hendes Tilstand bliver beviisliggjort for Landemodet ved
Herrets=Provstens samt Herrets=Præsternes Attest, bliver
det hende selv tilladt at indsette efter Fundatzen. Som
det og, naar en Mand selv ikke vil eller kan indsette for
sin Hustrue, hendes Venner tillades, paa hendes Vegne
Peugene in Natura at indsette.
Paa disse s Forbedrings=Pøster søgte Biskoppen Chri¬
flen Worm, og Stifts=Provsten Mag. Morten Reenberg
om Kongelig allernaadigst Confirmation; og Hans Maje¬
stet Kong Friderich den Fierde confirmerede samme paa
Slottet Friderichsborg den 9 September 720.
Mere følger
Den lille muntre Jomfrue.
Om sin Udenbyes Visite.
Jeg var forleden i en af de længst fra Hovedstaden be¬
liggende smaae Kiøbstæder, for at aflegge et Besøg,
hos min Tante, som jeg ey i nogle Aar havde seet. Det
behøves vel ikke at sige Dem at jeg til saa vigtig en
Reyse equiperede mig det beste jeg kunde, og tog min
smukkeste og meest nyemodens Stads med; thi hvilken
ung munter Jomfrue giør ikke det samme, som har i
Sinde at giøre en artig Figur paa et fremmed Sted
Jeg kan ikke nægte, at der jo stak nogen Forfængelig¬
hed derunder; men hvilken lille Pige kan vel imodstaae
al Forfængelighed? jeg kom da til bemeldte Sted; men
kom og rigtig til pas. Jeg kunde neppe gaae igiennem
en Gade, førend alle Vinduer og Dørre vare fulde af
nysgierrige Øyne. Ja, Smaae=Pigerne løb endog efter
mig paa Gaden, for at kige mig ind i Ansigtet. En
Søndag indfaldt, imedens jeg opholdt mig her; man kan
let forestille sig, at jeg, som en Fremmed maatte ende¬
lig i Kirke; min gamle Tante fandt og ligesom en hem¬
melig Fornøyelse ved at kunde fremvise sin Søster Datter
for hele Menigheden Men hvor forundret blev jeg ikke
paa dette hellige Sted, da jeg saae, hvorledes alle saae,
gabte og stirrede paa mig ene, ja, nogle vendte sig endog
med stor Møye i Stolene, for ret at faae mig i Kikker¬
ten; man glemte baade Sang og Læsning, ja Præ
sten selv, for at oversee mig. En Jomfrue, som just
sad lige for mig tabte virkelig sin Psalmebog i det hun
med en dyb Henrykkelse betragtede mit Sæt; og min
Tante fortalte mig, at det var den første Gang, hun
havde seet, samme Jomfrue ikke at sove under Prædike¬
nen, hvilken usædvanlig Aarvaagenhed hun ikke kunde an¬
det end tilskrive min Nærværelse. En gammel Kone,
som sad paa Klappen uden for Stolen, reyste sig op, og
med god Andagt betragtede mig fra Taae til Top, ime¬
dens Præsten messede Evangelium. Min Tante havde og
hverdag 3 a 4 Partier Fremmede af Byens Fruentim¬
mer; nogle af dem vare endog saa høflige at sige reent
ud, at de kom for at see den Kiøbenhavnske Jomfrue
de stadfæstede og denne artige Compliment i Gierningen;
thi nogle af dem talede neppe 10 Ord høyt ved Caffe¬
bordet; men derimod saae, hviskede og fnissede desmere
omkring i Krogene. Endog en gammel Jomfrue, unge¬
fær 50 Aar, aflagde sin Visite, den hun i 3 Aar ikke
havde giørt; thi hun havde, efter min Tantes Sigelse,
forsvoret, at komme inden for min Tantes Dør, fordi
hendes Kiereste havde slaget op med hende, og taget min
Tantes Datter, eller min Cousine; men nu vilde hun
heller blive meensvoren, end at hun ikke skulde faae mig
at see. Hun gav og min Tante og mig saamange Stik¬
Piller, og mynstrede mig saaledes igiennem fra øverst til
nederst, at vi havde nær faaet ondt af en indtvungen Lat¬
ter. Omsider faldt hun i Tanker, ligesom gamle Piger
gemeenlig pleyer, hvorover hun spildte en Kop=Caffe paa
sin hvide Kiol; hun blev da saa forbittret, at hun gik,
og havde nær forbandet den Time, hun var kommet ind.
Saaledes har jeg stakkels Pigebarn kundet sette en
heel Bye i Bevægelse ved min Visite. Min Tante blev
og glad ved min Bortreyse; thi hun havde siden min An¬
komst forbrugt over 5 Pd Caffe=Bønner til sine Visiter.
Jeg var ey heller mindre fornøyet over at kunde komme
bort fra saa mange overseende Øyne, og underveys for¬
nøyede mig over at eftertænke Hr. Mag. Dyssels Fabel,
som jeg vil anføre; thi jeg har lige aa vel som min Fætter læst
Klæde=Dragten,
Fabler.
Madame Karen Syvs engang forleden Sommer
Fra Æbeltofte Bye til Hovedstaden kommer.
Hun paa sin gammeldags har alting paa sig sat:
Al Hendes Hoved=Pragt er Hue, Lin og Hat
Hun pakker Halsen ind med et stort Hvidsøms Klæde;
Men dog derunder har af Guld en Vigtig Kiede.
Hun bar et storpet Skiørt, vel femten Lispund tung,
Og har paa Siden hængt en Fløyels Taste=Pung.
Den Dragt er prægtig nok paa Æbeltofte Gader;
Men her i Kiøbenhavn heel latterligen lader
Madame Srvs gaaer ud og troer det lader got;
Men hver en Gade=Dreng med hende driver Spot.
Hør Mutter Fufzig! hør, hør gamle Beste=Moder!
Hvor agter J vel hen med Eders Jydske Noder?
Kom Ole! Hzus! og see et Ugle-billede,
Her blev en Skrigen: Hey; Hey alte Rusferske
Saa ofte hun gik ud, den Skrigen hende møder
J hver en Krog hun kom; den Haanhed hende nøder
At skynde sig herfra. Gid ingen blive der,
Hvor man giør Nar af Folk. J Jylland bedre er.
Hun kom til Æbeltørt, men havde ogsaa taget
Din Søster=Datter med, en Møe paa sexten Aar,
Der fra sin Ungdom var paa Kiøbenhavnsk opdraget
Med Modens Klædedragt og Coefferet Haar.
En Dag gik denne ud iført sin Manteline,
Og anden Stads, som var i Brug i Kiøbenhavn.
Men hvordan gik det vel, man gav sig til at grine
Af hendes sære Dragt, hun strax fik Øye=Navn.
Hver Kierling vidste ey, hvad helst hun vilde sige
Til Pigens Spot og Skam, alt hvad man tælte om
J hele Byen, var den Kiøbenhavnske Pige.
Hun maatte holde her, hvor man i Sælskab kom
Den best fornøyede, som kunde meest forøge
En Snak til Pigens Tort, Skieldsord og Karakteer:
Den spraglet Sommerfugl, den Kiøbenhavnske Skiøge,
Paafuglen med Peryk og andet saadant meer.
