1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 17.
Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Fortsat Efterretning om den Geistlige Enke=Casse!
Siellands Stift. (See No. 14)
T¬
id efter anden er til Præste-Enkernes Casses Forbe¬
dring paa Landemodet, uden at nogen havde noget
derimod at indvende, bleven sluttet følgende.
Sex Forbedrings=Poster.
1) Som Præste-Enkernes Regnskab er for Lande¬
modet tilforn alleneste blevet oplæst, hvilket har taget en
stor Tid hen, da dog Prøvsterne ey har kundet efterregne
Summerne, og igiennemsee Regnskabet med den Agtsom¬
hed, som vedburde: saa skal herefter af hele Landemodet
udnævnes 4 Provster, hvilke saa betimeligen møder i
Roeskilde, at de Dagen for Dionysii Landemode holdes,
kunde paa Convent=Huset nøye igiennemsee og med Flid
efterregne Præste=Enkernes Regnskab, samt om dets Rig¬
tighed for det gandske Landemode Dagen efter giøre For¬
klaring, uden at forsømme at anteigne det allermindste,
hvorom de kunde have nogen Tvivl. Naar saaledes Regn¬
skabet til et Dionysi Landemode af 4 Provster er igien¬
nemseet, udnævnes St. Hans Landemode næst derefter,
4 Provster, som det til følgende Dionpsii Landemode
skulle forhøre, og dermed continueres, indtil at Provsterne
har efterseet Regnskaberne, da det begynder fra dem igien,
som tilforn har havt saadan Forretning.
2) Endskiønt fra Præste=Enkernes Fundations Dato
indtil Aar 1712 d. 19 Oct. Regnskaberne ere blevne af¬
lagte ikke for det da værende, men for det urstforbigangne
Aar, efter Fundatzens 7de Art. saa har man dog befun¬
det, at Præste-Enkernes Casse ved slig Omgang nu og da
har taget Skade; thi skal hvert Dioupsii Landemode sam¬
me Aars Regnskab giøres, og af de 4 Propster forhø¬
res; men til St. Hans Landemode næst derefter tager
Biskoppen Qvitteringsbogen med, hvilken confereres med
det i forrige Dionysii Landemode forhørte Regnskab, til
Beviis, at hver Enke har bekommet hvad hende tilkom,
som og samme Qvitteringer i Qvitteringsbogen bør hvert
Aar underskrives af de til Regnskabets Revision udnævnte
Provster.
3) Paa det og Præste=Enkernes Regnskaber kan
indrettes paa en forklarligere Maade, end hidindtil skeet
er, samt at de strax kan forstaaes af enhver, som læser
eller hører dem, da skal først iblant Regnskabernes Jnd¬
tægt anføres forrige Aars Beholdning, med Forklaring
hvori den er bestaaende, enten i Obligationer, Restan¬
cer eller rede Penge, dernæst det Aars Renter og Jnd¬
sættelser, med andre ordinaire og ætraorbinaire Jø¬
komster. Siden indføres Udgiften og lignes med Jnd¬
tægten, hvorefter Casseus Beholdning forklares, eod
Underretning, hvor alle dens Midler ere bestaaende. Saa
oplæses og for hvert Dionysii Landemode lydeligen, hvor
alle Capitaler staaer paa Rente, paa det at om en eller
anden af Provsterne formeente at nogle af dem, særde¬
les hos Stiftets Geistlighed ikke vare sikkert udsatte, de
da kunde opsiges og inddrives. Men naar de 4 Prøvster
igiennemsee Regnskaberne, da skal altid med dem følge,
foruden forrige Aars approberede Regnskab, en Præste¬
Enke=Cassens Jnventarii=Bog, i hvilken først er indført
Fundationen, med andre Kongelige Benaadninger, siden
de Cassen skienkede og i den indsatte Capitaler, endeligen
hvad den aarligen fra første Stiftelse har oplagt, paa
det at Provsterne kan see, hvoraf dens Midler reyse sig,
og tydeligen erfare, at de med al Flid conserveres.
4) Som tilforn ingen i Præste=Enkernes Casse har
maattet indsettte, uden Præsterne i Siellands Stift, saa
tillades det, at Degne og Klokkere i Siellands=Stift, saa
mange som have studeret, maae i Cassen indsette, og skal
deres Enker, som den overleve, nyde lige Distribution
med Præste=Enkerne. Det bevilges en Klokker eller Degn
at indsette 25 Slette=Daler, dog ey derunder, men vel
over indtil 200 Sldlr.
5) Som Gud paa en kort Tid særdeles har velsig¬
net Præste Enkernes Capital, saa skal herefter Distri¬
butzen saaledes forhøyes, at Enkerne nyde 60 pro Cent,
i Stedet for dem tilforn allene blev givet 40 pro Cent,
og skal denne Forhøyelse første gang betales til Dionysii
Landemode 1724 og siden til hvert Aars Dionyfii Landemode.
6) Jngen Enke, under hvad Paaskud det end være kun¬
de, tillades at indsette i Cassen efter hendes Mands Død.
Naar og en Mand i værende Live vil indsette noget for
sin Hustrue, skal han det for Landemodet tilkiendegive,
saasom hvad Begieringer der skeer, om at indsette Capita¬
ler, mellem Laudemoderne maae ey antages. Dog skal
det være enhver tilladt, imellem dette og tilstundende
Dionysii Landemode, at anmelde sig hos Biskoppen, naar
han noget for sin Hustrue vil indsette, siden Manden ellers
inden den Tid kunde døe, og hans Enke saaledes udeluk¬
kes fra dette Beneficio. Men efter førstkommende Diø¬
nysii Landemode maae ingen deslige Ansøgnigen bevilges
som ikke giøres paa den Tid, da Landemodet holdes. Dog
hvis ingen Præstemand skulde være i saa skrøbelig Tilstand,
at han er sig selv ikke mægtig, og kan derfor ey betænke,
hvad hans Hustrue kan være tjent med efter hans Død ved
denne allernaadigste Fundation, da, naar slig hans eller
