3 Aar udkommet, under Titel af Skoelemesteren om:
Opdragelsen: det er meget skarp skrevet; men jeg skal
vidne med Forfatteren, at det er sant altsammen. De
skulle heri finde et kort Udtog af de almindeligste Feyl i
Opdragelsen, og en Anviisning til en fornuftigere. Det
kan læses i et par Timer; men tænkes efter Deres hele
Levetid.
Huusholdersken.
At vaske almindelige hvide Kniplinger smuk rene.
T¬
ag Kniplingerne, blød dem i lunket Vand, og smør
dem tokt ind med Sæbe, læg noget tungt paa dem,
at de blive pressede, og lad dem saaledes ligge Natten over
i Blød. Dagen efter knuges eller ttykkes de vel ud, saa
at den største Smutzighed gaaer fra dem. Tag saa frisk
lunket Vand, og smør Kniplingerne atter vel ind med
Sæbe, læg dem i det lunkne Vand, og dek et Klæde
derover; men Vandet maae slaae sammen over det tildek¬
kede Klæde; set dem saa med Laag over paa Gløder, og
lad dem smaat opkoge, vask dem derefter ud af bemeldte
Vand, og set demn nok engang hen, indtil Vandet begyn¬
der at opvælde, saa bliver de smuk hvide, naar de va¬
skes op igien der af. Derefter udblødes de i koldt Vand,
og maae staae derudi Natten over. Har man Leylighed
til, at legge Kniplingerne paa Græs, og besprænge dem
nogle gange med Vaud, naar det er sterkt Soelskin, og
saaledes blege dem, saa bliver de endnu smukkere.
Den lille muntre Jomfrue.
Adskillige Anmerkninger.
1 Letsindighed.
L¬
etsindighed er et livagtigt billede af mange Mennesker.
Det er endog kommet til China. Opera, Comoe¬
dier, Festus, Pragt, listige Stræger, Kierlighede
Handeler, Maskerader og Dands, Selskaber hvorudi
man taler hele Dagen uden at sige noget, hvorudi maa
moraliserer uden at undervise, og hvor man giør Prø¬
jecter, det er Afrsningen paa disse Manneskers Verden.
2 Foranderligt Syn.
Et lystigt Syn! at see fem eller sex Perykker af
den ældste Edition som giøre deres Opt in paa Skue¬
pladsen i Giestestuen, og forestiller saa latterlige Figurer
som de vare malede. Nogle unge Harefødder hopper hist
og her omkring, slaaer Triller, eller uuderviser i en Pø¬
litik, som er imod al sund Fornuft. Nogle Fortællinger
om Jagten, som man kalder Tidender, gaaer fra den
ene af Giesterne til den anden. Man har Tidsfordriv,
gabe, og bliver kiedsommelig ved Selskabet. Dermed
har Comoedien Ende
3 Bekiendtskab.
Jeg kiender mange Mennesker, som læser meget,
men læser ikke undtagen slette Bøger; som gierne ville
giøre Siats og føre sig fornemme op, men betaler ikke
gierne; som gierne spøger og skiemter med andre, men selv
kunde intet Spøg eller Skiemt taale; som kalder sig
Christne, men kiender ingen Gud, eller troer paa ham.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Betragtning, om hvad fot Tanker, at Æresbe¬
viisninger skal opvekke i os
Jeg gaaer i en Allee; en kroget og nedbøyet gammel
Mand seer sig omkring, da han hører mine Trin pag
efter sig; længe førend jeg endnu kommer til ham, tager
han sin Hat af, staaer stille og bukker sig ærbødig, i det
jeg gaaer forbi ham Denne Ærbødighed giorde en sær¬
deles Virkning paa mig. Det var maaskee ikke den første
af det Slags, men enten har jeg forhen givet mindre Agt
derpaa, eller at mit Gemyt allerede par forberedet til den
paafølgende Betragtning: saa har dog aldrig nogen Æres¬
beviisning giort mig mindre stolt, eller rettere at sige, al¬
drig har en Beskiemmelse saa meget ydmyget mig, som
denne gamle Mands Ærbødighed. Hvi fornedrer denne
Mand sig for mig, sagde jeg ved mig selv, hvorpaa grun
der hans Ærefrygt sig for mig? Hans Ansigts Opdrage Trek
syntes mig at udtrykke Viisdom og Sinds Rolighed Hans
Kundskab, tænkte jeg, umager sig maaskee med færre Gien¬
stande, end min, men desto mindre unyttigt og uvist inde¬
holder den. Og møn vel ogsaa saa mange Ønsker og
Projekter foruroliger hans Hierte, saa mange Forslag og
Anslag, som den udskeyende Jndbildnings=Kraft i Stolthed,
undfanger, men som den følgende Time eller den følgende
Dag, ved Erfarenhed eller en Straale af den frie For¬
nuft bliver til intet giørte, og efterlader sig en ydmigende
Skam? Mon jeg nogen Tid skulde have beviist denne
Mand nogen Tieneste, saa at han maaskee ærer mig af
Erkiendtlighed?
Disse Tanker foranledigede en Betragtning i mig om
de Æresbeviisninger, som Mennesker beviser hinanden,
hvilke de ofte med Bitterhed fordrer af hverandre;
og der opdagedes en viid Mark for mig af Daarligheder
og Ubilligheder, hvor mit Syn tabte sig, saa fuld og saa
grændseløs syntes den mig. Menneskene ere af Naturen
alle hilandens Lige. Dette er en Sætning, som endog
den store Verdens Philosoph har antaget, efterat de har
lært den Kunst at oplyse Forstanden, uden at forbedre
Hiertet Menneskene ere af Naturen hinanden lige, hvor¬
for ydmyger da den ene sig for den anden? Det faldt mig
suart ind, at de kunde overgaae hinanden i Fuldkommen¬
heder og Fortienester. Den ene har maaskee distingueret
sig ved berømmelige Bedrifter og ved almindelig nyttige
Tienester, den anden giør sig beqvem dertil ved høye og
besværlige Bestræbelser; da det enten mangler andre paa
Kræfter eller Mod og Virksomhed; de nyder ikkun Men¬
neskelighedens og det sælskabelige Livs Lykke, naar hine
befordrer den, og det er naturligt, at man skatterer Kil¬
derne til sin Lyksalighed høyt. Jeg erkiendte ogsaa, at
det er et naturligt, endskiønt mindre fortienende Fortrin,
