Kornvahre komme, og, om ikke for intet, saa deg for
billig Priis ov erlade samme til Følket, paa det at an¬
gel og Hungers Nød, som ofte forleder til Oprør, kan
derved blive hemmet.
J et Land, som driver udenlandsk Handel med Korn¬
Vahre, vinder Staten og Regentens Kammer, naar den
lader fremmet Korn=Vahre gaae Toldfree ind. Saa me¬
get som dette maatte synes at sige sig seiv imod, saa
grundet er det dog alligevel, og følgende Exempel kan
bevise Sandheden deraf. Man sætter til Grund, at et
Land, som avler 2000 Læster, Rug, og aarlig deraf
selv fortærer 500de Læster, havde udsrudt 1500 Læster,
og havde e dnu i Forraad 500 Læster; men at de, som
havde denne Forraad, holdte saa føst paa den, at Pri¬
sen stedse steeg høyere og høyere. Nu giorde Kiøbmanden
Overregning, at dersom Jndførsels Tolden, 3 Rdlr for
Læsten, som skal udgiøre hans Gevinst, blev eftergivet,
saa kunde han levere fremmet Rug, om ikke lettere, saa
dog for den nærværende giengse Priis, og derved fore¬
bygge Dyrtid i Fremtiden. Da nu Tolden bliver ham
eftergivet, saa skaffer han 200 Læster fremmet Rug und
i Landet, og formerer deroed Forraaden til 700 Læster;
men naar der ikke bliver f rbragt mere til Landets Behov,
end 500 Læster, saa maae de 200 Læster, enten strax
eller siden, hvad enten det er af den fremmede eller inden
landske Rug, føres ud af Landet igien og forhandles, og
for disse erlegges altsaa 3 Rdlr. i Told pr. Læst, som ind¬
bringer Regentens Kammer 600 Rdlr. Skulde vel
Kammeret have vundet disse 600 Rdlr, dersom det ikke
havde eftergivet den Told, som Kiøbmanden havde bereg¬
net sig til Gevinst? og skulde den stigende Priis og Dyr¬
hed, som geraadede Borgerne til Skade, vel være bleven
standset, dersom ikke Kiøbmanden, bevæget ved Tøldens
Eftergivelse, havde skaffet fremmet Rug ind i Landet
ney, visselig ikke.
Til de nødvendige Vahre henhører videre de af Na¬
turens tre Riger kommende raa Materier, som Borgerne
behøver til deres Arbeyde. Staten maae drage Omsorg
for, at samme bliver anskaffede i noksom tilstrækkelig
Mængde og leveres til billige Priser; efterdi ellers Haand¬
verksmanden formedelst Mangel af raa Materier, settes
ud af hans Arbeyde, og formedelst dyr Priis paa dem
ikke er i Stand til at levere sine Vahre lettere; hvilke
lette Priis er uforbigængelig fornøden, saavel til at be¬
befordre den indenlandske som udenlandske Handel.
Mere skal følge.
Jomfruens Fætter.
Adstillige Anmærkninger.
1. Det ene Sprog.
D¬
et er ikke ubekiendt, at mange taler et eget Sprog,
som man kan kalde Kleenmodigheds Sprog. Stedse
havde de nær død; stedse havde Vognen nær veltet med
dem; stedse har de fornummet ulidelige Smerter; stedse
har de havt fæle Drømme; stedse har de havt at bestille
med Forrædere, Troeløse og Sladdrere. Heftige Udtryk!
Men lader os derfor ikke blive bange. Der tør krn en
Hu d eller Fagl cropere, saa ken saadanne behiertede Folk
strax falde i Afmagt og Fortvivlelse
2 Gmauterie
Galanterie er en Videnskab, som har sin Begyndelse,
Tilvext og Fuldkommenhed. Man har at prive et vist
Slags Kærligheds Breve, og lade dem flyve hist og her
omkring, sukke, synge gabe, harme sig, udrerke Fing ene,
vise Tænderne, blinke med Øynene, heste et Styce
Baand fast, sætte en Fieder i, at give en flaggrende Til¬
løkkelser, og en uordentlig Haarprydelse Yndighed. Ved
lutter saadanne Spilleverker bliver unge Folk dragne ind
i Garuet. Man har Møye med at vogte sig for en Kone,
som paa engang regner, hagler, lyner og torduer.
3 Modens Virkninger.
Ney, jeg tør ikke meere lade mig see af noget Men¬
neske; man skulde pæge Fingre af mig; man skulde ud¬
pibe mig, siger Coline: Jeg havde i Gaar den Ulykke at lade
mig see paa den offentlige Spadseregang med en Prydelse, som
allerede længer end i to Dage ikke har været i Moden.
4 Kierlighed.
Kierlighed er nu ikke andet end en Myndt, som
gaaer af en Haand i den anden. Doris siger til enhver
af hendes Elskere, som hun har i Dosinviis: Jkkun
De allene er min Lyst paa denne Jord. Elskeren siger
det samme til hver af hans Kierester. Da nu dette for¬
holder sig saaledes, saa bliver ingen bedragen.
5 Studserens Snak.
"Ey, det deylige Barn! døde det ikke først for et
"Aar siden? Grevinden skinner som en Soel; hun giorde
i Gaar saadant Jndtryk i mig, at jeg min hele Lives¬
tid ikke kan forglemme det. Jeg maatte snart bive
gal over min Skjebne; jeg har mistet min Vinter=To¬
baksdaase, og jeg brektede Fiederen i Stykker paa min
Desodligeante, da jeg søgte efter den. Bør nessen ven¬
ter mig i Aften at spise med sig; det er eg gammel
skrumpen Kielling, hos hvem man intet bedre kan tage
sig for, end at man har sit Spaes med en Papagøye,
der pludrer temmelig vakkert; men hun formaaer no¬
get, hos Ministeren, og jeg vil være Borgemester.
Patrolen kommer nok aldrig meer; paa min Siel
var det en fortreffelig Bog; jeg læste de tvende Aar¬
gange med stor Fornøyelse. Det vil nok ikke vare
længe til, førend vi faaer Krig igien. Grevindens
Klædning er efter den beste Smag af Verden. Rus¬
serne har nu omstunder fortreffeligt Skydegevær. Den
tille Actrice giorde ret Mirakler i Gaar paa Comoedien.
Om otte Dage tænker jeg at reyse. Man lakkerer
nu her i Byen ligesaa got som andensteds. De Lon¬
donske Ryeheder begynder nu at blive temmelig vigti¬
ge ?. Saaledes lyder Studserens Snak. Der er
hverken Orden eller Sammenhæng udi; og dog giver
man sig Anseelse med saadan afbrekket Tale, giør sig el¬
sket, og vil endog holdes for en Mand af Forstand. Er
det Middag eller Midnat?
