1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 32.
Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om Kirkegang.
M¬
ange Mennesker har en Afskye for Gudstienesten, og
tør dog alligevel paastaae, at ville kaldes Guds
Børn og gode Christne. Thrase gik i Fior tretten gange
til Kirke. Hvo vil ikke kalde ham en meget christelig
Mand? og vil han ikke næsten hølde sig selv for at være
christelig nok? Men naar man ret beseer hans tretten be¬
rømte Kirkegange, hvad ere de da?
1. Nyt=Aarsdag skeer Lykønskninger af Prædikesto¬
lene; og dem vilde han høre.
2. 3. Paa Sexagesima og Mariæ Renselses=Dag
havde han Fremmede som gik til Kirken; han gik da med
dem, for at giøre dem Selskab, som en Mand der for¬
staaer at leve.
4. Dom Oculi blev døbt en Jødinde. Denne sieldene
Ceremonie, heed det, maae jeg see paa.
5. Paa Langfredag søgte han Kirken, for at høre en
fremmet Præst.
6. Paa Jubilate var en Taksigelses Fest. Hvor me¬
get var at see og høre paa den Fest?
7 Paa første Pinzedag forlystede han atter hans
Øren.
8. Paa anden Pinzedag blev en nye Præst indsat
Det maatte han og høre paa.
9 10. II. paa 3. 4 og 5 Trinitatis Søndag vare
hans Venner bortreyste, og han troede da, at han kunde
nok temmelig got fordrive Tiden i Kirken, hvor han fik
saa mange Mennesker at see, uden at den skulde falde ham
alt for lang.
12. Den 6 Trinit. Søndag skulde Bekkenerne ud¬
settes for Kirkedørene for at indsamle en extraordinair Al
misse. Dette var en Leylighed, hvorved han maatte
bringe sin Ære et Offer.
13 Paa anden Juledag prædikede hans Ven, en
Mand som han gierne hører.
Maaske Luculs Kirkegange ere renere og christeligere;
thi Gudstienesten er hans Glæde. Han merker hos sig
en hemmelig Banghed, naar en Svaghed holder ham til¬
bage. Han er altid den første og altid den sidste i Kir¬
ken. Han synger med, han beder med. Han hører Præ¬
diken med stille Opmerksomhed, meest staaende, med at
slaae efter i Bibelen, og antegne alle de anførte Sprog.
Han forlyster sig ved Prædikantens Gaver, og sukker over,
at man forstyrrer ham i hans Andagt med en snørkende
Søvn paa hans høyre og med en hviskende Samtale paa
hans venstre Side. Hans Hierte bliver ofte rørt, og
hans Øye fælder mangen Taav. Fornøyet over sin Chri¬
stendom forlader han Kirken, spiser til Middag og roser
Pvædiken, og haster lige fornøyet til Kirken igien.
Man kan vel ikke laste Luculs flittige Kirkegang,
hans Andagt og hans Glæde. Men det var at ønske, at
han i de øvrige sex Dage var ligesaa christelig. De imod¬
siger hans Sabbater; thi paa dem følger han hans Hier¬
tes Tilbøyeligheder med alt for lette Trin. Han tænker
om Manddagen ikke paa den Gud, som han bøyer sig for
om Søndagen. Om Tirsdagen blues han ikke ved, tre
gange at bedrage hans Ven, og de fire øvrige Dage mis¬
under og hader han Krito, fordi han begynder at blive
lykkelig; ja han forraader og forfølger ham hemmelig og
det med Glæde. Alt saadant giør hans Gudstieneste mis¬
tænkelig. Det kommer mig for, ligesom han med Guds¬
tienesten om Søndagen vilde bedekke de Synder, han be¬
gaaer de andre Dage om Ugen.
Lader os nu give Agt paa Eusebes Kirkegang. Han
gaaer til Kirke med et oprigtigt Hierte, og som en Chri¬
sten, der kiender Gudstienestens Værd. Han tænker først:
Gudstienesten er Guds Oroen. Frelseren hivaanede selv
den Jødiske Guds=Tieneste; og da de Christne har opret¬
tet særdeles Forsamlinger efter hans Himmelfart, saa
slutter Eusebe, at han ikke kunde være Christi Ven, om
han ey besøgte Kirken, hvor Forsamlingerne holdes.
Dernæst tænker han: den offentlige Guds=Tieneste
er nødvendig for mig og mine Jevnchristne. Naar Ond¬
skab og Laster nu tager til, hvad vilde da skee, om ingen
Jsus og ingen Dyd blev prædiket. Dersom vi aldrig
anvendte nogen Time paa vor Religions Kundskab og vort
Hiertes Forbedring, hvor fremmed skulde da JEsus og
hans Fvrløsning blive os, og hvor udskeyende vilde og
skulde vore Forlystelser blive
For det tredie siger Eusebe, trekker det mig til
Kirke, at jeg der stedse kan forbedre min Christendom.
Gud og min Frelsere bliver mig der stedse elskværdigere,
og Dyden stedse deyligere, stedse meer indtagende, stedse
lettere at udøve. Har Guds Ords Religious Sandheder
en overbevisende og forbedrende Magt over vore Hierter,
hvor kan jeg da nærmere overlade mit Hierte til denne
