og Besværligheder med Børn; det haver vel enhver af os
mærket i vor Opdragelse. Men naar denne af Forsynet
betroede Gave ret omgaaes, hver mange fornøyelige Ti¬
mer høstes der ikke af denne Omsorg, som langt over¬
veyer Bekymringerne. Børns Hengivenhed, deres Hæn¬
gende efter Forældrene, deres smaae Klagemaal, som de
udøse i Moderens Barm, deres hæftige og hiertetrykkende
Omfavnelser i en Alder, hvor Naturen alene virker, de¬
res Glædskabers Fortællinger, som Forældre allene skulle
betroes: disse smaae Fornøyelser, som jeg har været Vidne
til, have været mig saa søde, at jeg for at være selv det
Øyemeed for saadanne kiærlige og uskyldige Udtryk haver
vel 100de gange ønsket mig at maatte værdiges saa ædelt
et Navn. Haver De vel nogen Tid seet, hvorledes
Forældre og Børn, naar de efter et par Dages Skils¬
misse uformodentlig møde hinanden, hvorledes de paa
begge Sider tage mod hverandre; jeg forsikkrer Dem,
det er saa rørende en Scene, at man behøver kun halv
Menneskelighed til at tage Deel i disse Følelser. Børne¬
nes Glædeskrig og ilende Løben i Forældrenes Favn, en
Faders Forbavselse ved at finde sit Afkom, som uformo¬
dentlig, Glædes og Kierligheds Taare paa en øm Mo¬
ders Kinder ved at omarme sit Lives Frugt og trykke det
til sit Bryst, dette har noget saa rørende i sig, at man
ret maa tabe sig selv ved at see saa meget sammenflydende
Blod ligesom at forenes til et, og glemme alting, for
at forlyste sig, hver i sit eget.
De yttrer dog, min Herre, sagde Jomfruen videre,
en Begierlighed efter Ægtestanden; men De maae for¬
lade mig min Vantroe, at heel sielden er et børneløs
Ægteskab saa lyksalig og saa bestandig i Kierlighed, som
naar det er velsignet med Børn. Denne heftige og som
oftest kun sandselige Kierlighed, som forlyster i de første
Ægteskabs Dage, kan efter mit Begreb snart tabe sig;
men Børn forbinder Ægtevenner mere, og giør Kierlig¬
hedens Jld uslukkelig. Ægteskabs Frugter forbinder end¬
og efterat Døden giør Skilsmisse, og bevarer en Æg¬
tevens Jhukommelse, som ellers maaske længe siden var
uddød: thi dette kiære Pant, som daglig forestilles den
Efterlevende, drager Erindringen til sig af de forhen
søde Ægteskabs Dage.
Hvad jeg her haver den Ære at sige Dem, sigter
kun til saadan et Barn, som De her saa uartig har op¬
holdt Dem over. Vil De vide mere af den søde For¬
nøyelse, der er ved Børn, saa behager De at give sig i
Samale med en af disse Damer; thi alt hvad jeg kan
sige, er kun en blot Virkning af min Forstillingers
Kraft,
samlet med Erindring af mine Forældres og mine egne
Følelser i min Barndom - De har beskiemmet mig,
svarer herpaa denne unge Herre, mueligt mere af en
Modens Høflighed end en virkelig Overbeviisning, og
jeg skal forbedre mig - Men min Naboe, som besad
mindre Høflighed og mere Oprigtighed, hvisker mig i
Øret, og siger: nu troede jeg aldrig at finde saadanne
Tanker hos en ugift Pige i vore Tider: hvem er hun?
hvor opdraget? hvem har hun seet og hørt alt dette af,
som er en Virkning af den pure uskyldige Natur? -
ja hvo er hun? Til er hun, og jeg haaber hendes Lige
mange Steder.
Den lille muntre Jomfrue.
Aria: Over Een og To.
1.
Een blandt alle jeg begierer.
Een jeg frem for alle ærer
Een jeg agter meer end Guld.
Een som er mig troe og huld.
Een, hvor Viisdom har sit Sæde,
Eene kan mit Hierte glæde.
Saadan Een er tækkelig.
Saadan Een jeg ønsker mig.
2.
To, som er hinandens Lige.
To, som agter ey at svige.
To, som vil hinanden vel,
To, som er hinandens Siel.
To, som gaaer paa Dydens Veye.
To, som Dyden har i Eye.
To, som elsker inderlig,
Har et jordisk Himmerig.
Dersom jeg ikke sang Dem saadant et lille Stykke
imellem, maatte Tiden enten blive Dem alt for lang,
eller man vilde tvivle paa, om jeg og var en virkelig
munter Jomfrue; thi hvilken lille lystig Pige synger ikke
et Stykke imellem?
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt.
(See No. 14)
D¬
en 5de Qvæst. Hvad Slags brugelige Materialier og
Medicamenter af Spise=Saltet bliver præparerede?
De brugeligste Materialier og Medicamenter, som
af Spise=Salt præpareres ere følgende:
Sal Armoniacum Crudum, Sal Armoniacum
Firum, Sal Commune Regeneratum, Sal Digestivum
Sylvii, Sal Alembrot Kunckelii, Sal Seignette, Mer¬
curius Sublimatus, Mercurius Dulcis, Panacea Mer¬
curii, Mercupius Præcipitatus afvus, Phospohrus Ang¬
licus Hanckewvitzii, Luna Cornua, Saturnus Cornuus,
Butyrum Antimonii, Aqva Regis, Spiritus Salis
Fumans, Spiritus Salis acidus, Spiritus Salis Dul¬
cis, Spiritus Vitrioli Philosophicus, Aphronitrum vel
Natron, Fel vel Spuma Vitrii, Sal Mirabile Glau¬
beri, Sal Ebshamenie Anglicum.
Foruden disse benævnede ere der endnu flere Salte,
saasom alle Salia amara ex acidulis, som har sin Op¬
rindelse af det gemene Spise Salt, men disse 2de Salte
neml. Borrax og Nitrum, om de har Deres Oprindelse
af Sale Commum, er endnu ikke tilfulde bekiendt, efter¬
