vendt Møye har man hidindtil dog ikke endnu kundet naae
sit Øyemed. Man veed af samlede Erfaringer temmelig
nøye at bestemme Afvigelser under alle Himmel? Egne;
man veed Declinationens Forandring for hundrede og
halvtredsindstyve Aar siden; men denne Afvigelses og
Forandrings Love ere os ubekiendt, og følgelig kan vi ikke
komme til nogen vis Theorie.
Hr. Bellis har derover ved hans nye Charters For¬
færdigelse ingenlunde havt Theorien til Øyemed, Hans
Sigte har ikkun været, at anmerke Magnetnaalens sæd¬
vanlige Declinationers Forandringer i de bekiendte Have
til Fordeel og nyttig Brug for de Franske Skippere og i
Almindelighed for alle Søefarende. Naar Styrmanden
blot vilde seyle efter den Stræg, som Magnetnaalen viser
paa Compasset, saa skulde han tilsidst, alt efter som Ste¬
det, han vil til, ligger langt borte, ikke paa mange Mile
nær komme til den bestemte Plads.
Endnu en anden Nytte, som man har at vente a
disse Hr. Bellis Charter, bestaaer derudi, at man altid
veed, paa hvilket Sted af Jordkuglen man befinder sig,
og paa hvad for en Egn man setter sin Cours til.
Det er enhver bekiendt, at vi har den berømte
Haller at takke for de første Charter om Magnetnaalens
Forandringer. Efter ham har Montague og Dadson
bekiendtgiort to Charter, det ene Av 1744 og det andet
Av. 1756. Derefter udgav Hr. Bellis sine. Han har
i lang Tid samlet flere, end tusinde Jagttagelser af Søe¬
farendes Dagbøger; men da han begyndte sit Arbeyde,
indsaae han snart, at han endda behøvede et langt større
Antal. Han har holdt sig til Variationen for Aar 1756,
og overbragt alting paa den Parisiske Middags=Linie.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Anmærkninger.
1 Nye Opdagelse imod Hovmod.
F¬
ire eller fem Fod lange Folk ere altid mere høytra¬
vende og haardnakkede, end Folk af sex til syv Fods
Høyde. De tænker ved deres stolte Character at holde
sig skadesløse ihenseende til deres liden Legems Gestalt;
og de søger at ophæve sig over hele Verden, ret ligesom
de frygtede, at nogen skulde træde dem paa Hovedet.
Saaledes giør Bramsen; den hæver sin Brod i Vey¬
ret, for at stikke alle dem, som komme ham nær.
2 Veyviisning.
Hvor vil Du hen, Ariste! Du er paa en gal Vey,
naar Du vil finde den Mand af Fortienestr, som Du
leder efter. Han boer ikke i det Huus, hvis udvortes
Pragt og Skiønhed opvekker Forundring hos de Rey¬
sende. Du er vildfarende; man har forblindet dig, og
du maae gaae en anden Vey. Gak op i det tredie
Stokperk; der boer den kloge, duelige og ærlige Mand,
som Du søger De prægtigste Bygninger ere gemeenlig
ikke andet, end meget artige Fuglebure, hvorudi findes
Papegøyer af alle Slags Farver.
3 Religioner.
Perserne tilbeder Solen hver Morgen; Chineserne
nedkaster sig daglig til Jorden for deres Afguds billeder;
Muselm endene har visse Timer at paakalde deres Gud
om Hielp udi; Jøderne har deres Sabbath; de Christ¬
ne deres Søndag; men Nerinde tilbringer hele Aar
midt iblandt saa mange Religioner, uden engang at be¬
kiende hans Skaber.
4 Den Reysende.
Grgan reyser og kommer til en Stad; han erkyn¬
diger sig allerede uden for Porten, om der findes smukke
Piger; han kommer ind i en Giestgivergaard, og førend
han har lagt sin Reysekiol fra sig, har han allerede giort
sig Umage at omfavne Pigerne i Huset. J Morgen ere
alle Vindves Ruderne og Veggene skiulte med Tvetydig¬
heder og Vers, som forraader de største Udskeyelse; og
endnu i Aften besøger han gandske vist alle fordegtige
Steder. Ved Middags= og Aftens=Maaltid, i Selska¬
ber og hvor han ellers befinder sig, tales stedse om Kier¬
lighedshandeler. Hele Huset klinger og lyder af skamme¬
lige Ord; alle Fruentimmer flyer for ham, sperrer sig
inde, bliver røde i deres Ansigter, og ere bange for at
komme frem igien og lade sig see
5 Et eget Slags Folk.
Der findes høytidelige Folk, som synes stedse at
forestille en Kirkes eller Skuepladses Udzirelse. De leer
aldrig, de bærer Næsen høyt, seer ingen Tid nedad, ta¬
ler ikkun sprogviis, uddeler deres Gotbefindende som Be¬
falinger, klapper med Hænderne til Tegn paa deres Bi¬
fald; de veed, hvor vidt de skal ledsage deres Besøgelser,
og hvor mange krumme Linier, der hører til en ret Com¬
pliment. De har en Calender over alle Velanstændigheds
og ModeVisiter; de bestemmer en vis Klædning til sin
visse Dag, naar de ville offentlig lade sig see, ligesom
man bestemmer en vis Time for Soldaterne. Har ikke
disse Folk Fortienester?
6 Phillis Sygdom.
Phillis veed, at hun er syg, uden at vide, hvor
hun har ondt, og hun a fordner hendes Upasseligheder til
alle Dage i Ugen med en forundringsværdig Rigtighed.
Snue, Hovedpine og Bryden i Kroppen staaer hende
stedse til Tieneste, fordriver hende Tiden og giver Ma¬
terie til Samtale i Selskaver. Er det ikke billigt, at en
Kone, som ingen Forretn uger har, kan af alle saadanne
ubetydelige Ting giøre sig vigtige Affairer?
