Manufacturers Befordring, indbringer den, om ikke
umiddelbar saa dog middelbar, de rigeste Frugter, og
giør dens Magt større.
Har Staten ikke rede Penge og Midler nok til at
understytte og udvide Handelen med, saa kan den ved sin
Credit forskaffe sig samme. Befestes ikkun denne ved fuld¬
kommen Sikkerhed, saa skal saavel fremmede som dens
egne Borgere-gierne laane den sine Penge for taalelige
Renter; thi hvo vil ikke heller have Staten til sin Debi¬
tor, hvis Jndkomster aldrig udtørres, end en Privat
Mand, hvis lykkes Omstændigheder er underkastet saa
megen Forandring? Med disse Penge legges Grunden til
en Laanebanke, forlenet saavel Kiøbmændenes Gods, som
Haandverkernes Arbeyde, og hvormed de bliver hiulpne
til nye Vahres Anskaffelse og Forfærdigelse. Saadan en
Banke, naar den er bragt i Gang, og dens Tredit er ret
befestet, kan fornere sin Capital ved Myndtsedler, som
den giver Værdie af rede Penge, og dermed forlene alt
det ubevægelige Gods, hvorved den derudi stikkende døde
Capital faaer Liv, og Landets Formue bliver større; end¬
skiønt det ikke kan nægtes, at der jo udfordres stor Var¬
somhed og K ogskab til saadant Foretagende.
Jo større Mængde Penge, der findes i et Land, og
jo mindre man har Leylighed til, at hensette dem i lig¬
gende Grunde, jo overflødigere flyder de ind i Handelen,
og desto ringere ere Renterne sammesteds; Engellands og
Hollands Exempler beviser dette. Hvor nu Kiøb= og
Haandverksmanden kan faae Penge for ringe Renter, der
sælger han sine Vahre lettere, end hvor han maae give
høye Renter. De lave Renter foraarsager og, at mange
Kiøbmænd lader sine Penge staae i Handelen, og heller
lader sig nøye med en liden Gevinst, end at han skulde
sette dem ud paa Rente. Staten maae derfor drage Om
sorg for, at Renterne stedse falder meer og meer, og ikke
stiger; men dette skeer ved Handelens Udvidelse og Arbeyds
Formerelse, som allersikkerst tilveyebringer Peuges Over¬
flødighed.
De, som holder for, at det er fordeelagtigt for
Staten og Handelen, at tilstæde enhver, at tage saa høye
Renter af sine Penge, som han kan faae, og anfører til
Grund: at Kiøbmanden kan de faae flere Capitaler til
laans, saavel af Borgere som Fremmede, ja at Udlæn¬
dinge selv trekkes derved ind i Landet, og at de Penge¬
Summer, som kommer tilsammen, stulle da snart sette
Renterne ned igien, farer vild i deres Mening; i d.t ikke
allene Sta en, men en og Borgeren taber, naar den
første udsender saa mange Lenge for høye Ærneer til
Fremmede, og Borgeren maae dyrere beeale Kiøbmanden,
sine Fornødenheder. Men naar Renteree falder, saa
vil den Udenlandskes Capital snart vandse t bage igien
End mere! vil den Frygt, at det kan gaae sialedes til,
ikke allerede være nok til at holde ham fra et komme til
os? og vil ikke mangen Kiøbmand da heller ophæve sin
møysommelige Handel og leve af sine Renter, end fort¬
sette samme? saa vist dette er, saa vist er det og, at ikke
de høye men de lave Renter nytter Staten og befordrer
Handelen.
Vexelbreve ere ikke allene nyttige for Stakn, min
endog for Handelen, i det de lader de rede Penge, i hvis
Sted de gielder, blive i Landet, og ofte treller fremme¬
de Penge til sig.
Hvor man udenlands faaer saa mange Penge igien,
ihenseende til deres Gehalt, som man hiemme har betalt
for Vexelbrevene, der er en Cours pari, og nyttig saa¬
vel for Handelen som for Staten; men hvor man faaa
mindre igien i Gehalt, end man har betalt derfor, dæ
er den skadelig.
Er Vexelens Priis i Landet lavere, eller lige med
de fremmede Penges Gehalt: saa holder den Pengene i
Landet i men er den høyere, saa gaaer Pengene ud: for¬
di Debitor i dette Fald finder Fordeel ved, at afdrage sin
Gield med Myndt, men i hiint Fald med Vexelbreve.
En lav Cours skaffer de fremmede Fornødenheder til let¬
tere Priis, og staffer mere Guld og Sølv til Myndten,
hvorved Pengene bliver formerede.
Ved Myndternes udvortes Værdies Forhøyelse sti
ger Vexel=Ceursen, og ved sammes Formindskelse eller
Nedsettelse falder den. Vexlerne kommer, ligesom Penge,
ind i Landet for vore Vahre, som ere solgte til Fremme¬
de, og gaaer ud igien af Landet for Vahre, som ere
kiøbte af Fremmede. Ligesom nu Coursen stiger ved
mange Vexel=Tagere, men falder igien ved mange Vexel¬
Givere, saa er den vedholdende høye Cours almindelig et
Tegn til, at Landet har trakt flere fremmede Vahre til
sig, end det har udsendt af sine egne. Da nu saadan
Handel er høyst skadelig for Staten; saa maae den lade
sig være høyligst magtpaaliggende, at raade Bod paa
samme og at hemme den høye Vexel Cours: saa meget
mere, da den giør de fremmede Fornødenheder dyrere,
hvorved Landets Copital forringes, og Borgeren trykkes.
De Vahre, som handles med, har Staten at an¬
see, enten som nødvendige eller let undværlige, og vel at
overveye den Nytte og Skade, som tilvoxer den af deres
Jnd= og Udførsel
Lvnes uidler ere de første nødvendige Handels=Vah¬
re, og iblant disse fornemmelig det Korn, hvoraf Menne¬
sker og Qvæg har sin Føde Findes der ikke tilstrekkelige
Levnets=Mid er i Landet, saa maae man være betænke
paa, at faae flere opelskede. Findes ingen Leylighed der¬
til, og man er nødsaget til, at hente dem fra Fremmede
saa maae man paa alle Maader lette sammes Jndførsel,
for at faae damn for den leiteste Priis, som skeer, jostørre
Mængde der ankommer, og ikke ved Tvang og store Paa¬
leg at gidre dem dyrere eller jage dem fra sig. Forhand¬
ler man det Overflødige af sine egne Levnetsmidler til
Fremnede; faa maae Staten med stor Aarvaazenhed¬
pasie paa, at der ved alt for stor Udførsel af Landet ikke
for aarsages Mazgel og Dyrtid.
Foraarsager Misvext eller Mangel Dyrtid paa Lev¬
nets-Midler; saa maae Staten opmuntre saavil Bor¬
gerne som Fremmede at tilføre samme, ved at ophæve
den derpaa lagte Told, eller ved at uddele visse Træmier.
Eller dersom Nøden udfordrer det, efter den gamle Re¬
publiks Exempel, vel endog paa egen Bømning lade
