i Oxesuppe, nymalket Melk, eller i friskt Smør, hvil¬
ket er en sund Spise, i sær naar man, saavel med denne
Mad som med al anden, passer, at ikke give dem for
meget hvergang, men hver 3die Time. Naar Børn faae
de store Tænder, saa er det et Tegn til at deres Mave er
nu stærk nok til at kunde fordøye Maden. Paa denne
Alder, bør Suppe at være deres meste Spise, dog at
man først lader den svales; thi forvarm Mad, for hvem
det er, giør pharinx, Maven og Oesophagum som Horn,
hvilket forandrer Smagens Følelse og forraadner Rød¬
derne paa Tænderne, samt giør at Maven ikke bliver
saavel giennemblødt med en gastrisk Saft, hvilket siden
foraarsager Smerter og idelige Ufordøyeligheder. Der¬
for er det meget godt at tygge Maden til smaae Børn,
NB. naar den som tygger den er sund og frisk, da der
ved deres Spyt beblander sig med den, hvilket er meget
godt til Fordøyelsen. Man maae ikke give Børnene noget
suurt, Salat eller raae Frugt, førend de ere saa store
at de bevæge sig noget eller Arbeyde. Brød alle Slags
Supper og Melke=Mad er deres beste Spise. Det er og
meget forraadeligt, at give dem Sukker=Tøy, Confect,
og alt det man kalder Got Got, da det giver dem en Væm¬
melighed for anden tienlig Mad, saasom Supper og
simpel Spise. Ligeledes er det altid meget ondt at give
dem ristet eller stegt. Man bør næsten aldrig give et
Barn Viin, med mindre der i det mindste er 3 Dele
Vand i. En anden Sag er det, naar de faae det kun
som en Medicine, noget hiertestyrkende, tonisk eller sto¬
machalsk. Jkke heller maae man give dem spirituosa;
thi det snærper sammen og forhindrer Vexten. Børn har i
Almindelighed saa megen Vædske hos sig, at det ikke be¬
høves at give dem meget at drikke, da det lapper Ma¬
ven. Man maae ikke lade Børn ligge hos gamle Folk;
thi den Sveed bliver Barnet maver af, og falder gandste
vist i Sygdom derover. Man kan ved Vanen faae dem
til at gaae til Stoels ordentlig en Gang om Dagen,
ved at tage noget fra dem som de har kiert; denne Nøy¬
agtighed er af stor Vigtighed til den animalske Huushold¬
nings Operationer. Det er en stor Feyl, at man væn¬
ner Børn til at allene bruge den høyre Haand og ikke
begge ligemeget, dette vilde giøre dem meget behændigere,
og nyttigere til Arbeyd, og Dele Kræfterne lige til begge
Sider af Legemet; saasom den Haand eller Arm man
rører meest trækker den største Deel Lympha og Spiritus
animales til sig; Vædskerne circulere der med større Læt¬
hed, og Nære=Safterne i større Overflod; de blive førere
og stærkere og Følelsen bliver endogsaa bedre.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om Menneskene
M¬
in Ven! jeg beder dig, laaen mig ingen Penge, og
sælg mig intet; thi det jeg kiøbte af dig, kunde
siden mishage mig, eller og vi kunde let blive Uvenner,
naar du vilde have din Betaling igien.
Det er daarligt, at jeg har vant mig til, saa hur¬
tigt at dadle mine Medmenneskers Forretninger; thi jeg
har ikke seet dem, eller kiender deres Sammenhæng med
deres øvrige Giøren og Laden. Endnu daarligere er det,
at jeg vil misbillige Fyrsternes Hanlinger; jeg kan jo ey
see igiennem Forhænget til Statsmændenes Kabinetter.
Men allerdaarligst er det, naar jeg vil mønstre paa Guds
Regiering. Alt det vil jeg herefter overlade til Daarene.
Superbe tragter alvorlig efter Penge. Han giør
sig Fordeel og Bytte hvor han kan J Sandhed den
Mand maae være gierrig? De tager feyl; han søger
ikkun at skrabe Penge tilsammen, for at føre sig fornemme
op. Men Gulase er ganske vist gierrig? Han søger jo
saa omhyggelig at formere sin Jndtægt; han flyer for de
Fattige, og hans Almisser ere ikknn Kobber; han ønskede
endnu forleden Uge at giøre et got Træk i Lotieriet. Ney,
Manden er slet ikke gierrig. Den gode Man; har hid¬
indtil ikkun 5 Retter paa sit Bord, og han vilde a Frem¬
tiden gierne have 7 i det mindste; han vilde og gierne
drikte en bedre Viin. Ligesaa vilde han og begynde at
trattere gode Venner 2 ginge om Ugen i sit Huus.
Ku saa er da Avere virtelig gierrig. Han søger sine
penge Dag og Nat, vaagen og sovende, med Liv og
Siel, ikke, for at bruge dem, men for at besidde dem.
Jeg troer det staaer i Moabiternes Dogbøger, at
Bileam, som døde uden Børn, indsatte hans Egelinde,
et dumt og dorsk Dyr, til Arving af lle de store Foræ¬
ringer, som han fik af Balach, og jeg troer, hun fik
mange Tilbedere og Friere. Jeg vil ore lade mellert
at forsvare det, hvor dette enfoldege Dyr kunde komme i
Meunskenes Selskab,
Ven! jeg ser af dit Ansigt, at du ikke er findet
imod mig saaledes som du var i Gaar og i Forgaars.
Hvorfor seer du saa bleeg, stum og skeelende ud? Hvor¬
for er du bleven min Fiende, min og mit Huses For¬
føigete og Bagtalere, Hvad har jeg giort, som du et
fortrydelig over? Der er mu Hacud, mit gamle ufor¬
andrede Hierte, min avige Kierlighed og Høyagielse for
dig. Hvad lan jeg for, at Gud har giort vel imod mig,
og at jeg er bleven lykkeligere, end jeg var forhen. Jeg
har adrig fortrydt paa din Velgaaende, og jeg vil altid
puste, at det maae gaae dig vel
Vors Forsædre vare oe ogomiske uden at skrive me¬
get derom, eller giøre Væsen deraf; de faaede og høstede
efter deres Maade; de græssede deres Qvæg med gor¬
nøyelse og Ulxpede deres Faar uden Allarm. De spiste,
drutke og klædte sig; men de vare allevegne maadelige og
bleve velhavende. Men deres Børn, vi, som har arvet
deres Agre, deres Græsgange og deres Hiorde, vi lever
i de mere oplyste Tider. Vi saaer og pløyer klogere; vi
forstaaer bedre at tage Nytte vore Midler, ja virkelig 25
Pro E nt høyere; men vi spiser og drikker ogsaa solidere, og
lever beqvemmeligere. Glade og fornøyede med os selv
fortæller vi ugentlig vore Nabuer vore Forbedringer, ved
rigelig besatte Taffeler og fuldskienkede Glase. Jmod en
Gevinst af 25 pro Cent ødelegger vi 75, og bliver fatt ge.
Man hykler og lader sig hykke for, mundtlig og
trykt. Det var de Gamles Viis, det er vores og det
bliver vore Efterkommeres. At rose og at lade sig rose,
er noget af det menneskelige Hiertes daglige Digten; og
Hiertet bliver altid eens saa længe Verden staaer.
