faldet, paa Søefølks befrygtelige Skiebne, og hvor stor
Elendighed der kan møde dem paa Vandet fremfor paa
Landet, vil jeg her meddele. Beretningen er fra Karazai¬
ne paa Bayen Honduras, og haves fra Capitainens egen
Mund:
Den 9de Nov. paa 39. Gr. 10 Brede og 32. 5.
Længde blev det en meget haard Vind, som tog alle hans
Seil bort og rev al hans Takkelage i Stykker. Da
Skibet nu var i denne ynkværdige Tilstand, saa geraadese
Folkene alt i større og større Nød i Henseende til Levnets
midler. Den 25 Dec. havde de udtømmet sig for al Pro¬
vision; de vare da nødte til at slagte alt hvad lev ende af
Creature de havde inden Borde, som bestod i 2 Par
Duer, en Dogge og en Kat, som tiente dem til Spise i
2 Dage. Derefter levede de i 2 Dage af Heste=Brimse,
som de fangede paa Sluppen. Fra den 26 Dec. til 9
Jan. havde de slet intet; da de nu vare udsultede til det
yderste, resolverede de at kaste Lod om, hvem der skulde
opofres for de andres Conservation. De bleve alle enige
derom, og Loddet faldt paa en Næger, hvilken da strax
blev slaaet ihiel. Ham levede de da af i 7 Dage. Fra
den 16 til 29 Jan. havde de igien intet at æde, hvorfore
de atter bleve enige om den anden Lodkastning. Loddet
faldt da paa en Matros, hvilken de gav 24 Timers Frist
til at lave sig paa Døden Men den 30 om Morgenen
da han skulde nu miste Livet, bleve de et Seil langt borte
vaer, men havde intet Seil at stikke i Veyret for at give
Tegn fra sig med. Jkke desto mindre bleve de dog obser¬
verede, saa at dette opdagede Skib seilede hen til dem,
hidsede Baaden ud, fik dem om Bord, og beværtede dem
meget artigen. Capitainen havde til den Tid næsten i
42 Dage ikke smagt Mad, saasom han heller vilde døe
end æde noget af Negeren. Og en af Skibsfolkene var
død, som Capitainen forestillede sig, af dette Kiød Den
Matros, som Loddet var faldet paa at skulde have mistet
Livet den Dag, om dette Skib ikke saa lykkeligen var
kommen til, gik fra Forstanden strax, da Loddet var faldet
paa ham, saa at han døde, da de vare komne til Dart¬
mouth, og en anden døde ligeledes noget derefter. Capi¬
tainen kunde ikke glemme en vis Capitaius store Umenne
skelighed, som var kommen til dem den 28 Dec. og havde
hørt deres store Nød. Han havde lovet at forsyne dem
med Provision, men narrede dem, og gik til Seils igien
uden at give dem saa meget som en Mundfuld af nogen
Ting. Dette skede den samme Dag, da de maatte æde
Hunden og Katten.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Aumærkninger.
F¬
anus gaaer i Dag i Kirke, i Morgen i liderlige
Huse; han faster og synder, beder og bander vexel
viis. Hans Omvendelse og Bod er en Qvartan=Feier,
som overfalder ham hver fierde Dag. J Dag græder
han ved sin Maitresses Fødder, ligesom han i Gaar knæ¬
lede og græd ved Alterfoden. Han læser med samme An¬
dagt i en Roman som i Bibelen Fanus vil ingen have
til sin Fiende. Han tiener Gud i det ene halve Aar, og
Dievelen i det andet halve.
2. Phalaris synes gandske at være opbragt imod
Eder; hun vil ikke see Eder mere; hendes Portner har
befaling, ikke at lade eder komme ind i hendes Gaard.
Hvilken Vrede, hvilken Hevn! J tager feyl; Phalatis
forstiller sig; hun vil ikkun see, om hun har giort Hove¬
det forvirret paa Eder; det er hendes Lyst.
3. For hvem seer J mig an? hvad understaaer
J jer? Fort! jeg befaler jer. &c. Dette er et vist
Slags Fruentimmers A B C. De begynder deres
Haandverk med at lære disse Talemaader, og anbringer
dem siden selv i det samme Øyeblik, da de helst ville fixe¬
res. Modstand er Kryderiet. Naar Misse uden Om¬
stændigheder lader kysse sin Haand, saa bliver det derved;
men naar Misse værger sig, trekker sin Haand tilbage,
saa vil hun have den Fornøyelse, at see sig qvælet i to
Timer, og at faae tusinde Kysse for eet; og det vil hun.
Et fugit ad salices & se cupit ante videri Hun
skiuler sig bag et Træe, siger Virgil, og ønsker at
blive seet. Saadanne Fruentimmer har altid været de
samme de samme.
4. Der findes Fruentimmer, som man maatte snart
holde for at være Chinesiske Afgudsbilleder. Deres Hoved
bevæger sig efter Takten og denne Bevægelse bliver ledsa¬
get af en kold Alvorlighed. De snuser Tobak og snyder
sig, ligesom efter en Snor, og det er deres hele Forret¬
ning om Dagen. Deres Latter udtrykker blot Spotterie.
De anseer deres Kammer for et Tempel, hvor man hver¬
ken tør see eller tale, og hvor enhver skal ofre Virak til
dem. De tager alle paa denne Fod. Manden, Systre¬
ne, Børnene skielver, naar de taler. Saadanne Fruen¬
timmer ere verre, end de peene Jomfruer, Preticuses
ridicules.
Hvad har Philoctet gjort Clorine? Hun er
fuld af Utaalmodighed, fuld af Harme, hun udspyer tu¬
finde Skieldsord og Forhaanelser over ham Ha, ha
jeg veed det, han har skuldet komme til hende just Klolken
fire, og han kom først Kookken 2 Minuter over fire.
Hægt udguri ngantkig 2 Giækter. Frisen er 4 Æl. paa Trgl. og 6 Mi. paa Posl=Fagilit for Aargange.
