Redning Skyld af deres Huse, haver saasna t J ds=Nød
paakommer, sig hver til sin anordnede Allarm=Plads at
begive med deres behørig Gevæhr hvorudaf Stads=Haupt¬
manden og Capitainerne udcommanderer saa mange som
efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse, til Ga¬
derne at besætte, fornøden eragtes.
Borger=Compagniernes Allarm=Pladse, ere som
følger:
Strand- - - Amager=Torv.
Øster=Qvarteer. St. Nicolai Kirke=Gaard.
Snarens- - - Gammel-Torv.
Vester- - Vand Konsten.
Nørre- - Gammel-Torv.
Klæboe- - - Frue Kirke=Gaard.
Friemands - - Graaebrødre=Torv.
Rosenborg - - Ved Nørre=Port.
St. Anna- - - Kongens Nye=Torv.
Kiøbmager - -Trinitatis Kirke=Gaard.
Christianshavns - - Paa Torvet sammesteds.
Saa skal og de Borgere, som boe længst borte i det
Qvarteer hvor Jlden er, og hvis Huse ingen synderlig
Fare er exponeret, møde eller lade møde for sig med Brand,
Spande, dermed Vandet i Sprøyterne at øse, eller paa
Lofterne at bære.
Jligemaade skal de som boe Jlden nærmest, holde
deres Brand=Spande, Stiger og Brandhager i Bereed¬
skab, at samme strax kan være ved Haanden naar behø¬
ves, hvormed Borger-Officererne af det Qvarteer, hvor
Jlden er, skal have god og flittig Jndseende, og enhver
til sin Forretning anvise.
38. Articul.
Enhver Borger og Jndvaaner som driver Borgærlig
Næring, skal naar Jldsvaade paakommer, møde paa den
ham anviste Allarm=Plads (det Qvarteers Borgere und¬
tagen hvor Jlden er nærmest, som i forrige Articul meldt
er) og Officererne saavelsom Borgerskabet, skulle nøye
fuldbyrde og efterkomme de Ordre, som dennem af
Stads=Hauptmanden gives.
Findes nogen, det være sig Officier eller Borger,
herudi efterladen, skal samme for saadan hans Efterladen¬
hed og Forsømmelse paa Bøder til Brand=Væsenet mule¬
teres, nemlig: om det er en Officier, da en til to Rdlr.
og om det ikke er en Officeer da to til 4 Mark
Men om nogen skulle vise sig gienstridig, eller op¬
sætsig imod Stads=Hauptmanden, eller deres foresatte
Officerer, da derfor a parte at stande til Rette efter be¬
findende Omstændigheder. Jngen af de under Borger¬
Compagnierne staaende, maae sig fra sin Post begive,
førend Jlden er dæmpet, og det af Stads=Hauptmanden,
eller Capitainen befales, alt under lige Straf, om no¬
gen befindes derimod at handle.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Nogle Erfaringer om Saltets nyttige Brug ved
Hornqvæget.
M¬
an har seet adskillige Erfaringer bekiendtgiorte, som
tiener til Overbeviisning, at et ordentligt og ved¬
rarende Brug af Kiøkken= eller Steensalt holdes for at
være et Bevaringsmiddel imod den i adskillige Egne endnu
stedse grasserende Syge iblant Hornqvæget. Jeg for min
Person er ogsaa fast overbeviist derom, at jeg har ladet
trykke en fattelig Anviisning, hvorledes man skal gaae
tilverks, naar man vil bruge Salt til Hornqvæget. Jeg
har og med Fornøyelse merket, at mange fornuftige
Verter følger saa velmeent Raad, og i det ringeste i
Forveyen sporer den Nytte deraf, at deres Qvæg æder
mere og trives bedre. Jeg har selv befundet, at mit
Qvæg har i denne Vinter været i en bedre Tilstand og
mere triveligt end forhen, omendskiønt det tilforn er
blevet foeret ligesaa sterkt og ligesaa got, hvilket jeg
allene tilskriver Saltets Brug, og den derved virkede
Vædskernes Renselse.
J Førstningen lod jeg Qvæget give Saltet tørt:
men siden har jeg valgt en Maade som er mindre besværlig
for Tienefolkene, og lader slaae en Haandfuld Salt i en
Spand fuld af Vand, hvilket Køerne begierlig drikker,
naar de engang ere blevne vante dertil, og reent opsiikker
det paa Bunden blivende Salt, og altsaa gandske vist
ugentlig faaer den bestemte Portion af en Haandfuld
Salt.
Denne Fortælling om mit eget Qvæg skulde ikkun
være til liden Nytte for andre. Men den er heller ikke
anderledes at ansee, end en blot Jndledning til en anden
Erfaring, som torde fortiene mere Opmerksomhed.
I Januarii Maaned i dette Aar begyndte Horn¬
vægsygen i en Bye, som bestaaer af sex Gaarde. Alle
Kiendetegn fandtes, at det var den giftige smitsomme
Syge, som i saa mange Aar havde grasseret. Jndvaa¬
nerne der i Byen havde, efter den af mig givne trykte
Anviisning, i en tre Ugers Tid allerede engaag ugentlig
givet deres Hornqvæg Salt. Det var alt for kort Tid,
at Saltet kunde have giort nogen retskaflen Virkning.
Jeg lod imidlertid giøre det Forsøg, at forsterke Salt¬
Curen, og raadede til, ikke allene t give det friske men
endog det syge Qvæg daglig en Haandfud Salt. Under
god Opsigt og Tilsyn vare Huusrerterne lydige dert l og
foruden Saltet blev endda anordnet at give hvert sygt
Hoved et halvt Qvintin stødte Lavrbær. Udfaldet heraf
kom overeens med Ønske og Haab.
J det Huus, hvor Sygdommen begyndte den 1 Ja¬
nuarii levede ikkun 2 Hoveder af 25 Høveder, og som
alle sammen bleve syge d. 20 Janv døde ikkun 9 Stykker,
og de øvrige kom sig igien. Den 31 Janv. begyndte
Sygen hos en Mand, som havde 21 Hoveder, der og
alle bleve syge, men ikkun 7 af dem døde. De øvrige 3
Gaarde bleve gandske frie for Sygen. Det som i denne
Bye døde af Qvægsygen var altsaa omtrent Halvparten
hos en, og en Tredie Deel hos de andre to, hvilket efter
de hidindtil havde bedrøve ige Erfaringer ved denne giftige
Syge ere sieldne Tildragelser.
Jeg vover at tilskrive samme Brugen af det indtagne
Salt, og at det allene er en lykkelig Følge deraf; thi
man kan see, at ligesom Qvæget havde brugt Saltet
længe til, førend det blev befængt af Sygen, saa blev og
Tallet større paa de Hoveder, saa levede.
