som de fleste hidindtil har holdt dem for Naturale Salte,
og at Kunsten ikkuns har purificeret og bragt dem til den
Anseende af rene Chrystaller, som de nu tilkiøbs forefin¬
des. 6ma amaevel synes det ikke umneligt, at kunsten
kunde imitere Naturen at producere dem, thi af Erfaren¬
hed har man merket, at Borrax er componered af Sale
Communi og andre Salte med Terra Vitrescivili og nø¬
get Oleoso eller Jnflammabili.
Det er og bekiendt, at, naar Borrax destilleres
med Oles Vitrioli, man ey allene bekommer det bekiendte
Sal Volatilc Nartoticum Vitrioli, men end og af resi¬
duo et Sal Mirabile, var nu ikke Sal Commune eller
dets Terra indviklet udi Borrax, bekom man ikke med
Acido Vitrioli der af et Sal Mirabile, hvilket vel og er
Aarsag, at Borrax med Kohl eller anden phlogisto smel¬
tet ey producerer hepar Sulghuris.
Man har og selv uformodentlig produceret en Veri¬
tabel Borrax af en Composition, hvor det gemene Spise¬
Salt med andre Ting vare Miseerede og exponerede Luf¬
ten, ligesom Doctor Stahl med Scoriis Reguli Anti¬
monii Martialis, hvoraf han og producerede en Borrax,
saa det ikke synes gandske umueligt ved Kunst at bringe
den tilveye, men overalt, maae dog Naturen være dens
Medhielpere heri.
Nitrum eller Salpeter holdes iligemaade for at være
et Subjectum Naturale, som man heller ikke kan nægte,
dog synes det ikke umueligt, at jo Kunsten med Fordeel
kunde prødueere den, da man veed, at den reneste Sal¬
peter genereres af Dyrenes forraadnede Urin og Ex¬
crementer, og at samme bestaaer af Sale Commun og
et sliemigt Oless Væsen, Naar nu disse tilsammen i
Jorden forraadnes, blander det subtileste Olesse Væsen
sig saa intim |ned Acido Salis Communis, at samme
Acidum heraf ved Help af det Sulphuriske Væsen i Jor¬
den samt Acido Universali i Luften oliver forvandlet til
et slærkere Acidum neml. Nitrosum, som beholder Jn¬
flammbile af det Oleøse=Væsen bestadig i sig; bliver
nu denne Melange saturered med Potaske og ulædsket
Kalk, bekommes heraf en fuldkommen Chrystalliceret
Salpeter. Hvo nu paa den rette Maade kan imitere
Naturen saaledes med det gemene Spise=Salt og de
slimige feedagtige Ting som ere underkastede Forraadnel,
se, for den samme bliver det ikke amueligt ved Kunst at
produeere Salpeter, men Spise=Saltet maae nødvendig
lide Forraadnelse med de fede Ting, ellers bliver det en
Umuelighed
De ommeldte Materialier og Medicameater som af
Spise Saltet ere virlede, bestaae af følgende Melanger,
neml.
Mere skal følge.
Borgeren i Hovedstaden,
Tanker til nøyere Prøve om en Patriotes og
hans Ophielperes Forhold.
P¬
aa en god Oeconomie beroer tildeels enhver Stands
Opkomst fra den høyeste til den ringeste; Midlerne
hertil staaer i enhvers Magt, men Anvendelsen bliver af
faa kun iagttaget. Dersom kun det gamle og almindeli¬
ge Ordsprog: at sette Tæring efter Næring blev nøye¬
efterkommet, stulle en tilvo,xende Armod ikke blive saa al¬
mindelig, som den i sær paa vores Levetid befindes. Den
vellystige og overdaadige Levemaades Jndskrænkelse, sam¬
let med Flid og Arbeydsomhed, skulle uden Tvivl fornem¬
melig være Midlet, hvorved mange ville befries fra saa
kummerlig en Tilstand, de i manglende Tilfælde geraader
udi. Disse Jndvendinger: en almindelig Syge iblant
Folk, ved Overflod baade i Levnetsmidler og Klædedragt,
som ved Jndskrænkning ville synes enten at forringe den
Anseelse, de ved en prægtigere Klædedragt stod udi, eller
fornærme den Vellyst, dem synes enten ved Fødselen eller
Vanen at være berettiget til, skulle falde bort af sig selv,
naar de fornuftig eftertænkte, at paa den ene Side de
Retsindige og Veldømmende giver dem Fortrinet, der
heller vil være, end synes en formuende Borger i Sta¬
den, hver efter sin Stand og Omstændighed, naat kun
ikke Skiødesløshed og Uordentlighed oftere end Fattigdom
vanzirede deres Klædedragt, og paa den anden Side, at
en lækker Gane og kræsen Vane tiener til ingen Undskyld¬
ning for nogen, langt mindre for dem ingen Formue eller
overflødige Jndkomster kan synes at kunne tillade det.
Det er ikke nyt at betragte en og anden, som i nogle Aar
lever vel paa andres Regning, det er derfor ikke heller
noget fremmed, at et slet Udfald reent fælder Debitor og
tillige setter Credicor paa Knæs; men det synes besynder¬
lig, at en blot veltalende Tunge under en udprydet Masqve
saa bestandig kan bedrage en saa raffineret Verden. Man
har som tanse Tilskuere i mange Aar baade hørt og seet
Fremgang for en Tid i en paradox Huusholdning. Huus
holdere af den Art ere og blive bestandig af de formeente
billige Tanker.
Man skal have Hielp og Understøtning hos dem,
den findes, de og de har Forsyner betroet Evne, men
ingen Villir paa et blot Haab at vise Tienstagtighed,
med sit Anbetroede; man søger derfor snart hos een,
snart hos en anden paa den bevægeligste Maade at til¬
veyebringe sig den Sæd, som hos dem laae usaaet, og
følgelig uden Frugt, for med Frugten at giøre flere
med sig lykkelige
Denne Sætning og Slutning synes at være av et
af en patriotisk Siel, og kunde ved første Øyekast droge,
manges Biefald; men man agter ikke saa strax, at den
Maade, paa hvilken Anlægget bliver udført, i Henseende
til den forstilte Patriotes Overflødighed (jeg vil ikke engan¬
kalde det Overdaadighed) baade i Klædedragt; Levnets¬
midler, Betientere og Mageligheds Opvartere, forlærer
ikke alene snart Creditors Renter, men Capitalen smelrit
tillige med Tiden reent bort, eller om Capitalen i Jorde¬
gods ved dets Jstandsettelse, i et anlagt Verk, dets Drift
at sette i Gang, i Kiøbmandskab, dens Handel at udvi¬
de, om Capitalen, siger jeg, i slige Tilfælde virkelig ved
sin tilvoxende Flør kan med sine Renter blive i sikker Be¬
hold, er da slig Patriotes gode Hensigt med et ødselt Lev¬
net under Indretning at forsvare? er hans mange For¬
lystelser, daglige lækkre Levemaade paa andres Bekastning
