Kugse og tænkende Hofmesterindes thi jeg viger saa vel i
dette som i meget andet fra den almindelige Heb.
Men De Madame! Hvad siger De om Caffe? Da Deres
Mand har været Barbeer, saa har han og ventelig talt
noget om Caffe.
Barbeer=Enken.
M¬
in Mand fordømte gandske og aldeles Caffe. Caffe¬
Kedlen kaldte han Banquerots Kedlen, og Caffeen
kaldte han Murrians=Suppe. Han kunde ikke engang
fordrage Lugten end sige Smagen. Han opregnede alle
de, som havde skrevet imod Caffe, og kaldte alle dem
Menneske=Hadere og Fordervere, som havde skrevet og
recommenderet Caffe. Sandt nok, at man undertiden kan
finde saadanne Virkninger af Caffe, som ikke ere fordeel¬
agtige; men hvem kan være Herre over sig selv i alle
Stykker. Min Mand kunde aldeles ikke faae mig til at
troe at Caffe var saa skadelig, som han sagde; Hvorfore
jeg og, saa ofte min Mand var i Forretninger og ude at
aarelade, aarelad min Caffe Kande, og jeg tog nok saa
mange Kopper Caffe af min Kande, som min Mand tog
Kopper=Blod af Patienten - Min Mand læste flittig
Aviserne; men hver Gang der var talt noget til Caffeens
Beste, lagde han Avisen bort. J sær blev han meget
forbittret, da han læste, at Spanierne betiente sig af
Caffe til Lægemidler imod alle Slags afvexlende Febre
saaledes! "De tager saa meget malet Caffe, som behøves
til 2 Koppe, omtrent 6 Drachma. Dette koger de i
en Kop Vand. Klarer det af i en Caffe=Kop, som da
bliver halv fuld. Dernæst trykker de saa meget Citron¬
og Lemon=Saft deri, at Koppen bliver fuld. Naar
dette saa er rørt got sammen, giver man den Syge
det fastende paa den gode Dag om Morgenen saa heedt
han kan taale det. En Time derefter tager den Syge
en Bouillon, og bliver det øvrige af Dagen liggende
i Sengen; da Feberen, hvor haardnakket den end er,
maae end ogsaa for første Gang gaae bort". Denne
Cuur, sagde min Mand, kan være god for Spanier.
Men naar et Menneske regieres af Forudfattede
Meninger, ere alle Overbeviisninger frugtesløse. Man
veed at ingen Urt er voxet forgieves, og ved Misbrug
kan det beste blive skadeligt. Hvad siger De, min
kiere Huusholderske! er Caffe nyttig eller stadelig i en
Huusholdning?
Huusholdersken.
Jeg har været paa de Steder, hvor utroelige Summer
af Penge ere brændte og dentet op i denne Drik.
Jeg var paa et Sted engang, hvor jeg maatte sætte vores
Sølv Thee=Machine paa Assistence=Huuset, for at kiøbe
2 a 3 Lispund Caffe Bønner. Hvad Sukker og Fløde
gaaer ikke til ved denne Drik? - For nylig har jeg
faaet et Brev fra Munchen dateret den 24 Sept d.a.
hvori der meldes, at der er for nylig et nyt Slags Caffe
blevet bekiendt, som nok fortiener at drikkes overalt, saa
meget mere, som det ikke allene voxer i mange Haver, men
endog lettelig kan avles paa Markene. Dette Slags
Caffe bestaaer blot af de plantede, siden opgravne, af¬
vaskede og tørrede Cichorie-=Rødder Man tillaver disse
Rødder, for deraf at koge en Drik, paa følgende Maade:
Rødderne bliver smaaskaarne, og ligesom Caffe brændte i
en Jern=Pard.; thi Kobber er skadeligt Man maae
ikke brænde dem for sterkt, men meget svagt og lang¬
somt, saa at de derhos bliver stegte og ristede lidet lysag¬
tige, og at den flygtige Olie i disse Rødder ikke uddam¬
per. Derefter maler man disse saaledes brændte Rødder
smaae paa en Caffe=Mølle, da dette Pulver giver en me¬
get behagelig Lugt, og er derudi lidet forskiellig fra den
Levantiske Caffe. Man koger derpaa dette Pulver, lige¬
som man pleyer at koge Caffe, og naar man har kommet
noget raspet Hiortetak derudi, saa lader man det staae
temmelig længe, paa det at det ret kan sette sig. Setter
man Karret, hvorudi denne Caffe er tillavet paa en
Trætallerken, paa hvilken man forhen har strøet fingers¬
tykt Salt, saa setter den sig snarere, og præcipiterer desto
villigere. Vil man til dette Slags Caffe=Pulver, i Ste¬
det for reent varmt Vand, tage Vand, som er afkogt
paa forhen brugt Caffe, saa bliver denne Caffe endnu
kraftigere. Man kan siden drikke den med eller uden Melk,
og med hvad for Slags Sukker man vil, saa skal den
altid bekomme vel, og ikkun lidet eftergive den Øster¬
landske Caffe i Smagen. Men skulde nogle ikke være
tilfreds med noget vist Mildt, som denne vor indenlandske
Rød=Caffe fører med sig, og vilde man have den fuld¬
komne Levantiske Lugt og den fyrige Olie derved, saa
tør man ikkun ved, at blande en Tredie Deel af Levan¬
tiske eller ikkun af Martiniqviske Caffe=Bønner iblant dette
Caffe=Pulver. Man faaer da tillige med Lugten og Sma¬
gen af den fremmede Caffe, ogsaa den sunde Medvirkning
af vor Land=Caffe, som altid fører en afkølende og blod¬
rensende Dyd ved sig. Denne Maade kunde virkelig
spare meget i en Huusholdning, og fortiente at forsøges.
Synes De ikke det samme, min gode gamle Jomfrue?
hvad er deres Tanker om Caffe?
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
M¬
in Tanker ere forskellige, ligesom de hos mig af
Caffen befindende Virkninger ere forskiellige. En
Dag fordømmer jeg Caffe, som har foraarsaget mig
Hierteklappen, en anden Dag roser jeg den, naar jeg er ble¬
ven opmuntret deraf. Ellers var det nok best, i fald man
kunde, at slaae Caffe Kanden ud. Denne Drik er i
Sandhed bleven alt for almindelig, og tillige kostbar,
man siger, at man kan faae Caffen langt lettere fra Land¬
siden, end her i Byen; og siden de 8 Skilling et lagt
paa Pundet af Theen, lader somme deres Thee forskrive
fra de smaae Kiøbsteder Den Fløde man faaer her i
Byen er og hiertelig tynd, i sær i dette Efteraar; det
kommer nok af den megen Regn. Dog, var dette Aar¬
sagen, maatte man snart tænke at det regnede altid paa
Amager, eller og, at man havde formeget Vand i Po¬
stene her i Byen. Naar jeg ikke kan faae god Fløde til
min Caffe, smager den mig slet intet. - Jeg maae
ellers sige, at denne Caffe smager mig ret got, saa vel
for Flødens Skyld, som for det angenemme Selskab.
- Jeg glemmer aldrig, hvorledes jeg engang blev til
