden var jeg i et af mine sædvanlige Selskaber,
hvor en ung Pige paa 18 Aar havde faaet fat paa et af
Vertindens Børn, og snart har det paa Armen, snart
leedte det frem af Gulvet, og med saamange uskyldige
Ting vidste at fornøye Barnet, at det ret blev indtaget
af denne smukke Barne=Pige: jeg lagde i Førstningen ikke
Mærke dertil, som noget jeg troede enten at skee af før¬
omtalte Aarsag, eller for herved at vise Vertinden en
Høflighed; men det varede ikke længe, førend en af By¬
ens vittige Smaaeherrer gav mig Leylighed til at fatte
langt høyere Tanker om denne vakkre Pige, end jeg ellers
havde faaet.
Denne Herre, som i lang Tid havde gaaet paa Gul¬
vet og været hiertelig forlegen med sin Kaarde og sine
hvide Been, nærmer sig med sin sædvanlige Artighed til
Jomfruen, og giør dette uforlignelige Ønske: gid jeg
var i denne lille Drengs Sted, at kunne nyde den
Lykke at ligge i Armene paa saa deylig en Jom¬
frue! Vel, siger hun, gid De var det, og tillige saa
uskyldig, saa skulde De see, jeg ikke heller var uforfærdet
for at giøre det samme ved Dem. - Ey! kunde De
ikke bilde Dem det ind, min Deylige, svarer han heel
vittigt? Ney, min Herre, saastor en Jndbildnings Kraft
har jeg ikke: der maa vi vige for Deres Kiøn, som kan
forestille sig det, der ikke er til eller mueligt.
Da veed jeg dog, siger han, at De vilde have en
langt sødere Fornøyelse af en større Yndling, end af saa¬
dan en raae Unge, som endnu ikke er et ret Menneske.
Fye, svarer denne fornuftige Pige, hvor kan De tale
saa foragtelig om Uskyldigheden selv? Har De forglemt,
at De selv har været ligesaa liden? eller at De i Tiden
vil ønske at kunne kalde saadan et Barn deres eget, der
som Forsynet vil unde Dem den Lykke at træde i Ægte¬
standen? Gud bevare mig derfra, siger han: ney det var
at ønske mig mange Fortredeligheder paa Halsen Der¬
som jeg var forsikret om at blive Fader, eller i det mindste
til flere end et Barn, skulde jeg paa min Ære aldrig
træde i denne Stand - Og jeg, svarede Jomfruen
med en temmelig Heftighed, dersom jeg var forvisset, ikke
at blive Moder, vilde jeg døe Pige. O min Deylige!
skreeg dette store Hoved, hvor kan De sige det, hvilken en
ubehagelig Tidsfordriv var ikke dette? Børne=Skrig og
Børne=Latter er alene i Stand til at jage mig mange
Mile, og den Amme, den Skoelemester, man for sine
Gluttes Skyld maa drages med, er alene nok til at af¬
skrække mig fra dette Navn, som dette uagtet fører 1000de
Fortrædeligheder med sig, hvilke dog mere gaae ud over
Moderen end Faderen, dersom ikke Jndkomsterne ere saa¬
ledes, at man for Penge kan overdrage den Byrde til
andre, som ere skabte til at føde Børn op, jeg mener
disse Ammer og Skoelemestere Jeg kunde paa min
rette Ære ikke heller elske en Kone, hvor deylig hun end
var, en halv Dag, naar jeg saae, at hun giorde sig selv
til saa nedrigt et Kreatur, som man seer nogle Mødre,
der ey alene selv opamme deres Bøn, men endog lærer
dem a b c: af en smuk Kone er det ligesaa latterligt et
Syn, som det mig nyelig mødte paa Gaden, at en
Præst gik med et 3 Aars Barn ved Haanden. Ey for
Pokker jeg veed man tager sig jo en Kone, ikke for at
hun skal være vor Huusholderske, Børnenes Amme eller
Skoelemester, men allene at hun skal være vor daglige
Forlystelse -. Dette var meer end nok til at sætte
denne yndige Pige gandske i Harnisk; hun saae ham tem¬
melig stivt under Øynene, og siger: De fortiente ikke
halv den Taalmodighed, hvormed jeg har hørt al Deres
ufornuftige Snak Efter denne Tænkemaade giør De
meget vel i at ønske Dem forskaanet for et Navn, som
De meget slet vilde bære, og som Deres Børn med liden
Tak vilde give Dem. En Kone ikkun med en Untze mere
Natur og Fornuft, end De Eyer, vilde ikke prise sig
lykkelig med Dem
Jeg tilstaaer Dem gierne, at naar Forældres Plig¬
ter skulle opfyldes, saa følger der en Deel Bekymringer
