dem, særdeles de skaarne Heste; dette kan have sin Aar¬
sag i mange Omstændigheder, om Føllet er født sildig
ener tilig om Aaret, og Moderen og Faderen er ung
eller gammel, om Føllet har havt god eller slet pleye &c.
altsaa kan et halv Aar ikke saa nøye merkes eller regnes.
I Almindelighed faaer en Hest naar den begynder sit 3die
Aar, 4 nye Tænder, nemlig to oven og to under midt i
Munden, og har Hestendisse 4 nye Fortænder, er den i
sit tredie Aar.
Naar den begynder sit 4de Aar, faaer den atter
4 nye Tænder, to oven og to under en paa hver Side
af de forrige. Naar den begynder det 5te Aar, faaer
den de 4 sidste af Fortænderne, nemlig de yderste paa
begge Sider baade øven og under. Disse nye Tænder,
kan lerkeendes fra Folle=Tænderne s: dem som Hesten er
født med; thi de ere ikke ret hvide, men have en gnul¬
brun coleur, da Følletænderne derimod ere hvide. Naar
Hesten er kom Aar gammel, har den sine Fortænder og
Hager, og da voxer den ikke meere i høyden; i det siette
Aar legger den sig ud i Tykkelsen. Midt i de nye Tæn¬
der findes en Hule, som er fortagtig, og den kaldes al
mindelig Kornet eller Kiernen; i det 6 Nar staaer Tæn¬
derue, som i det femte Aar, der kan ingen Forandring
sees. Denne sorte dybe plet eller Korn udædes i de føl¬
gende Aar; i det 7de Aar forgaaer det af de to Mitterste
Tander neden i Munden. J det 8 Aar forgaaer det af
de to nærmeste Tænder en paa hver Side. I det 9de
Aar forgaaer det af begge hiørne Tænderne foran nederst i
Munden. Dog udslettes dette Korn snarere hos Hengster,
end hos skaarne Hester eller Hopper. Naar Hesten er
10 Aar, ere de 6 underste Tænder rene, der er ingen
Kierne eller Korn mere at see, det forte er børte, Tæn¬
derne ere glatte, de blive nu hvidere end før, og baade
Tænder og Hager er fuldkomne og stærke
Vil man nu kiende Hestens Alder længere, saa maae
man see paa oven Tænderne, de viser det nogenledes. -
det 12 og 12 Aar udslettes Kornet af de to Mitterste
Fortænder oven til. J det 13de og 14de Aar udslettes
Kornet af to Fortænder oven til en paa hver Side af de
to Mitterste, paa denne Tid kalder ogsaa Vorten bort
paa Laarene, dog ikke paa alle J det 5, 16 og 17de
Aar forgaaer Kornet af de to yderste hiørne Tænder oven
til foran i Munden, saa ere Tænderne glatte oven og
under. Jo ælder nu Hesien bliver, jo længere og jo
hvidere blive Tænderne, Tandkiødet kryber ned og bliver
løst, Hagerne bliver lange tykke og stumpede for Enden
som en Finger. Kommer Hesten over 20 og hen mod
30 Aar, saa blive Fortænderne saa lange, at Læberne
neppe kan bedekke eller skiule dem. Ligesom Hesten fælder
de forreste 12 Tænder i 3. 4 og 5te Aar, saa fælder
den ogsaa Kindtændere paa samme Tid. J det 3die Aar
de 8 forreste oven og unden, i det fierde Aar de 8 Mit¬
terste, og i det 5 Aar de 8 underste. Det er kun siel
den at Hopper faae Hagerne, og gemeeenligen duer de
ikke til Stuterier naar de have dem; thi enten bringe de
slet ingen eller gandske faae Føll; men holdes ellers for de
tiærkeste og dygtigste baade til at ride og kiøre for Vøgn.
Den Søefarende.
Om Compassets Forandringer og Charter derover.
J¬
agnetnaalens Egenskabers Opdagelse, formedelst
hvillen man altid og paa alle Steder veed at bestemme
Himmels-Egnene, er en af de allernyttigste og allerumi¬
steligste ihinseende til Søcfarten. Compasset er Styr¬
mandens bestandige Veyviser, uden hvilket han i det store
viide Verdens Hav skulde daglig fare vild, og aldrig
komme til den beftemte Havn.
Det andet næsten ligesaa nødvendige Hielpemiddel
for de Søefarende, ere Charter, som viser Landenes
Beliggenhed og Distance fra hianden, under hvad for en
Himmels Egu man skal søge samme, og hvilke Have man
maae seyle igiennem, for at komme dertil. Styrman¬
den maae daglig og hver Time have Søe=Chartet ved
Haanden, for ikke at tage feyl af den rette Cours, og
ved Hielsp af samme veed han at udregue, hvad for en
Vey han allerede har lagt tilbage og hvor mange Mile
han endnu har at feyle, førend han kommer til Landet.
Uden Compas og uden rigtige Søe=Charter torde ingen
Skipper vove at giøre en lang Reyse, efterdi han ellers
hvert Øyebiik skulde være tusinde Farligheder underkastet.
Der ligger saa meget Magt paa, at et Søe=Kort
er forfærliget med den allerstørste Nøyagtighed, og saa¬
vidt mueligt er, uden alle Feyl, at man ikke kan anvende
Umag og Flid nok derpaa. Naar i Særdeleshed de
farlige Steder, Grunde og Klipper ikke tydelig nok an¬
merkes, saa er et Skib hvert Øycblik i Fare for at støde
paa. Jeg vil ikke denne gang udlade mig videre over
denne Artikel; men jeg vil allene opholde mig ved Com¬
passet, og uden at melde noget om Maaden, hvorledes
d tie Justrument giøres, saa vil jeg ikkun blot allene tale
om Magnetnaalens Henvendelse imod Nord=Polen. Vi
veed allerede for længe siden, at Magnet Raalen ikke viser
lige imod Nordpoken, men at dens Henvendelse lider me¬
get merkelige Alvigelser. Man har merket et Magnet¬
naalen enten deelinerer meer eller mindre imod Østen eller
imed Venen, eftersom man besinder sig under det ene
eller andet Himmelssirø.. Man har ligeledes merket,
at Declinationen ikke paa alle Steder og alle Tider er
li e; at den uemlig i adskillige Egne Aar for Aar tiltager
regeliæssig, ligesom den paa andre Steder er rykket
frem fra Østen imod Vesien. J Paris var f. Ex. Mag¬
netnaaleus Deelingtion8 imod Osten Aar 1710, og Aar
1 6. var den 1.2, imod Vesten, saa at Afvigelsens
Forandring over hovedet i 70 Aar beløber 260 20,.
Pig, andre Steder har man i mere end 108 Aar ingen
Forandring meiket, som f Et i Madagascar, hvor De
clinationen Ar 1656 blev bemerket 19, og ligesaa var
den endnu 1756. Der findes endog visse Himmelsstrøg,
hvor Magnctnaalen viser lige imod Rorden, uden mindste
Afvigelse, hverken imod Østen eller Vesten.
Just disse Magnetnaalens Forandringer og ubestemte
Afvigelser har givet Leylighed til, at allerede saa mange
lærde Mænd og erfarne Naturkyndige har anvendt al
Flid paa, at opdage den sande Aarsag dertil, og at fast¬
sette en vis og bestandig Therorie. Men uagtet al an¬
