Jomfruens Fætter.
En Skrivelse fra en Stads=Junker, som klager
over det raae Land=Levnet.
Min Herre!
K¬
lipper, øde Steder, Ørkener, Vildfolk og Barbarer
er Fortegnelsen paa det uudstaaelige Selskab, fra
hvilket jeg endelig har reddet mig, og sluppet ind i den
polerede Verden paa nye. Jeg vil omstændelig fortælle
Dem den Ulykke, under hvilken jeg i tre afskyelige Uge¬
har maattet holde ud, og dersom De da nægter mig De
res hiertelige Medlidenhed - ja, saa maae De selv
være et Umenneske.
Jeg lod mig ved Hr Troehiertigs igientagne Bøn¬
ner bevæge, til at ødelegge nogle Uger hos ham paa Lan¬
det. I det ringeste gottede jeg mig, at jeg skulde faae
nok at lee ad over de selsomme Optrin, hvormed jeg anle¬
rede i Forveyen giorde mig noget til Gode. Jeg beslut¬
tede altsaa, at lade mig age ind til min Vildmand, og
den ringeste Nytte, som jeg der haabede at udarbeyde for¬
Verden, var, i det mindste at lære Vildfolkene, om de
ellers ikke vare gandske af Træe og Steen, hvorledes man
skal tale sædelig og klæde sig menneskelig. Forfængelige
Forhaabninger! Hr. Troehiertig er en Mand, som man
siger, af den gamle Slentrian. Han er saa frisk, som
en Strand=Cadet, gaaer bestandig med Støvle, bærer
ikkun Manskietter om Søndagen; drikk r blot af Fyelig
hed en Koppe Theevand, røger Tobak, veed af ingen
Snuus-Daase, og har en Stemme, ved hvis Hielp man
i vore Comoedier kunde undvære Tordenen. Fra Sep
tember indtil Februarii Maaned drager han ud i Krig
imod de Harer og Ræve, som har den Ulykke, at boe i
samme Egn som han. Han aabner næsten hvert Feldtto¬
før Solens Opgang, og hører heller en Jagthund at give
Hals, end en Jtaliensk Castrat at synge forliebt, og Jæ
gerens Valdthorn klinger mere harmonisk i hans raa
Øre, end den behageligste Klang af en sod Fløyte.
Saaledes var den Mand beskaffen, med hvilken jeg
skulde boe under eet Tag. Dog dette havde endog ikke
været saa utaaleligt, efterdi han tilbringer den største Deel
af sit Liv under aaben Himmel; men Hr. von Troe
hiertig vilde endelig have, at jeg skulde følge med ham
paa Jagten. Mine Undskyldninger vare forgieves. Han
hængte en Jagt=Taske paa mig, lagde en heslig Bøsse paa
min Skulder, og dersom jeg havde tordet vove, at tage
mit Regnskierm med mig, saa skulde De i denne Rustning
have seet mig an for den adoniserede Robinson Crusøe.
Jeg havde næsten krøbet mig halv ihiel igiennem de vild¬
voxne Busker og Sumper, hvor jeg maatte følge min
Anfører, da der pludselig skede et Bøsseskud, og da jeg
var gandske uforberedet til dette mordiske Tilfælde, som
kostede en stakkels Skovsneppe Livet, saa styrtede jeg af
Forskrekkelse ned udi en Tornebusk, og rev mit Ansigt
jammerlig.
De kan aldrig forestille sig de Møysommeligheder,
under hvilke jeg aldrig naaede Slottet, og hvor høylig
det krænkede mig, da Hr von Troehiertig for alle de
Tilstædeværende, som udbrøde i en haanlig Latter, gjorde
det Forslag, at fir at vogte mig i Fremtiden for ligesaa¬
dan Ulykke, som den jeg nu havde havt, saa vilde han la¬
de en Pige følge mhed mig, naar jeg havde Lyst at spadsere
i Slots=Hangen.
