tes. Men er Jomfruen tient med hans tømme Kierlig¬
hed uden Levebrød? er hun vis paa at hendes Foræl¬
dre og ville biefalde dette Valg, at de skulle give deres
Datter bort til en brødløs Person, hvad bliver her da at
giøre? – enten maae hun give Smuekieresten Afskeed,
eller i en halv Snees Aar qvæle sig selv med et frugtes¬
løs Haab, eller tvertimod Venners Villie træde i en
Stand, hvor Kummer, Gienvordighed, Uenighed og
1000de Bebreydelser ville blive Frugten af hendes taab
lige Kierlighed. - Men alt dette var hun frie for naar
hun beholdt sit Hierte, indtil det var Tid at gve det
bort.
Troer De nu mixe kier=Jomfruer, af alt dette,
at De giøre sig selv stør Skade ved stige hemmelige For¬
lovelser, at De baade forspilde Deres gode Navn og
Rygte, og tillige Deres Lykke: følgelig at det er utilla¬
deligt og ulovligt paa saadan en Maade at forbinde sig til
en Person. Forlovelser ere jo et Løfte paa begge Sider,
at de ville ægte hira den; men dette Løfte behøves jo ikke
at give mange Aar i forveyen, allerhe st man ikke veed,
om Kieresten nogen Td sættes i den Stand, at kunne
forsørge en Famme, og naar han ikke faa r Levebrød,
kan der ikke heller blive Ægteskab, uden man vil føre det
i Armod; thi at gifte sig paa Forsynet gaaer ikke an i
alle Stænder. En anden Sag er det, naar man kan
leve af Haand=Arbeyde, en Bonde, en Haandverkmand
og en stærk Bemidlet, de behøve kun at forlove sig i Dag
og giftes i Morgen; thi de have det strax imellem Hæn¬
derne, hvoraf de kunne leve, eller Hænderne kunne for¬
hverve det, hvilke alene kunne gifte sig paa Forsynet.
Men hvor en Betiening skal erholdes, som indbringer no¬
get vift og tilstrækkeligt om Aaret, her bør altid en Mand
først have Huus og Brød i Huset, førend han engang
tænker paa at forlove sig. Den som uden dette begierer
en Piges Hierte, begierer hende ikke for at giøre hende
lykkelig; men uykkelig og flere med hende, og skulde vi
høre saadanne i Deres Ansøgning, om de end aldrig
havde saamange Patroner at fremlegge til Forsikkring om
en hastig Lykke, hvilket slige Friere ikke ere fattige paa?
ney anseer alle saadanne Friere for de farligste Fiender,
skiønt de ikke just ere det i Hiertet, men giøre Dem dog
ligesaa stor Skade, og troer, at det hverken er enstæn¬
digt eller tilladeligt at høre dem, med mindre de ved Si¬
den kunne frenlegge klare Beviser paa saa mange Jnd¬
komster, som ere tilstrækkelige til en nødtørftig og foruø¬
den Huusholdning.
Jngen For ovelser kunne derfor holdes gyldige, uden
de, som ved Førældres Samtykke indgaaes med en Per¬
son, der beklæder alerede et Embede, som er vor Stand,
ikke uanstændig, og hvor vi ikke skulle søge det daglige
Udkomme uden at finde det; her behøve vi ingen tienst¬
agtige Aander til Brevvexling, ey heller at tale med
Kieresten paa mistænkelige Tider og Steder; men han
kan gaae ind og ud til os, uden at nogen skal kunne sige
noget til vor Dyds Fornærmelse. Her see vi og vore
Ønsker til en vis Tid opfyldte, uden at qvæle os selv
med Bekymringer og Forlængseler, hvilke ere alle forlo¬
vedes Tid fordriv, at de snart frygte for Ubestandighed
hos Kieresten, snart, at det vil vare forlænge, førend
de see sig ret i Kierligheds Havn. Deres Brevvexling,
bliver en idelig Paamindelse paa Jomfruens Side, at
han ikke maae forsømme Tiden, bede, formane, trygle
og overhænge sine Patroner, at de skynde sig at hielpe
ham: han maae betænke hendes Aar, som blive mange
og den lange Forlovelses Tid, at der snart kunde komme
et Tilbud fra en anden Side, som hun af hendes For¬
ældie blev tvunget til at tage imod; hvorved deres Hier¬
ter med Magt bleve revne fra hinanden. Han derimod
skriver snart i hvert Brev til sin sode Engel, hvorledes
han nu er nør ved at blive hiulpet; han har talt mid den
og den Herre, som har forsikkret ham om deres formaa¬
ende Forbøn med anden mere løs Snak, som han an¬
bringer for at holde hende fast i Haabet, hvormed de
alerede forud, da de paa begge Sider kunde være roelige
og fornøyede, live meget kummerligt Liv, hun med at
see efter V kanser i Aviserne, og fælde Taare, hver
gang hun læser Listen paa de kopulerede, og han med sine
vemodige og tryglende Ansøgninger, som alle ere frug¬
tesløse.
Hvilket Liv er ikke dette, hvilken Uroelighed paa¬
føre ikke mange unge Mennesker sig selv i deres beste Aar,
i det de saaledes forqvakle sig selv med Forlovelser? de
tabe Lysta til at giøre sig ret skikkede til det de tragte
efter, fordi de see sig altid saa langt fra Maalet; de
blive tungfindede, forfalde til Utaalmodighed, Besværin¬
ger over Forsynet, og ofte kolde i denge indbyrdes Kier¬
lighed. De ønste sig vel 100de gange, at de ikke havde
forbundet sig; men have ikke Mod nok til at rive sig løs
af dette ulovlige Baand, eller deres hæftige Pasfioner
ikke ville tillade det; men heller krepere i Forventelsen.
Men hvis bliver Samvittigheden i saadan et Livaet?
skiønt man ikke kan frietage en Jomfrue fra at have hand¬
let meget uforsigtig, saa er dog Mandspersonen den,
som meest er at laste; thi han er den, som almiadelig
fører disse endnu uskyldige paa Kierligheds Sriller ved
sine forlibte Samtaler og idelige Hængende efter en Pige,
ved hans hykkelske Lovtaler og Berømmelser, hvorved
mange uforsigtige drages i Garnet: han indbilder hen¬
de, at hun inden Aaret er til Ende skal blive hans kiere
lille Kone. Ja ofte ere de saa snedige, at de kun begiere
et vilkaarligt Ja, nemlig om ikke noget bedre forinden
tilbydes, hvilket i sig selv ikke er andet end Trælker af
dem, at de kunne tilvende sig deres Hierter; thi den som
elsker oprigtig, taaler ingen Vilkaar, men vil et og det
allene
Hvilken Skam for Mandkiønnet, at ville betiene sig
af en Piges Skrøbelighed for at giøre hende ulykkelig!
hvilken Uret imod en elskværdig Jomfrue at føre hende
fra Dydens Vey og forspilde hendes Velfærd; thi i den
Tid han saaledes opholder hende med Kys og Snak,
kunde hun mange gange være forsynet; men enten holder
Rygtet om hendes Forbindelse andre Tilbud tilbage, eller
hun af en alt for øm Samvittighed over at bryde nogle
ubefindige og uberettigede Forpligtelser selv forkaster dem.
