En Smertefuld hver Dag mod Himlen Hænder rekker,
Hvor Sielen stunder fra den pinte Bolig ud,
Har knap saa megen Frist, at han sin Aande trekker,
Og raaber ynkelig om Døden Sendebud.
Kort: en har umaalt Fryd og en har umaalt Kummer,
Blandt Roser hin og den blandt Torne stændig gaaer,
Eens Liv er Møyers Vagt og dens er Lysters Stummer,
Dens Arbeyd Misvext og hins Ladhed syvfold faaer.
Men er Retfærdighed min Gud! i Veyeskaaler,
Hvorved saa uligt lod til alle deles ud!
Ja! vist, oprørte Aand betænk ey Himlen taaler
At mestres af et Støv, Retviished er hos Gud.
Kan Leret ikke n od en Pottemager knurre,
Fordie adskillig Kar blir dannet ved en Haand,
Hvo vil dumdristig da imod en Skaber murre.
En Skaber, som man veed er en barmhiertig Aand?
Han gir hvad tienligt er og fordrer aldrig mere
Af nogen end han gav, og hvad han gir er vel,
Et Kar til Uselhed, og et er skabt til Ære,
Og en til Herredom, en anden til en Træl.
Velan! jeg skal, min Gud! beundre dine Domme,
Og troe at ingen ved din alviis Dom har tabt:
Naar Scenen aabnes hist engang i Tidens Komme,
Da skal vi see hvorfor, hvortil, enhver er skabt.
Barbeer=Enken.
Om Hændernes Skielven i ser hos smaae Børn.
A¬
t Forældre mestendeels ere Skyld i deres Børns Legems
Brek og Mangeler, er en unæftelig og ved Erfaren¬
hed alt for ofte stadfæstet Sandhed, til at man skulde tvivle
derpaa. J Stedet for ved de sædvanlige Tilfælde, som
Børn ere underkestede i de første af deres Leve=Aar, sær¬
deles naar de skal have Tænder, eller og paa andre Tider,
at betiene sig af duelige og erfarne Lægers Raad, saa søger
man, enten af en uforsvarlig Karrighed, eller og af en alt
for stor Agt for de Huusmidler og Raad, som ellers under
Betingelser ere ikke gandske at forkaste, at behielpe sig med
gamle Kierlingers Qvaksalverie, og giør derved ikke nielden
sine Børn syge og elendige for deres hele Lives Tid. Her¬
hen hører ogsaa Hændernes Rystelse, særdeles hos unge
Folk, som foraarsages paa adskillige Maader. Naar man
formerker, at Børn har Orm, saa pleyer man undertiden
at slaae Vand over Qvægsølv, og at giør Børnene ind
deraf. Det er klart, at de spæde Nerver angribes af dette
skadelige Middel, og bliver svekkede, og den allersædvan¬
ligste Følge deraf er gemeenlig Lemmernes Nystelse, som
ikke sielden vedvarer indtil Livets Ende, naar man ikke
i Tide bruger Raad og Middel derimod. Desuden ere
ofte igientagne Aareladninger, en pludselig Frygt og Skrek,
og særdeles den af mange Skolemestere brugelige Maade,
at sydske smaa Børn over Hænderne med Riset, Aarsa¬
ger, hvorved Hændernes Rystelse kan foraarsages. J
første Fald, naar Rystelsen kommer af Qvægsolv=Vands
Brug, er intet bedre Middel derimod at finde, end at
man lader Børnene om Morgenen i nogle Maaneder efter
hinanden drikke Koeme lk, og giver dem derhos Tid efter
anden en afførende Medicin. Men skulde Rystelsen være
kommen af Riis=Pidskning eller Slag paa Hænderne, saa
maae man søge at afhielpe dette Onde, ved flittig at rive
og gnie Armene med et Dekokt af Malurt og Viineddike.
Men gemeenlig kommer man i denne Fald for sildig med
Hielpem deelet, efterdi Børnene, naar de af ufornuftige
Stolemestere bliver straffede paa denne Maade, søger at
dølge det for deres Forældre.
Middel imod Orm i Maven.
Man river og støder raaddent Træe af et gammel
huult Birketræe til fiint Pulver, og man kan vel ogsaa
til Overflod sigte det igiennem en fiin Haar Sigte, eger
tynd grov Lerrets=Lap, rører dette Pulver ind i Honning
til et Latverge, og indgiver Barnet Tid efter anden en god
Kmivs=Od eller Teeskee fuld, og lader det drikke varmt
Øl bag efter.
Huusholdersken.
Hvorledes Nette garns=Kniplinger vaskes.
S¬
tryg først Kniplingerne ud med et Strygiern, saa
alle Rynkerne gaaer reent ud, sye dem derefter fast
med lange Sting paa et Klæde, som passer sig dertil, og
som ee saa langt som Knipling=Styktet er, læg dem Bød
Natten over i Melk, strav saa hvid Venedisk Sæbe gandske
fiin derimellem, paa det at den kan snart smelte. Naar det
saa har staaet i en eller to Dage, saa kung Kniplingen
vel i Melken, paa det at den derimellem skrubede Sæbe
ret kan trænge ind, og Smutsigheden trekke ud, men
gnie dem ikke med Hænderne; slaae saa friskt Vand der¬
paa, og skrab atter Sæbe derimellem, og lad det saale¬
des staae Natten over; derefter tryk det ud igien, som
før er meldt, og dette giøres saa længe, indtil man
seer, at Ureenheden er gandske borte, siden udskylles
Kniplingerne i reent Vand, indtil Sæven er gandske der
ud f. Saa legges de paa et vaadt Klæde i en Kurv,
og man legger noget Svovl i en Diegel, setter samme i
et høyt Kar, som er bedekket med et tre= eller firedobbelt
Klæde. Naar nu dette alt sammen er saaledes tillavet,
saa tænder man Jld i Svøvlet i Diegelen, setter den
vaade Kurv med Kniplingerne derover og svovler dem,
hvoraf de bliver hvide, som bekiendt er. Derefter breder
man det Klæde! hvorpaa Kniplingerne ere syede, ud paa
et andet Klæde, strekker dem, og stryger dem ud med et
Strygiern paa det øverste Klæde, paa det at de kan
tørres. Siden sprekker man dem fra Klædet igien, og
saa ere de færdige.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden.
Efterretning for Borgerskabet fra Hr. Stads
Hauptmanden.
V¬
ed Mandtallerres Forfatning som hver halve Aar
skeer her i Staden, har Hr. Stads Hauptmand,
Treeld, ladet uddele til Borgernes Efterretning, en trykt
Extract af den Kongl. Brand=Forordning, som er dateret
d. 9 May 1749.
37 Articul
Alle Stadens Compagnier, undtagen det hvorudi
Jlden befindes, derfor forskaanes, formedelst Tilsyn og
