Bornholms Præster, som ere de eneste i vort Rige Dan¬
nemark, der ikke eye deres Boliger, hvoraf flyde mange
Uleyligheder, derfor og 10 af de paa Bornholm værende
15 Sogne=Præster selv ved a parte Memorial herom ha¬
ver gjort allerunderdanigst Ansøgning, saa og Degnene
overalt i hele Siellands Stift maatte kiøbe deres Degne¬
boliger af Euke=Cassen, de første for 100 Rdlr, ligesom
alle Præster, og faae igien a deres Succesforer dog ikke
høyere end til 400 Sldlr, men de sidste for 50 Sldle,
og faae igien af deres Efterkommere, Mand efter Mand,
dog ey høyere end til 150 Sldlr, som giør 100 Rdlr,
og det paa samme Maade og med samme Ret, som Loven
melder om Præstegaardene. Paa hvilke begge Forslag,
som Du allerunderdanigst forestiller baade giørlig og til
ingens Fornærmelse, saa og nyttige til mange Uleylighe¬
ders Afvendelse, samt saavel Kirkernes som Kirke=Patro¬
nernes Lettelse og Befrielse fra Udgivt og Fortred, og
hvorover Du ellers haver vedlagt denne Din allerunder
danigste Forestilling, saa vel forhen paaberaabte fra de
10 Præster paa Bornholm indkomne allerunderdanigste
Ansøgning, som og Din nærmere allerunderdanigste For¬
klaring og Oplysning, Du allerunderdanigst anholder om
Vores allernaadigste Approbation, da Du for haaber, at
Enke Cassen derved kunde vorde reddet fra sin visse Un¬
dergang, og ved at kunde paa saadan Maade opnaae om¬
trent en Sum af 1000 Rdlr, eller Revenuer aarligen
til 4 a 500 Rdlr, at Jndtægt og Udgivt skulde igien
komme til at ballancere
Thi ville Vi af sær Kongelig Mildhed og Naade
dette Dit allerunderdanigste Forslag udi begge Dele have
approberet, og til den Ende herved allernaadigst have
fastsat og anørdnet, at saavel Præsterne paa vort Land
Bornholm, som Degnene overalt i Siellands Stift,
skulle paa den af Dig foreslagne Maade kiøbe deres Præ¬
stegaarde og Degneboliger af Enke=Cassen udi vort Land
Sielland, som vi allernaadigst ville have skienket den for
dette første Kiøb indkommende Summa, imod at saavel
Præsterne som Degnene derved skulle have Ret og Adgang,
til at indsette for deres Hustruer udi Siellands Stifts
geistlige Enke=Casse, og derhos af deres Eftermænd udi
Embedet skulle nyde Betaling for deres Gaarde og B¬
liger efter deres Værdie, dog ikkun til den herudi fastsatte
Sum, hvormed i øvrigt skal forholdes efter Lovens 2
B. 12 C. 4 A. Da Vi og, hvad Degneboligerne an¬
gaaer, og hvorledes dermed skal forholdes have allernaa
digst fundet for got, Dig herom Vores nærmere aller¬
naadigste Anordning og befaling under Dags Dato at
tillegge. Hvorefter Du Dig allerunderdanigst kan vide
at rette, og Vedkommende sligt til allerunderdanigst Ef¬
terretning at lade bekiendtgiøre. Dermed skeer vor Villie.
befalendes Dig Gud. Skrevet paa vort Slot Fredens¬
borg den 8 Maii 75.
(Slutningen følger:)
Huusholdersken.
At farve linnet Garn brunnt. (See No. 14).
T¬
ag et Pund vild Safran, kom den i en Pose, og lad
den ligge en Nat og Dag i ferskt Vand; derefter
vasker man den saa længe, indtil der gaaer intet mere
guult derfra. Tag saa en Kiedel, og leg derudi et Lag
Safran, ikke for tykt, og strøe derpaa fiin Bøge=Aske,
saa nok et Lag Safran og atter Bøge=Aske &c. Lad det
saa staae vel tildekket i 7 Timer. Derefter kommer man
det i en spids Pose, og lader 3 Kander Vand og 4 Kan¬
der Eddike samme blandede løbe 15 Gange derigiennem,
saa bliver det den skiønneste og beste brane Farve. Den ne
Farve giør man varm, og lader Garnet ligge en Nat
derudi, og hænger det saa op at tørres
10 At farve linnet Garn Catmoisuia Rødt.
Kog 4 Pund linnet Garn med hvid Viiusteen og
Allun, af hvert 8 Lod, Sumak 1 Lod, udblødet Fer¬
nambok 1 Pund, saa faaer det en høy Farve.
11 At farve linnet Garn smukt lyseblaat,
Tag til 2 Pund linnet Garn 8 Lod Allun, stød det
smaat, kom Garnet og Allunen i en Kiedel, lad det koge
en halv Time, og lad Tøyet ligge en Nat derudi. Vask
det siden ud, og lad det tørres. Tag saa et Fierding¬
pund blaa Bressilie, lad det ligge i Blød Nat og Dag i
Vand, kog det siden i halvanden Time, hæld det af i et
Kar, kom 4 eller 6 Qvintin Spanskgrønt dertil, men
leg det en Nat forud i Blød, at det kan opløses, slaae
det saa i Karret til Farven, rør det om, leg Garnet der¬
udi, og vend det ofte omkring, at det ey bliver plettet.
Dek det vel til, at der ingen Damp kan stige op derfra.
NB. Herhos er at merke, at jo mere Spanskgrønt
man tager, jo mere lyseblaat bliver det; men
jo mere Allun, jo mørkere bliver Farven.
12 At farve linet Garn brandguult.
Tag til 4 Pund linnet Garn 1 Pund Allun, slød
det smaat, kom Garnet og Allunet sammen i en Kiedel,
og lad det koge en halv Time, samt ligge en Nat over
derudi, vask det siden ud, og lad det tørres. Tag saa til
hvert Pund Garn et Fierding Pund rød Bressilie, som i
Nat og Dag maae ligge i Blød i god Lund, kom samme
i en Pose i en Kiedel, lad og den koge en god Time;
kom derefter 1. Lod Gummi og Qvintin fiint revet Spansk¬
grønt derudi, rør det vel iblant hinanden, kom Garnet
derudi, og lad det koge en halv Time; tag det saa op,
og lad det blive koldt; kom det saa atter derudi igien en
god Time, vend det nogle gange omkring, at det ikke
bliver plettet; har det da ikke nok, saa lad Garnet tør¬
res igien, kog Farven samt Spaanerne op, og lad Gar¬
net atter koge. Man kan og siden tage lidet Farve og
Linolie iblant Sletten.
13 En smuk rød Farve paa 3 Pund linnet Garn.
Stød 4 Lod Allun gandske smaat, kom det i Vand,
og leg Garnet derudi, og lad det ligge en Time; der¬
efter vrie det op, og lad det tørres Slaa saa reent
Vand paa 16 Lod Bressilie, lad det koge en god halv
Time, held saa Farven af, og lad den blive lidet kold
igien, kom nlædsket Kalk dertil, saa meget som man kan
tage med 3 Fingre, tag dertil en Knivs Od fuld af Sal¬
peter, farv Saraer deraf, og lad det ligge en Time.
