udfordres til at kiende dem. J Skovene findes meest
giftige iblandt; men de kan end og findes i de allerbest
giødnede Enge og Haver. - Da nu ey nogen gierne
vilde døe for en Paddehat, vil jeg give dem det Raad,
at de først anstille et Forsøg, om de ere giftige eller ey
Prøven er denne: man seer til, om der, hvor Skampio¬
nerne ere lagde i Luften for at tørres, besinder sig døde
Fluer, i Fald der er Fluer paa det samme Sted; eller,
at man legger nogle til Prøve i Melk, og sætter dem hen
for Fluerne. Men da disse Prøver er meget uvisse, er det
sikkerst, at man først koger Skampionerne i Vand, hvor¬
med noget Eddike er blandet, at man helder dette Vand
bort, og da først tillaver dem til Spise Herved bliver
Svampene berøvede al deres Gift, og maaskee tillige al
Kraft, hvoraf de desuden have lidet. Saa kan man
med en Slags Sikkerhed nyde denne Modens Spise, ef¬
terdi det kan ikke andet være, og vi æde intet heller, end
det, hvortil der hører nogen Behiertighed at nedsynke.
Thi jeg har kiendt en Baron, som har studeret af den
Aarsag, at Frygt for Døden afskrækkede ham fra at
blive Soldat. Men at han dog kunde bevise, at hans
tappre Forfædres Blod endnu flyder i hans Aarer; saa
roser han sig, at han agter sit Liv intet, naar det kom¬
mer an paa, til beste for Fædernelandet, at æde Jord¬
Svampe, Østers og Muslinger. Den sikkerste Maade
at tillave Skampionerne paa, er, at man sylter dem i
Eddik. Ligesom og den beste Modgift mod Giftige
Svampe er Eddike at drikke, blandet med nogen Honning,
om opvækker en Brækkelse Og burde det være en Re¬
gel for alle Kokke og Kokinder, at de aldrig leverer os
Skampioner paa Bordet, uden tillige denne Modgift, og
det er det allersikkerste, at de aldrig tage andre Skampi¬
oner paa Maden, end de der ere forvarede i Eddike,
eller indsyltede. Men desuden maa enten Spiserne Selv,
paa hvilke der er Skampioner, eller i det ringeste den
foregaaende eller næstfølgende Ræt, syrlig tillaves; saa
kan man have den Fornøyelse, at nyde en Spise, der er
i Moden, med saa megen Sikkerhed, at man i det
mindste ey har nødig at befrygte et større Onde deraf,
end om man havde spiist et par Randers Fruentimmer¬
Handsker.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 15)
S¬
al Armoniacum Crudum, af Sale Urinoso Vola¬
tili og Acido Salis Communis.
Sal Armoniatum Fixum, af Cales Viva og Acido
Salis Communis.
Sal Commune Regcueratum, af Acido Salis Com¬
munis med Solutione Salis Alcali fatureret
Sal Digestivum Sylvii, af Capite Mortuo Spi¬
ritus Salis Armoniaci cum Sale Tartari.
NB. Det er det samme som Sal Commune Rege¬
ueratum.
Sal Alembrot Kunkelii, af Sale Armoniaco og
Merenrio Sublimato.
Sal Seignette, af SaleCommuni og Eremore
Tartari.
Mercurius Sublimatus, af Mercuris Vivo, og
Acido Salts Communis Concentrato.
Mercurius Dukeis, af Mercurio sublinats med
Merenrio Vioo satureret.
Panacea Mercurii, er Mercurius Dulcis, som ofte
er sublimeret og med Spiritu Vini Rechtifcatissimo
Abstraheret.
Mercurius Præcipitatus Albus, af Solutione Mer¬
curii med solutione Salis Communis eller Spiritu Sa¬
lis præcipiteret.
Phosphorns Anglicus Hanckemizii, af Acido Sa¬
lis Concentratissimo og Jnflammabili purissimo med
en Subtil flydende terra fixa Combineret ved stærkeste
Jld.
Luna Cornua, af Solutione Argenti med Sale
Communi eller Spiritu Salis præcipiteret, denne præci¬
pitat kaldes Calx Argenti eller Luna Cornua, naar den
over Jlden smeltes.
Saturnus Cornuus, af Solutione Plumbi ligele¬
des med Sale Communi præcipiteret og smeltet.
Butyrum Antimonii, af Regulo Antimonii, som i
Spiritu Salis Concentrato af Mercuris sublimato er
solvcret og destilleret, eller af Regulo Antimonii i Spi¬
ritu Salis Concentrato (af Sal Communi og Vitriolo)
solveret og destilleret til Botyrnm.
Aqva Regis, af Aqva forti eller Spiritu Nitri med
Sale Armoniaco eller Sale Communi misceret, ligele¬
des: af Spiritu Salis med Spiritu Nitri.
Spiritus Salis Fumans, af Sale Communi med
Oles Vitrioli Concentrato destilleret. Eller af Mercurio
Sublimato med Stanno destilleret.
Spiritus Salis Alcidus, af Sale Communi med et
af følgende Subiectis destilleret, saasom Arenar, Argille,
Alumine Usto, Bolo, Nitro, Sulphure, Talco eller
Vitriolu, af disse Additamentis er den med Taleo den
reneste, og den med Acido Vitrioli den stærkeste. Skul¬
de man ellers befrygte, at en Spiritus Salis er ureen
enten Aluminos Nitros eller Vitriolisk, da kan man re¬
tificere den over Sal Commune, hvis Terra antager det
Aluminose, Nitrose eller Vitrioliske Acidum, og lader
den rene Spiritus Salis destillere derfra.
Spiritus Salis Dultis, af Spiritu Salis Fu¬
mante med Spiritu Vini rectificatissimo. Eller af Bu¬
tyro Antimonii eller Mercuris sublimato med Spiritu
Vini rectificatissimo.
Spiritus Vitrioli Philosophicus, er en svag Spi¬
ritus Salis af præcipitatione Butyri Antimonii i reent
Vand.
