at uudskylde? kan Creditor lade sig nøye med en Overbe¬
viisning om, at han mueligen med Tiden kan nyde baade
sin Rente og Cipiuat; forurettiges ikke Credttor med slig
Opførsel? anled ges han ikke til at blive utienstagtig imod
andre, hvis Bestræbelser var at begynde, fremdrage og
fuldende sit Knlæg baade christelig og patriotisk? Min
Hensigt er aldrig at ville giøre Hinder eller Skaar i en
Formuendes kierlige og villige Drift med Laan og For¬
strekning at ophielpe dem, som ved manglende Kræfter ikke
kan befordre en almindelig Velstand, ikke heller at mis
modige dem, som ikke øyensynlig kan indsee de Fordele og
Arbeydsomhed ved andres Hielp kan anskaffe dem; men
meget mere at opmuntre begge til den Forsigtighed, som
kan gavne baade dem og det Almindelige. De menneske¬
lige krøbeligheder, som ofte forfalder til Yderligheder
enten i en eller anden Last, hvortil uordentlige Begierlig¬
heder forleder os Den ugrundede Tillid, som under en
falsk patriotisk Skikkelse dysser Creditor i Søvn, den Kier¬
lighed, som af blot indbildte Grunde bliver, ligesom hos
alt for lemfældige Forældre, til et Kielenskab, som høy¬
lig skader Børnene og i Tiden bedrøver Forældrene, maae
med Forsigtighed paa begge Sider indskrænkes. En Pa¬
triotes Ophielper maae nøye kiende Patrioten, han maae
vide ey alene hans Lyst, Kundskab og Færdighed at ville
og kunne ved Hielp drive det Verk han paatager sig; men
og daglig, ugentlig maanedlig, qvartaliter, aarlig, eller
efter Omstændighederne undersøge og betragte, ikke alene
den Plan han anlegger, den Maade han anlegger det
paa, de Mellemhandlinger han bruger, men og den Leve¬
maade han under Anlægget udvælger eller kan forfalde til,
for i Tide ved Raad at kunne ændre og hindre den Ska¬
be, som en alt for stor Afvey, endog i smaa Ting, kunde
føre med sig, for at mærke ved fornuftige Raads Efter¬
følgelse, om Patriotens Hensigt har været redelig, eller
alene for en Tid, saa længe det kande være, leve høyt af
en andens Pung Nødvendigheder nægter man aldrig
endskiønt fattig dog redelig Patriot; men Overflødighed,
og Magelighed, saa længe det skal gaae alene paa Credi¬
tors Regning. Det kommer nu an paa, maatte man ind¬
vende, hvorvidt man kan strække Nødvendigheden, jeg me¬
ner den bør indskrænkes til den mueligste Tarvelighed i
Levnetsmidler, Klædedragt, Forlystelser og alt det, der ud¬
fordres til Livets Ophold. En Patriot derimod maae
stedse have for Øyne at naae sit Maal, som vel bør være
fornemmelig at befordre det Almindeliges Gavn og Beste,
der allerede tager sin Begyndelse ved de Medborgeres
felles Arbeyde og Fortieneste, som befordrer Patriotens
anlagde Verk, men her maae dog i Øyemedet være en
Hovadhensigt, som ulastelig besynderlig interesserer, saa at
tale, Forleggeren og Opleggeren, i det han ved nøyeste
Flid og mueligste Sparsommelighed seer jo før jo heller
sit Verkes Befordere fornøyet, og sig selv sat i en Tilstand,
der paa en nærmere Maade kan befordre hans Patriotis¬
mum. Han maae tillige med Opmerksomhed foranstalte
alt det, der har Jndflydelse i hans Anlæg, ved at afvær¬
ge det, som kan befordre hans Øyemed. Han bør, saa
længe han endnn arbeyder med andres Midler, ikke giøre
for mange vovelige Forsøg uden Forespørsel og Raadfør¬
sel; thi ved mange Tings Mislingelse savnes de Udgifter,
som paa det mere Fornødne burde anvendes. Han bør
ikke heller være af de paastaaende Fordømme, at alt hvad
han falder paa, er just det beste, fordi hans Plan i Ho¬
vedet har giort den lykkeligste Fremgang; men heller fore¬
stille sig de Hindringer, som ved indfaldne Omstændighe¬
der kan indløbe, hvorfor et og andet heller maatte være
reent ugiort, eller mere indskrænket end i Tiden for me¬
get skadelig; naar det er betænkt, kan han som en redelig
og agtsom Patriot udvælge det, som han rimeligst kan see
at beholde Overvægten, og de kan da begge spaae dem et
lykkeligt Udfald.
Jomfruens Fætter.
Den stungende Tidsfordriv.
V¬
ed det jeg hørte min lille Fætterske vilde synge os et
Stykke imellem, fik jeg ogsaa Lyst at synge med;
thi der bor jo dog følge et Echo paa en Jomfrues Sang
Men da jeg nu ikke i saadan Hast selv tan finde paa et
Jndfald, vil jeg fortælle en Fabel af Hr. Mag.
Dyssels.
Jeg finder blant Elises Bøger
Den sidst udkomne Psalme=Bog
Min Næsvished sig strax foroger;
Jeg bad, at dersom hun forslog
Sin Tid med Psalmer, hun da vilde
Mig synge kun een eneste.
O! Ney, Monsieur! det er ret ilde
; Fik jeg til Svar) at Tonerne
Er saa besværlige at lære,
Gid jeg kuns kunde synge dem!
Det skulde mig en Giæde være;
Men nu har det saa liden Klem
Den Bog er fuld af Talemaader,
Som trænger ind til Marv og Been,
Jeg hver bodfærdig Synder raader
Andægtig ret at bruge den
Men skal jeg sige Sandt, da røres
Mit Hierte allermeest ved Sang,
Naar Ordene med Sang fremføres,
Da har de dobbelt Fynd og Klang.
Et Øyeblik derpaa Elise
Af Synge=Geisten bliver rørt,
Og sang en nye Comodie=Vise,
Som hun kun en Gang før har hørt.
Tænk nu hvor hendes Hierte røres
Ved disse Ord og deres Klang
Og at de tydelig kan høres,
Saa synger hun dem nok engang.
Hraf uagunt ugenlig 2 Guøsker. Frien et 4 Ml paa Tiyl. og6 Ml paa hol Pavir for Aurguaa