Her haavede jeg at tilbringe min id menneskeligere
i Selskab med min Verts 3 Systre, og at kunde vise
mig i min rette Storhed ved Therbordet. Omendskiønt
de vare soelbrændte, skulde de dog alligevel have kundet
passere for indtagende Landsbye=Skiønheder, om de hav¬
de forstaaet sig noget mere paa Øynenes Brug. De syn¬
tes virkelig end ikke engang at tænke paa at giøre nogen
Erobring. Mine beste Kunstgreb bleve forgieves ødelagte,
og denne upolerede Foleslørhed skulde endnu emfindtligere
have fornærmet mig, dersom jeg ikke havde været af den
Mening, at man lige saa let kunde forelske sig i en nyde¬
lig Skødehund, som i en Pige, der ikke veed, hvad hun
skal fange an med sine toe Øyne. Jeg vil ikke fortæle
Dem noget om deres Klæder, hvorudi de vare saa pud¬
sterlig indhyllede, ret ligesom at man allene skulde bære
Klæder, for at skiule Legemet med, og ikke til Skiønhe¬
dens Opklarelse. Thi hvorudi bestaaer ellers det Fortrin,
som ofte giør Forskiel imellem Fruen i Huset og Kokke¬
Pigen, undtagen at den første forstaaer at klæde sig præg¬
tigere, end den sidste? For endelig at vise Dem mine
Landsbye=Smukke fra en Side, hvor de fuldkommen kan
oversee og betragte dem, saa maae De vide, at de ikke
forsømmer nogen Prædiken, og hører til, lige indtil den
er til Ende, med saadan Opmerksomhed, at man skulde
troe, at dette var den meste Hensigt, hvorfor man kunde
gaae i Kirke.
Jeg skulde aldrig blive færdig, om jeg vilde fo tælle Dem
al den Elendighed, som jeg der har maattet udstaae. Endo¬
dette Liss uundværligste Nødvendigheder vare mig nægtede, og
jeg torde næsten slaae til Veds, at man neppe kande leve med
mere Forlegenhed iblant Høttentotterne. Skulde De vel troe
det? der var paa hele Slottet og i det bele Kirkesogn ikke en
eneste Draab= Lavendel vand, intet Vask Pulver, intet vell igtende
Salt, ingen Lippe Pemade, med et Oro, slt intet at faae a
alt det, som henhø er til et ornuftigt Slskadeligt Liv. Den
garstige Sæbe, hvormed jeg maatte vaske mig, har giort mine
Hænder saa ømme, at jeg maaskte længer end i 14 Dage kom¬
mer til at sove med Hundeskinds Handsker paa, førend jeg kan
offentlig lade mig see. Vil De endnu føyt dette til, at jeg at
Mangel paa Pomade maatte gaae med mit Haar naccommode¬
ret, at jeg snart havde fortrret min Forraad af vellugtende
Vand og Snuistobak, at jeg, paa det min Ulykke skulde blive
fuldkommen, tabte min Daase, saa kan De let forstille sig, at
ingen Ting i Verden kunde afholde ma fra, at hast: med min
Tilbagereyse, da jeg under saa mangseldige bedrøvelige Om
stændigheder var bleven en uvieksom Person. Min første For¬
retning var, biertelig at formane Dem op alle Dyrkere af den
rene og gode Smag, at spegle sig i mine udstandene ulykkelige
Tilfælde, og ikke at reyse ud paa Eventyrer, som ikke synes at
være gjorte for lykkelige Dødelige, der har det Kald, at befør
dre Verdens Velfærd derved, at de udspeculerer og opfinder nye
Moder for det smukke Kiøn, vide at tilderede den beste Sminke
og Vask=Pulvee, og angive den drist ge Tone i den gode Smags
Distrikt. Jeg er, med uforanderligt Forsæt; aldrig at vov mig
en Miil fra Staden.
Min Herres &c.
Heraf udgves ugentlig 2 Styskær. Prisen er 4 Ml. paa Tryke og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen.
