pel. Ellers skulde jeg være bekymret for Deres Skyld,
da han nøsten daglig er hos dem. Agenor havde allerede
antaget alt for meget af Ns. elendige Vittighed; han
saae, at mange Skiønne fandt Behag derudi; men Al¬
cindors Forestilling bragte ham til Eftertanke, og hans
Exempel bevarede ham ved Dyden.
Han vidste, strax at giøre en Jrettesettelse god igien,
som havde været en Ven for emfindtlig, og at give efter
for hans Svagheder, uden at blive Dyden utroe. Han
blev snart nødvendig for dem, som omgikkes med ham,
men aldrig besværlig. Hank endte de Ting, som ofte ved
det oprigtigste Venskab foraarsager Lig gyldighed eller
Kiedsommelighed; og han undvigede dem meget færdigt.
Endog den heftige Anholdelse af en Ven, som ikke saale¬
des saae Følgerne forud, giorde ham ikke vildfarende her
udi. Alcindor holdt nidkiert over gode Sæder, over en
Opførsel, som fornemm lig blivet bestemt ved Duden, og
siden ved Velanstændigheden. Tonens og Modens utemte
Vrsen opvakte hans Jver, og han unddkog sig for Om¬
gang med raa og lastefulde Mennesker, saa meget han kunde.
Udyden skal ikke kunde rose sig af nogen Latter fra ham,
som har tilkiendegivet dens Biefald.
Den Fornøyelse som Nydelsen af den skiønne Natur
skienker, foretrak han for alle andre, og en Spadseregang
i en skyggefuld Dal var ham altid kierere, end en Affem
blee. Jblant den efterli mende Kunstes Forlystelser, gav
han altid Skuespil den største Priis. Han gik meget rørt
bort Mis Sara Samsons Forestilling.
Kierlighed har endnu ingen Seyer faaet over min
Vens Hierte Han var emfindtlig imod det smukke
Kiøns Fortrin, og hans følende Hierte skulde vel ikke
have imodstaaet Kierligheds Drivt, dersom det havde
fundet en Pige, som havde været ham værdig. Der var
vel en, som havde saa mange Fortrin, en Pige, som
iblant hendes Kiøn var det samme som Alcindor iblant
sit; en Skiønhed, som var Alcindør værdig. Men
hende torde han ikke elske med den Lidenskab, der er saa
fornøden for de Dødeliges Lykke, men dog saa farlig
Han elskede ikkun med den Heftighed, som kom af Blods
forvandtskab og den fuldkomneste Høyagtelse. Men hvil
ken Høyagtelse, hvilken Ømhed! hvilken Afsked!
Jil min Aand, iil bort fra denne Scene, som virker alt
for sterkt paa mig, hvis Afskildring skulde koste mig alt
for mange Taare, førend den skulde giøre en Læser med¬
lidende. Ømme Følelser har ikkun hos faa mere For
tieneste. En Deel leer ad dem, og en Deel antager
Skin af dem af Forstillelse og til Tid fordriv. Men kan
du dadle saadanne Hierter, da kielen Ømhed foraarsager
dig saa mange Melancholske Timer? Alcindor var en
ømsindet Broder og en lydig Søn. Han giorde sig Umag,
forud at see sine Forældres Villie, og han hastede at op¬
fylde den. Men hvor bøyt elsker de ham ogsaa! bliv
længe, o beste unge Person dine Forældres Glæde og dit
Huses Ziir!
Alcindors skiønne Siel boer i et velskabt Legeme,
hvilket han ikke forkielner, men omhyggelig venner til en
haard og besværlig Levemaade. Der har maaskee ingen
ung Person ved Grundsetning og Øvelse bragt det videre
herudi end han. Aldrig skal Møye og Besværlighed giøre
ham efterladen i hans Kald.
Fuldend den Elskværdiges Billede, du guddommelige
Religion Det skulde blive ufuldkomment uden dig; det
skulde blive tomt, og en ubestandig Skygge. Du gav
hans Dyd den sande Værdie! du opfyldte hans Hierte,
og han giorde sig en Ære deraf, at aflegge en Bekien¬
delse om dig! bevar ham, o du Himmelens Dotter! styrk
ham imod alle Fristelser, giør ham lykkelig.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Anmerkninger.
E¬
n vis Mand blev spurgt: hvad Forskiel der var
imellem en klog Mand og en Nar, han svarede:
et par Kander Viin giøre Forskiellen.
2 En Læge fandt en efter Maaltidet sovende i en
Lehne=Stoel og sagde til ham, at sligt var meget skade¬
ligt. Denne svarede: dette giør jeg kun for ey at
gaae ørkeslos om Dagen; thi jeg hader ingen Ting
saa meget som Ledighed.
3 En havde faaet en meget græm, men rig Pige
til Kone. Man bebreydede ham dette slette Valg. For¬
undre dennem ey der over, sagde han: jeg har taget
hende efter Vægten, som gammelt Sølv; Arbeydet
har jeg for intet; derfor seer jeg ey saa nøye der¬
efter.
4 Et ungt Menneske var en Aften Stund i et Verts¬
huus, og spiste Ost, fuld af Maddiker. Han vilde vise
sit Vid og sigde: nu har jeg giort lige saa meget
som Samson, jeg har slaget mine Tusinde og Ti¬
Tusinde. Ja sandelig, svarede en af Selskabet, og
det som mere er, endog med Samsons Vaaben.
Det veed man var en Asen=Kieft.
5 En Mand, som i sin hele Levetid intet andet havde
foretaget sig end at aagre og laane paa Pant, laae paa
sit Yderste. Man lod hente en Pater til ham for at be¬
rede ham til Døden. Pateren medbragte et stort Crucifix.
Den Syge, som rasede og saae Pateren saaledes komme,
raabte til ham: paa Crucifiret kan jeg intet laane.
6 En Kone faldt i Vandet. Manden gik altid med
Strømmen, for at søge efter hende. De Hosstaaende,
spurgte om han var gael? hun kunde dog ey have svømmet
mod Strømmen? Manden svarede: sin hele Livstid har
hun været forkeert og mod Strømmen. Jeg for¬
moder altsaa at hun i Døden har gjort det samme.
Heraf udgiures ugenlig 2 Sykker. Hrisen er 4 Mk paa Tryk og s Mk paa Post=Palt for Aargangen.
