Den Søefarende.
En besynderlig Tildragelse
J Beskrivelsen over den Reyse, som den Engl. Capt.
Woodes Roger gjorte omkring Jorden 1717 finder
man en besynderlig Historie.
Denne Capitain var gaaet under Seyl fra Floden
ved Amazonien til Øen Juan Fernandes. Denne Ø¬
var gandske øde; Capitainen blev forundret over at blive
en stor Jld vaer derpaa. Han tænkte da at Spanierys
havde bemestret sig den, hvorover han var vaersom; m.n
da han saae intet Skib paa Bayen eller deromkring, jaa
sendte han sin Sluppe i Land, hvilken nogle Timer der
efter kom tilbage igien, og havde et Merneske med som
havde skiult sig med Gedde Skind, og saae meget vild og
gael ud af Øynene, skiønt han viste sin slørste vornøy lse
over at befinde sig blant Engelske. Han havde stor Møye
ved at forklare sig got; efter 3 Dage kunde man først be¬
gynde at forstaae ham; da han fortalte, at han havde i
4 Aar været ene paa denne Øe, saa at han næsten gandske
havde forglemt sit Sprog, da han dog hørte hiemme
Largo i Provintzen Fif i Skotland. Hans Navn var
Alex. Selkirk; han havde været Bouteilleur paa et Skib,
hvorpaa Capitainen, navul. Stradling, havde for en Ue¬
nigheds skyld sat ham i Land ene, og givet ham en Flint,
et Pund Krudt, Kugler, en Kniv, en Øxe, en Kiedel,
nogle Mathematiske Instrumenter og andet Huusgeraad,
J Førstningen havde han været meget bange, saasom han
var saa allene, men med Tiden blev han saa vant dertil,
at al hans Melancholie faldt bort. Han havde opført to
Hytter, den ene som han brugte til Kiøkken, og den an¬
den til at spsse og sove i. Da hans Levnets=Midler vare
fortærede, som han havde faaet fra Skibet, øvede han sig i
at løbe efter Geder, og blev deri inden kort Tid saa lært,
at han kunde løbe den flygtigste op. J lang Tid havde
han spist med stor Væmmelse, saasom han havde intet
Salt; men lidt efter lidt blev han vant dertil Da hans
Klæder vare opslidte, betiente han sig af Gede=Skiud,
som han skaer til, og bandt sammen med Slindremme,
og betiente sig dertil af et Søm i steden for Syenaal.
Da hans Skoe vare opslidte, gik han med bare Been,
og hans Fødder bleve saa vante her til, og saa haarde,
at de vare næsten uden Følelse. Rotter havde foruley
liget ham meget, da de vare saa dristige, at de beed ham
i Benene og guov hans Klæder, naar han sov. Dette
er den Historie som man har gjort Robinson Cruses Ro¬
man af.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Om Vxeblod til Bygnings Anstrygning.
M¬
an tager Oxeblod, slaaer det vel og blander deri
ligesaa meget rød Farve, hvormed Huset overstry¬
ges; man kan og blande Halvparten Vitriol=Vand med
ligesaa meget Blod i Farven, men da maae Træet sam¬
me Dag anstryges dermed, eftersom Blodet og Vitrio¬
len kommer i Arbeyde med hinanden, om det staaer over
sexten Timer, da og Farven smitter, hvilket ikke skeer,
naar den inden berørte Tid bruges. Det som hermed
anstryges, faaer en skiøn Cou eur, som ikke lader sig lette¬
ligen afskylle af Regn; thi Blodet holder Farven fast li¬
gesom en Fernis, og smitter hverken Hænder eller Klæ¬
der, staaer og temmelig imod Solen og Luften.
Den som tilforn har strøget sin Bygning an med
Tiere, som siden er bleven mørk og sort, kan og hielpe
den til at faae en bedre Anseende, naar han tager Oxe¬
eller Koe=Blod, blander det med rød Farve og stryger
Huset over dermed Han skal befinde, at Farven holder
fast, og lader sig ikke jaa snart efskylle.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Anmerkninger.
1 Tiderne.
H¬
vor selsomme ere dog vore Tider, hvor mange usæd¬
vanlige og forskrektelige Tildragelser, hvor mange
forsærdelige Ondskaber oplever vi ikke! o m nogen for tresinds¬
tyve Aar siden havde spaaet dette, saa vilde man vist holdt
ham for at være gal. Tiderne kommer stedse igien; men
kan vel ligere Tider komme? og om dete sede, skulde da
Menneskene ikke blive Tigere og Leop order?
2 Springerens billede
Larmende at træde ind i en Kirke, mere for at spotte
Gud, end for at ære Ham; derudi at løbe ligesom man
intet Hoved havde; at tilbringe sin Tid deels i Kipper,
deels paa Kaffehuse; ikke at oplade sin Mund, uden for
at giøre Vind og snakke forargeligt Tøy; at falde gamle
Folk ind i Ordet og udlee dem; at giøre Støy og Al¬
larm i Billard=Husene; at tale til sine Betientere som til
Hunde, og ikke at ville betale hvad man er skyldig, det er
Springerens billede, malet efter Orignalen.
3 Den Gamle.
Moden har endog fortrylet den Gamle. Han salver
sine Hænder; han krøller sine graa Lokker; han barberer
sig hver Dag, for at være glat om Munden, han trækket
et hvidt Tørklæde, overstænket med Lavendelvand, op a
Lommen; han lader sig giøre en Modens Klædning a
Modens Farve; han bærer sit Lommespeyl hos sig; han
vilde ikke røre ved det eller det Fruentimmer med en Jld¬
tang, omendskiønt hun endnu ikke har fyldt fine 26 Aar;
han dømmer om alle Opera og Comoedur; han veed
Navnene paa alle Actricerne. Andre Masterader varer
kun i Carnevalet, men denne Gaule spiller Masqverade
saa længe han lever.
4 De forsigtige Piger.
Lad os ikke mere spadsere i Haven eller paa Volden,
siger Trine til Stine, det lader saa borgerligt. Vi ville
heller leye os en Vogn og kiøre ud. De har gandske ret.
Naar de gik, kunde man see deres grove Træk og deres
sminkede Ansigter, men naar de kiører, kan de forestille
gandske artige Figurer igiennem Glasset. Det er dydigt
at være forsigtig, og smukt at forstaae sig paa Optiken.
hørt Agtrnt utrsta Cska. Kkat. A aar kat at eæt at let esate de Læaerer
