skiønt hendes Hierte virkelig følede den. Man oppebiede
alene en beqvem Leylighed til at giøre dette fuldkomne
Par ret lykkelig, da den barbariske og ubarmhiertige Je¬
ronymns fremkom med sine grusommeste Fordringer.
Hendes Fader vilde ikke, uagtet dennes befrygtelige Hevn,
for hans egen Skyld giøre sin Datter ulykkelig. Men
hun opofreve sig selv, og fatte sin egen Kierlighed og Lyk¬
salighed til Side, for at redde hendes Fader. Hun be¬
svarede Thy=sis Fortvivlelse blot ved sin Medlidenhed.
Han betiente sig af Religionen, hvori hun havde lagt god
Grund, til at læge Thersis Smerte, hvilket og lykkedes
hende, fordi Thy sis var lige saa from som hun selv var.
Alt i 5 Aar havde den underlige Jeronymus daglig la¬
det hende føle de bitterste Prøver af hans Egenfindighed,
og i lige saa lang en Tid havde hun stedse begegnet ham
med Høyagtelse og en Ægtefælles Tilbøyelighed. Den
Pligt, hun skyldede hendes Mand og Herre, var for hen¬
de lige saa hellig og ubrødelig den sidste Dag, som i det
Øyeblik, da hun for Præsten gav ham sit J2. Alle hans
uforstandige Bebreydelser og Jrettefettelser besvar de hun
med Beden eller med Stiltienhed. Man har ikke hørt
hende at fukke een eneste Gang af Utaalmodighed, men
vel seet hende at lee, naar hun engang har faaet en halv
Rynke udslettet i hendes gamle Knurrebøttes Pande.
Saa let som det havde været for den vittige Ld¬
cretia, at flrere en enfoldig og ofte fraværende Mand,
og saa stor en Mængde hendes hemmelige Tilbedere var,
saa langt var det dog fra, at en eneste ureen Tanke nogen¬
sinde besmittede hendes kydske Siel. Meer end 20 unge
Herrer løb hver Dag deres Skoe i Stykker for at komme
forbi hendes Vinduer, og ikke een af dem er blevet værdi¬
get med et eneste Øyerast fra hende. Thyrsis selv kom
hende aldrig i Tale, uden i hendes Mands Overværelse,
og det var endda meget sielden. Hendes Mand faldt
endelig i en dødelig Sygdom. Hun forlod ham ikke et
Øyeblik. Hun satte al sin egen Roe og Magelighed til
Side, for at kunde med des større Omhyggelighed gaae
ham til Haande. Hun anvendte al sin Venlighed, for
paa uegen Maade at lindre hans Smerte. Hendes
ubarmhiertige Barbar nødte hende til paa hans Døds¬
Send, med Eed at love ham, at hun ikke vilde gifte sig
igien. Hun lod sig overtale til at give ham de kraftigste
Prøver paa, hvor bered hun var til at opfylde de mindste
Pligter af hendes Hørsemmelighed imod ham Han døde,
og hun anlagde en lang og oprigtig Sorg over hans Død.
Hun erindrer sig stedse sit giorte redelige Løfte. J 10
samfulde Aar har hun været gandske uovervindelig imod
alle Anfald, og man tvivler ikke paa, at hun jo vil blive
bestandig fremdeles, efterdi hun har aldrig sagt eet,
og meent noget andet.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Slutningen om det brugelige Spise-Salt.
(See No. 18.)
5)
U¬
di denne sure Svovelagtige Lund findes og noget
Sal Commune til sidst, hvoraf endnu Chrystaller
ere pellucide og klare som Diamanter, til hvilken Klar¬
hed Luften har bragt dem.
6). Endnu findes derudi et Sal Commune, som
ligner Sal armoniacum i Vand solveret og Chrystalliseret
til Flores. Det er troeligt, at naar dette Salt med
urinosis blev Kogt og inspisseret, at det med Fordeel
kunde emplojeres til at prødueere Sal armon acum af.
7) Naar nu disse 6 Salte af den fure Svovclag¬
tige Luud med reent Vand ere separerede, bliver cuduu
en meget suur og skarp Lund tilovers, samme, naar den
destilleres, giver vel Spiritum Salis fra sig, som Tug¬
ter sulphurisk, men, da den ikke uden med største For¬
sigtighed kan destilleres, formedelst Luden meget Spume¬
seerer, er det bedre at destillere denne Lund med Capile
Mortuo Vitrioli eller Aluminis da man af residuo tillige
kan elixivere endeel Sal Ebshamense og noget Sal
Mirabile, samt sluttelig.
8). Et Sal seleniticum, hvilket er det rareste af
alle disse Salte som forhen er ommeldte, thi undertiden
skyder det an i Stierner undertiden smaae spitzig og klar
som Mercurius sublimatus, undertiden som Flores Ben¬
toes, og den meste Tid som alumen plumosom, det er
det samme Salt som udi i Qvæstions besvarelse under
samme Navn er anført. Man ved ingen Salte som lig¬
ner dette Salt mere af Chrystallisationen end det sulphu¬
riste Salt af Sale Tartari med Spiritn Volatili Vitrio¬
li (hvilken af acito firo Vitrioli med Jnflammabile Spi¬
ritus Vini reetificatissimi er produceret) thi dette Salt
anskyder ligeledes i Stierner og spizig som Sal seleniti¬
cum. Det er og troeligt, at noget Jnflammabile hiel¬
per til dette Salts produet, som man af en og anden
Observation har kundet merke.
Den sidste ommeldte Terra Calcaria Cruda erlan¬
ger man af denne Lunds Capite Mortuo, naar den uden
addition destilleres. Den ligner aldeles den Terra som
saaledes i Salt Kiedlerne af Saltets Kogning. Heraf
sees, at denne sure Svovelagtige Lund, som i Norge saa¬
velsom andensteds separeres fra Saltet, med Fordeel og
Nytte kunde Emplojeres, der ellers som unyttig og ska¬
delig borikastes, skiønt det Engelske Laxeer=Salt eller det
saa kaldede Sal Ebson vel Ebshamense ligesaavel i Norge
som i Engelland kunde deraf separeres; det er ey heller at
paatvivle, at jo mange saadanne Ting i Vores eget Fæ¬
drene Land som unyttig bortkastes, der ellers med For¬
dele for Landet kunde nyttes, naar det Publico blev be¬
kiendt giort, men Aarsagen at det ikke fleer, øverlades
andres retsindige Betænkning herom.
Hvormed sluttes for denne finde det gemene Spise¬
Salts Beskrivelse og examination, med ønske: at andre,
som ligeledes haver grundig Erfarerhed, vilde fornøye
Publico med saadanne Skrifter, da er man forsikkret,
at samme med Tiden vil blive Landet til Nytte og
Gavn.
