en anden Tieneste maatte hun sette sin Madames ubruge¬
lige Guld=Pendeloqver hos en Jøde for et par Krams¬
Fugles og en Ræt Karpers Skyld. - Saalænge jeg
vilde taale, at min nye Pige saaledes bagtalede og hud
flettede sine forrige Herskaber, var alting got Men da
jeg ikke længer gad hørt paa saadan Saak, som dog er
mange til Fornøyelse, og hvorved de Nysgierrige faaer
sin Naboes og Næstes Huus og Huusholdning udspeydet,
hvorfore mange ey heller glemmer, at udspørge deres nye
Tieneste Folk, saalænge indtil disse tilndst maae lyve,
for at fornøye deres nye herskaber, til saadant var min
nye Pige vant; men da jeg, som sagt, ey længer kunde
fordrage saadan Bagtalelse, hvorved de Fraværendes
Forhold leed alt for meget, og jeg vilde Pigen skulde
bruge Hænderne mere end Munden, og bestille noget for
den Kost og Løn, hun fik, strax fik Piben en anden Lyd:
skal hun spinde om Aftenen, saa sover hun, (forgangen
Aftes gik der Jld i hendes Rokke=Hoved) skal hun sye om
Dagen, saa seer hun ud af Vindnet ved hverandet Sting;
skal hun toe Theetøyet af, slaaer hun det halve i tu.
gaar gik en Spølkumme i Løbet under hendes Hænder.
(Det giør mig meest ondt, fordi jeg har bevaret denne
Spølkumme heel over i 20 Aar) og i Dag gik min Fløde¬
Potte samme Gang. Jngen Aften gaaer forbi; at hun
jo i Tusmørket tager imod Visiter i Gade=Dørren, og
hun er aldeles misfornøyet med, at jeg er bestandig
Hiemme. Jeg undrer mig aldeles ikke over, at denne
Pige har havt saa mange Tienester; men jeg kan ikke an¬
det end forundre mig over de Tienester, hun har havt.
Jeg mærker, at man kan ikke være alt for taus hos sine
Piger, og noksom vogte sig for sine Tienest -Folk, om
man ikke vil være et Rygte over hele Byen; thi ved dem
kan vores Huusholdning blive ført fra Huus og til Huus,
og hvo kan da forbyde saadan en, at sige, hvad hun vil,
legge til og tage fra. Saadan een skaaner neppe den
beste Huusfader eller Huusmoder, naar hun først faaer
dem vendt Ryggen. Hvor vilde da de, hvis Levemaade
ikke er saa ordentlig, som den burde være, vente at uud¬
gaae saadan en Tunge, som ikke undseer sig ved et aaben¬
bare alting; og ofte kan være uforskammet nok, til at
lyve og paadigte de Allerbeste de største Uordentligheder
og Udskeyelser. Man kan derfor, siger jeg, ikke være
forsigtig nok i Omgang med vore Tieneste Folk, og for nøye
vogte sig for at give dem den mindste Anledning til at tale
ilde paa vores Bag, og for alting stræbe, at forholde
og opføre sig saaledes, at de i det Onde ey skal kunde
tale Sandhed om os. - Jeg vil til næste Fahre=Dag
lade denne fare, i fald hun vil bie saa længe; thi hun
har allerede nogle gange sagt, at det er alt for kiedsom¬
meligt at tiene paa saadanne Steder, hvor der ikke vare
eller kom unge Mandfolk; thi vores Gamle egensindi¬
ge Ung=Karl, som besøger mig undertiden, kan hun ikke
fordrage ved sin Død, og hun har nogle gange sagt, at
hun ikke gad rørt ham med en Jldtang.
Den lille muntre Jomfrue.
Adskillige Anmerkninger.
Skilderier.
S¬
ydenerne kunde komme got fort i Verden, om
de mangen gang kunde giette sig til noget; men
da de ikke dette kan, saa slaaer de til Veddemaal; ofte
om det er en Han= eller Hun=Kat, naar de seer en Kat at
løbe forhi deres Vinduer. De er i Stand til at hænge
sig selv, naar noget slaaer dem feyl. Men deres Naboer
ere derimod færdige og uforfærdede at gaae ind i Helve¬
de, naar de bliver vel anførte dertil
2 Marsus suger Blodet ud af hans Medbrødres
Aarer, bliver sterk af deres Fedme, og foretrekker et Pop¬
trait for et virkeligt Menneske. Han skulde ikke spendere
10 Skilling paa, at hielpe en Ulyksalig ud af sin Elen¬
dighed, og han speuderer nogle 100 Daler paa, at faae
denne samme Ulyksalige afskildret, for at ophænge hans
Portrait i sit Kabinet.
3 Æreposter.
Æreposterne har en forunderlig Fordeel og Virk¬
ning; de forandrer endog Tingenes Væsen. En Spids¬
bub bliver en duelig og flink Mand, en Bedrager en
Statsmand, en Tyran en Erobrer, en Nar en Heldt.
4 Den taabelige Tyv.
Torcas var den største Nar under Solen, at han
vilde give sig til at stiele paa Landet og paa Landeveyen;
han kunde jo have leyet sig et prægtigt Værelse i Cardas,
holdt Heste og Kudsk, og ladet sig kalde Baron, saa
havde han uden Fare kundet stiele ligesaa meget han vil¬
de, og styrtet tusinde Kiøbmænd i Fordervelse, og hans
Børn skulde have levet høyt efter hans Død.
Vanskeligheder i Verden
Et dueligt og færdigt Hoved kan foretage alt hvad
han vil; men han har tufinde Vanskeligheder at over¬
vinde; han har Narre, Misundere, Sædvaner og For¬
domme imod sig. Parnyx har ikke kundet overvinde
alle disse Modstandere, fordi han havde for megen For¬
stand.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen. (See No. 25.)
V¬
ed Underfundighed, Bedragerie og Uretfærdighed
svekkes Handelen og Crediten tabes; men ved Ret¬
færdighed, Troe og Love befæstes og formeres den; Sta¬
ten maae derover sørge for, at hine fordømmes og forja¬
ges, men at disse derimod i Handelen udvises saavel imod
Borgere som Fremmede.
En langvarig Re tergangs Maade re ver baade Penge
og Tid fra Kiøbmanden, som han skulde anvende, til at
foretage nye og Staten nyttig Handel.
Saa nyttig Handelen er for Staten, saa nedven¬
digt er det, at anordne egne Retter for den, hvor alle
Handels Tvistigheder paa det korteste kan forhandles, og
paa det hastigste afgiøres.
