1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 26.
Fruentimmer=Selskabet.
Huusholdersken.
Om at vaske guult Linnet eller Bomulds=Tøy hvidt.
N¬
aar Linnet, enten ved længe Stilleliggen, eller ved
at være vasket alt for heedt, er blevet guult, hvil¬
ket allersnarest bliver forseet ved Bomulds Tøy, saa kan
man faae det got igien paa følgende Maade: kom Kier¬
nemelk, som har staaet i nogle Dage, og næsten vil sur¬
ne, i et reent Leere eller Kobber=Kar, og blød det guul¬
anløbne Tøy derudi, og lad det ligge nogle Dage saale¬
des i Blød; derefter arbeyd det vel igiennem, og vask
det saa ud igien med Sæde i lunket Vand; tilsidst blød
det ud, og skyl det vel af i koldt Vand. Naar det nu
er tørt, og endda ikke skulde være blevet hvidt nok: saa
kan man nok engang legge det i Blød i suur Kiernemekt,
og bære sig ad, ligesom før er meldt. - En Deel Lin¬
net bliver og guult i eller efter Vasken, naar Vandet har
været Vitriolisk, og da kan man paske det nok engang
ud, og komme noget lidet skarp Eddike dertil, saa bliver
det smukt hvidt igien.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om sin nye Pige.
H¬
vor fortræd ligt er det dog ikke, idelig at skifte Tie¬
neste Folk. Min Huusholdning er saare liden, og
jeg holder ikkun een Pige, dog alligevel kan man neppe
undgaae Fortrædeligheder nogen Dag. Min forrige Pige
gav jeg Afskeed, fordi jeg mærtede alt for vel, at hun
havde Forraad paa Kierester, som i ge lunde forsøm
mede deres vexelviise Opvartninger. En af dem opvartede
hende ogsaa paa Hiørnet, for at følge hende af og i Plads
ved sidste Fahre=Dag. Min nye Pige blev ligeledes led
saget i sin Plads hos mig af sin Kiereste; thi jeg hørte
gandske tydelig; at de toge en ret eftertrykkelig Afskeed i
Forstuen, da hun indbød ham til næste Søndag under
Aftensang at drikke en Skaal Caffe, i fald jeg gik i Af¬
tensang Han paa sin Side lovede, at giøre hende en
Foræring af en Flaske Eau de lavande; men hun svarede,
at hun ikke kunde fordrage det Slags Vand ved sin Død;
men Sans Pareille maatte hun nok lide, hvilket han da
strax med en eedelig Forsikring lovede; hun igien paa sin
Side forsikkrede, at hun vilde imodtage det med den
største Forbindtlighed. - Denne min nye Pige har en
meget sleben Tunge, og dersom hun var saa rap i hendes
Hænders Gierninger, som i hendes Mund, var der vist
ikke en hurtigere Pige inden Kiøbenhavns Porte. Jeg
forsøgte i de første Dage, at lade hende snakke og raade
sig selv. Hun fortaalte mig da fast utroelige Ting om
en Deel af sine forrige Tienester: hos nogle havde hun
lidt Hunger og hos andre Tørst; paa et Sted gik Man¬
den i Kiøkkenet med Pottesteen i Haanden, og Konen
sad for Skriver=Pulten med Pennen bag Øret; et andet
Sted gik Datteren i Kiøkkenet og Spise-Kammeret, ime¬
dens Moderen sad ved Spillebordet; et andet Sted kun¬
de Pigerne giøre og lade, hvad de vilde, men Manden
og Konen gil hastig fallit; men hvor hun endnu hidtil
havde tient, havde hun aldrig faaet sin fulde Løn til
Fahredag; thi naar Mændene fremkom med Lønnen,
fremlagde Konerne gemeenlig Contra=Regninger over
hvad som var bortstiaalet eller forstukket af dem selv, og
over hvad som var i tu slaget, om det end og var skeet ved
Madmoderens egen Uforsigtighed. En saadan Regning
gik i hendes sidste Tieneste end og til en bortkommet Lyse¬
Profit og en sønderslaget Skillings=Potte, foruden andet
af langt større Værdie, ja, der vare end og de Poster an¬
førte paa Regningen, som hun aldrig havde seet, og
mindre havde havt under Hænder, og da Regningen saa¬
ledes langt eversteeg Lønnen, maatte hun efterlade en
rød Gros de Tours Kaabe til Betaling, hvormed Regnin¬
gen endelig blev salderet. Hun forsikrer og, at hun alle¬
rede har seet, disses yngste Jomfru=Datter at have faaet
en Peitz af denne Saldo. J en Tieneste var hun seende
Vidne til, at Jomfruen lod bringe en Sølv Thee=Potte
til Assistentz Huuset, for at kunde anskaffe sig et Modens
Sæt; thi Thee Potten kunde hun ikke tage paa Hovedet.
J en anden Tieneste havde Sønnen faaet en Nøgel dannet
til Faderens Catoll; thi han behøvede en jævnlig Haand¬
skilling, om Sommeren til Skov=Reyser og om Villte¬
ren til Comoedier. J en anden Tieneste havde en ung
Mand taget en gammel Kone for Penges Skyld, ingen i
Huuset havde altsaa bedre end Stue=Pigen. Et andet
Sted blev en ung Jomfrue tvungen til en gammel Mand;
men Pigen maatte ogsaa ofte være Brev=Drager imellem
hende og den unge Hr. Leander, og Pigen maatte ofte
stiæle Gadedørs=Nøglen, som den gamle Gubbe pleyede at
legge paa Kakkelovnen, naar han om Aftenen Kl. 9 gik
til Sengs; thi dette paatvungne Aag var alt for tungt
for en ung Kone at bære i saa lang en Tid. Hr. Leander
vidste paa en langt angenemmere Maade at fornøye. J
