mode ved et Caffebord: jeg kom hen at besøge engang en
Mand og en Kone, to eenlige Folk. Madamen af en
Feiltagelse satte Enden af Bordet til mig; men Manden,
som mærkede denne Feil, sagde: ney, min Hierte, saa¬
dan skal det staae, og i det samme vendte Siden til mig,
som Fremmed. Konen blev fortrydelig over denne Jret¬
desettelse, og vendte Bordet om, og sagde: saadan skal
det staae. Ney, min Hierte, sagde Manden og vendte
Bordet atter: saadan skal det staae. De vendte saaledes
Bordet for mig ever ti Gange, tilsidst blev Konen vreed, og
gik bort. Jeg drak to Skaale og skyndte mig paa Døren.
Saadan Caffedrikken er ubehagelig. - De leer, min
lille muntre Jomfrue! ja, De har føye dertil. Men
endnu har De ikke talt et Ord ved denne Caffe=Collation.
Nu hvad tænker De paa, De smiler saa?
Den lille muntre Jomfrue.
Jeg kan ikke andet end lee af Manden og Konen, som
vendte og dreyede Bordet. Det er meget uartig at
en Mand vil sette sin Kone i rette i andres Paahør, og
endda bruge den kierlige Talemaade, min Hierte! - Ved
disse Caffe=Discourser, errindrer jeg mig en af T. S. Blo¬
rings Fabler, som jeg i Mangel af andet vil anføre, at
jeg ikke skal sidde, som et tankeløs Billede i dette ange¬
nemme Selskab:
Caffe=Discoursen.
Jomfrue Mette, Jnger, Sille
Møder efter Aftensang,
Dertil kommer og Pernille.
Disse samles mangen Gang.
Tænk ey, at de ey om andet
Taler, end om Caffe, Thee,
Sukker, Fløde, Melk og Vandet,
Om Serviet og Kopperne.
Jo, de andet har paa Tungen.
Det var vist nok Prækenen,
Og den Psalme, der blev siungen?
Mette siger; saae I den
Med den fæle Manteline?
Ja. De leer. Det var jo Trine.
Fredags=Selskabet.
Søemanden.
Et Middel til at giøre Søevandet drikkeligt.
N¬
aturlærers almindelige Grundsætninger ere os ube¬
kiendte, følgelig og det sædvanlige Vands Væsen.
De Dele, som samme bestaaer af, ere saa fast forbunden
med hinanden, at man holder det for umueligt at dele
dem, og adskille dem fra hinanden, omendskiønt man veed
at adskille de Deele fra hinanden, som mange andre blan
dede Corporer bestaaer a. Det Begreb er altsaa en blot
Gisning, som man giør sig om Naturlærens Grandsæt¬
ninger, der skel vise os en undværlig Hielp. - Gandske
anderledes forho der det sig med de remmede Dele, som
Søevaadet er besværet med, og som giøre det salt og bittert.
Man har ved Opløsning fundet, at Søevandet indehol¬
der 4. Deel Salt, saa at 32 Untzer Sørvand giver 1
Untze Salt; og dette er Aarsagen til dets salte Smag.
Dersom man nu ikkun havde havt fornøden at trekke
denne heteregeniske Materie fra Søevandet, og hable Uhy¬
mister ey havde holdt de Harpixag ige Dele, som foraar¬
sager den bittre Smag for at væle uadskillige fra Søe¬
vandet, saa havde den Hemmelighed for længe siden været
udfundet at giøre Sørvandet drikkeligt. Ved hvor lang¬
som og sagte Jd man end har søgt at distillere Sørvan¬
det, saa har det dog stedse været umueligt at hindre, at
den Harpixagtige Materie, samt en Deel af det meest
volatiliske Salt er uddunstet tilligemed, og gaaet over i
Ricipienterne, saaledes, at det Vand som man har faaet,
endnu stedse er blevet salt og bittert, og skadeligt for dem,
som vovede at drikke det. - Længer end i 8 Aar giorde
jeg mig forgieves Umag med at naae min Hensigt uden
Jld. Jeg blev endelig nødt til at tage min Tilflugt til
Distillationen, og skulde derved heller intet synderligt have
udrettet, dersom det ikke havde lykkedes mig, at opdage et:
Middel, at holde de Harpiragtige Deele, saavelsom Sal¬
tet, tilbage i Kolben ved Distillationen, og ikkun at lade
de fineste Deele uddunste og gaae over i Recipienten En
plieagtig eller feed Matierie syntes mig hertil at være be¬
qvemmest, og de adskillige Forsøg, som jeg anstillede,
overbeviiste mig om, at jeg derved havde udfundet Hem¬
meligheden, at giøre Søevandet ferskt og drikkeligt.
Jeg slog nemlig i en Kobber Kolbe, som holdt om¬
trent 7 til 8 gemene Flasker, 31 Flaske Søevand, og
kom 3 maadelige Skeerfulde Olie dertil, rørte det om
med en Stok, for desbedre at udbrede Olien paa Vandets
Overflade, tildekkede Kolben, satte den paa en Trefod,
fyldide Svalckarret med Vand, og lød legge saa megen
Jld under, som behøvedes, for at faae Vandet til at koge.
Strax derpaa merkede jeg uddunstningen i Recipienten,
og i mindre end 4 Timer fik jeg tre Flasker fulde. Jeg
stede derefter dette distillerede Vand, som jeg befandt me¬
get klart og ferskt, igiennem et Klæde, for at rense det
fra den meget liden Olie, som endnu havde sat sig derpaa¬
Efterat jeg havde ladet Fugtighederne uddu ste af Kolben
saa meget som mueligt vae, kunde maa meget nøye ad¬
skille det paa Eunden tilbageblevne Salt, Harpix og
Olie.
Uagtet at det saaledes distillerede Vand var meget
se skt og Uart, saa smagede det dog af Kobberet, om¬
endskiønt næsten umerkeligt Jmid ertid kan man let raade
Bod paa denne Omstændighed, naar man lader Kblben
og Slangen i Svaletønden fortinne, eller altsammen giøre
af Jerublik. - Jeg maae endnu anmerke, at jeg langt
fra ey brugte 3 fuldkomne Skeerfulde af Olie ved mit
Forsøg; det var neppe 2, og altsaa forholder Olien, som
kommes til Søevandet, sig derimod i det høyeste, som 1.
imod 90, saa at jeg er vis paa, en eneste Barike Olie
er nok til at distillere 100 Bariker Sørvand. Den kyk¬
