vilde Jndbildnings=Kraft. Skulde man see paa deres
Søvn, som jeg her giør ved denne Vugge, saa skulde man
forskrekkes ved det Syn Nu pines og ængstes de af en
forskrekkelig Drøm. En skrekfuld Urolighed er afmalet i
deres Ansigter. Nu forstiller de sig ikke, nu kan man læse
deres Hierte og deres Følelser i deres Micuer. Deres
Pander rynkes; ængstelig trekker de deres Aande; deres
hede og tørre Mund udstøder en forgiftig Aande; de skie¬
rer Tænder; de vil tale, men deres Tunge er bunden; de
hulker, og afbrudte Toner klynker om Hielp; ke farer endelig
op af Søvne med et Skrig og Skraal; de seer omkring
sig med vilde Øyekast og forvirrede Ansigter. Deres
Hierter klapper og banker endnu, og endnu skielver alle
deres Lemmer; en kold Sveed staaer paa de blege Pan¬
der; Mørket er dem fælt og forskreik ligt; de frygter sig
for, paa nye at falde i Søvn igien; men de frygter sig
ogsaa for, at blive liggende vaagne, thi at overlade sig
til sig selv i denne mørke Eensomhed, indfalder dem Tan¬
ker om hiin lange Nat, og de kan ikke undvige for Dom¬
mens forskrekkelige Ayndelse. De ønsker, at det maatte
blive Dag, for i det ringeste at have den Trøst, at faae
deres Tanker adspredte De vender og kaster sig omkring
i Sengen, og Beængstelsen lader ikke deres Lemmer have
nogen Rolighed. De skulde være blevne forskrekkede over
en Røvers Jndbrud, et Jldebrands Anskrig, en forskrek¬
kelig Stormvind, eller og sterk Torden og Lynild om
Natten, men langt fra ikke være blevne saa kleenmodige
og forsagte, som deres eget Hierte, og det hastige Vid¬
nesbyrd i deres Bryst giør dem her, uden al Anledning.
De forbander den Søvn, som ikke vederqvæger men ud¬
matter dem; og erindrende sig disse ofte igientagne Tug¬
telser, adlyder de med Modbydelighed Naturens Stemme,
at søge det Sted, hvor andre samler Sundhed og Kræf¬
ter. Rebelliske imod Naturens Love, giøre de endelig
Nat af Dag, og Dag af Nat, for i det ringeste med
mindre Forskrekkelse at blive søvnløse. Skulde J troe,
J som har seet dette ængsteligste Uroligheds billede, at
dette er saadanne Folk, som den muntre, den spottende
Damis, som for ikke længer siden end i Gaar kom et
heelt Selskab med sin tøylløse Vittighed til at lee, og som
i Morgen vil begynde der igien, hvor han slap i Gaar!
Kunde jeg dog føre eder hen til den Hovmodiges Seng
eller den Ucetfærdiges Leyersted; kunde jeg beskrive for
eder, hvilke Drømme at Harpax har, eller vise eder den
Vantroendes Søvn, eller lade eder see de Onde og Men¬
neskehadere at hvile paa deres biøde Puder: saa skulde J
tilstaae, at det mangfoldige Elendighed, som i Tu gthusene
er tilberedet for skarns Mennesker, er et langt fordrage
ligere Syn, end dette. Men Forsynet ti dekker deres
Natte=Qval med Mørkheds Forhæng, indtil deres Døds
Seng endog engang giør den synlig for de Omstaaendes
Øyne. Men dette samme Forsyn, som giver dette uskyl¬
dige Barn Søvnen, forunder ogsaa den dydefulde unge
Person, som ikke misbruger Solens Lys, den søde Roe
om Natten, om endog hans Hoved, som Jacobs Ho¬
ved, skulde hvile paa Stene.
Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen. (See No 24.
N¬
aar en Handel udfordrer liden Tid og Bekostning,
saa er den Nytte, som flyder deraf, større, end
naar man maae anvende megen Tid og Bekostning der¬
paa; de Midler, som nu lettest forhielper dertil, befor¬
drer mest Statens Opkomst; og disse maae den omhygge¬
lig søge, og skienke Handelen.
Vahrenes Godhed og lette Priis befordrer deres Af¬
setning. Har et Land de samme Vahre, som et Naboe¬
Land, eller et ikke langt derfra liggende Land har, og
den Fremmede har sammesteds sine Fornødenheder; saa
maae man, for at lokke ham til sig med hans Handel,
give lettere Kiøb, end Naboerne. Jblant andre dertil
tienlige Mldler, kan dette og tilveyebringes, ved at ned¬
sette eller formindske, eller og reent ophæve den udgaaen¬
de Dold. Det, som nu Regeatens Kammer unddrages i
saa Fald, kan atter indsamles igien paa en anden Maa¬
de af de Borgere, som ved deres Vahres hyppigere Af¬
setning ere komne i bedre Næring; men Afgivternes N.d¬
settelse indrenter mere end forhen, ved det Vihrene sen¬
des da hyppigere ud: hvilket Erfarenhed stadfæster.
De offentlige Auctioner befordrer Afsetningen, og
skiller Sælgeren af med de Vahre, som ligger ham til
Byrde. Man maae tilstæde baade Borgere og Fremme¬
de samme, naar de bliver foretagne med Vahre, som kan
nytte Handelen og Borgerne; men ikke, naar de geraa¬
der andre af det almindelige Væsens Medlemmer til For¬
nærmelse og Skade; og det, naar dem derved skeer Jnd¬
greb i deres Næring, eller at Borgerne derved unyttig
forøder deres Penge.
De offentlige Auctioner, som store Handels=Com¬
pagnier anstiller, og hvoroed der indfinder sig fremmede
Kiøbere, ere aldeles i alle Maader at befordre, efterdi de
bringer rede Penge ind i Landet, og skaffer Handelen
Fremgang.
Den Handel da Een imod en vis Belønning lover,
at levere den anden Vahre til en vis Tid og for en vis
Priis, med den Frihed, da enten at imodtage samme,
eller lade ham beholde dem selv, ligner et Lykke=Spil,
hvorudi den ene vinder, men den anden taber: ligesom nu
samme ofte styrter den Spiller i Armod, der vover for
meget, saa styrter og Præmie=Handelen ofte den Sælger
i Ulykke og Armod, som hazarderer for meget. Da nu
det er Staten magtpaaliggende, at dens Borgere bliver
conserverede i deres Næring og reddede fra Undergang,
men denne Handel lettelig kan bringe det dertil: saa er
samme saa meget mindre at tilsiæde, som Staten derved
ikke forbedres, om een Borger, ikke at tale om en Frem¬
met, beriger sig ved andre Borgeres Undergang og Skade.
Mere skal følge.
Heraf udgves ugenlig 3 Stuysker. EFrisen ar. 4 Æk paa Tryte og § Æk. paa Posl=Papir for Aargangen.
