Og ofte blive disse Smuekierester dem utroe. Naar
de e delig tiggende ere komne i Embede, saa glemme de
alle deres Eder og gilte sig med en anden. Slig Bedragere
burde giøres baade ære= og brødløse; thi efter denne Ver¬
dens Forfatning kan ingen større Ulykke overgaae en
Pige, end at hendes Kiereste vender hende Ryggen,
hvorved hun ligesaagot maae slaae Ægteskabs Tanker
reent af Hovedet. Thi hvo tør siden begiere hende? en¬
hver frygter - enhver mistænker. - De veed vel hvor¬
for -.
Spørger nu kun, kiere Veninder, alle forlovede,
om det ikke er en af de største Uleyligheder, man kan paa¬
føre sig selv. Jeg forsikkrer, de skulle sande alt, hvad
jeg har sagt, dersom de ikke ere af det Slags, som stif¬
ter Kierester hver Maaned. Dømmer saa, om det ikke
er utilladeligt, at man forlover sig, naar Frieren ikke
kan fastsætte Bryllups Dagen, med mindre der skulde
være andre Omstændigheder, som kunne giøre det om ikke
just saa tilladeligt, saa dog paa nogen Maade taaleligt,
og Jomfruens Ære uanstødelig, hvilket jeg og som en
oprigtig Ven af mit Kiøn en anden Gang skal give mine
Tanker tilkiende om; thi her er nok, som i denne Sag
kan advares og formanes, naar man kan haabe at blive hørt.
Den lille muntre Jomfrue.
D¬
a jeg er Jomfrue, kan jeg ikke andet, end anføre
nogle Stykker af vor Berømmelses og prægtige
Forsvars=Ode til Jomfruerne ved Carl Gottfred
Budhugger, andet og forøget Oplag, som sælges i
No. 8. paa Børsen for 4 s. det er dog vel, at vi kan finde
et Forsvar og en Berømmer, da der ellers er nok, som
vil forkleine os
J myndige, yndige, kyndige Dukker!
J jordiske Engle! J Veneris Børn!
J Verdens Magneter! J Mandeler! Sukker!
J muntre, Allarte, som flyvende Ørn!
I Stadens Zirater! J ægte Chrystaller!
J Jorderigs Salt!
J Jaspis! Juveler! J moedne Coraller!
J Mandfolkes Alt!
J Smukke! J Skiønne! J Gode!
Til Eder er denne min Ode.
Man siger: J Volden allene besøger,
For der at erobre og tage med Vold
De springende Hirrer, som spiller og spøger
Med Skiønheder, ligesom Barnet med Bold;
Jeg sige: J Volden allene bestiger,
For at giøre Vold
Paa Hierternes Laster, og dennem bekriger
Med Dydernes Skiold.
Derpaa J beundred af Volden
Nedstiger med Seyer beholden
J ere det konstigste, fineste Stykke
Naturen har dannet i nyeste Form,
Dermed J kan Eder selv ønske til Lykke.
J ikke kuldseyle i sterkeste Storm.
Om nogle Grandteende ilde vil dømme,
Hvad skader vel det?
Der findes dog de, som Jer vil berømmer;
Thi Dyden er let
At kende, i hvor den og findes,
Om Dumhed end ofte forblindes.
For Eder, J Smukke! jeg falder til Fode,
Og ofrer paa Skiønheders Alter min Tak,
Fordi at J kiøbte og læste min Ode,
Og holdt den ikke for Digt og for Snak.
Bildhuggeren stedse sig skiønsom vil vise
For saadan Jer Gunst.
Og Eder afvilde, berømme og prise
J Bildhugger=Kunst,
Som Eders Beundring opvækker,
Saa tik han Jer Ode oplegger.
J tindrende Stierner! J skinnende Fakler!
J Blomstrende Roser! J Hierternes Brand!
J Vittigheds Glutte! Naturens Mirakler!
Her seer J, jeg tager mig Eder ret an
Hvad vil J nu derfor Bildhuggeren give?
Han beder: J vil
Opfylde hans Ode, at han ey skal blive
En Løgnere til.
J Smukke! jeg vil nu formode,
J flittigen, Læser min Ode.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Om den ærlige og kloge Mand.
Æ¬
rlig og klog bliver ikke sielden satte imod hinan¬
den. Den Kloge passer paa sin Jnteresse; men
han er udsat for den bestandige Fare, at overskride Ret
mæssighedens Grændser. Den Ærlige, imodsat den
Kloge, veed af ingen Jnteresse at sige; han forsømmer
sine Fordele; i indviklede Omstændigheder er hans Ær¬
lighed det samme som et Lam i en tyk Tornebusk Han
handler efter en vis, men Mechanisk Rigtighed, ligesom
en Discipel skriver efter Linier. Denne ærlige Mand,
som man ikke kan tælle iblant de Kloge, er derfor ikke
dum. Han sigter ikkun til færre Øyemed end den anden,
fordi flere ikke skulde finde Rum i hans ellers sunde For¬
stands snevre Begreb Den Kloge maae sigte til mange
Øyemed; thi ellers kan man ikke kiende ham. (Midler¬
nes Opfindelse allene er ikke tilstrekkelig til Klogskab).
En Dumrian kan undertiden ogsaa treffe det rette Mid¬
del; men deraf kan man ikke slutte til nogen Klogskab.
Levendhed, eller om man heller vil kalde det Vivacitet,
er heller ingen Klogskab omendskiønt en flygtig Opmerk¬
somhed kan i en Hast iagttage flere Gienstande, og der¬
iblant kan finde det beqvemmeste Middel; thi dette skeer
ikkun tilfældig. - Ærlig heder ikke sielden saa meget
som godhiertig og tienstfærdig. Men Godhiertighed og
Tienstfærdighed udgiør det ikke, omendskiønt saadanne
