1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No 33 og 34.
Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Følgende Gravskrift over en, min gode Veninde af
mine Ordens=Søstre, er mig ved Leilighed i hænde kom¬
met, og da samme er ligesaa sandfærdig, som fortient,
tager jeg ikke i Betænkning, endog imod den med rette
bedrøvet Forfatters Vidende, videre at bekiendtgiøre den,
ønskende, at alle Gravskrifter vare ligesaa velfortiente og
sandfærdige, som
Jacobs Kiende Tegn
over
Rachels Grav.
S¬
kuler, J Hyklere! og skammer Eder,
J, som søger
At tilluke de Levendes Øyne tillige med de Dødes,
Og ophænger blomstrende Krandse
Over den Gruv,
i skiuler et med reg met raadnende Navn.
Jdens J
Paa en nedrig Maade sælger Dydee til den Døde,
Saasnart J ere visse om Betaling af den Levende;
Og lader Eders Penne leye tillige med Eders Tunger,
Til at fremføre væmmelige Lov=Taler
J et fremmet Sprog:
Da
Skal=Hiertet tale sit eget Tunge Maal,
ved et helligt Hvile=Sted,
Der ikke tør frygte for at vanhelliges
Af at give Gienlyd til Eders forhadte Raab,
Og
Jgcob med egen Haand opreiste et Kiende=Tega
Over
Sin elskelige og yndige Rachels Grav,
Som endog Avind selv skal tilstaae
At være bedre fortient, end kunstigt gjort.
Døg, hvad kunstigt?
Den Siel, som i Verden var ligefrem,
Og fremmed for Verdens Børns Knufter,
Tilkommer i Døden en Gravskrift,
Som ligner dens Liv.
Vil nogen spørge med Josias:
Hvad et det for en Gravskrift, som jeg seer?
Da svares:
Det er en dydig Hustrues Grav.
En Grav, hvorudi hviler
En Anna
Der i live tiente Gud med Bøn og Faste,
En Maria,
Der havde udvalgt den beste Deel.
Jeg mener
Anna Maria Schrøder,
Hvis Fødsels Dag i Ærrøeskiøbing 1737.
Var just den Frelseres Døds=Dag,
Med hvilken Huu levede og døde.
Ret ligesom et eftertænkeligt Forvarsel,
At Hendes Liv,
Der her var skiult med Gud i Christo,
Endskiønt det voxte til hans Væxtes fulde Maade,
Dog ikke vilde overgaae hans i Aar.
Hendes klere Forældre,
Rasmus Peter Schrøder,
Kongl. Postmester i Rudkiøbing paa Langeland,
Kirstine Bager,
Sukkende over Naturens forvendte Orden,
Væder med modige Taare
En høystelskelig Datters Aske;
Og i det De seer sig berøvede det Haab,
At Hun skulde have vædet Deres,
Trøstes De ene ved at betænke,
At Gud har tørret al Graad af Hendes Øyne.
Efter Hendes eget Hiertelag og Venners Samtykke,
Grundet paa Guds vise Raad
Det Hun indhentede ved megen Paakaldelse,
Lod Hun,
Der var bunden med Fredens Baand i Aandens Eenighed,
Sit kydske Jomfrue=Hierte binde
Ved et enigt Ægteskabs Baand,
Til mig
Christian Henric Biering,
Sogne=Præst til Aastrup. Menghed paa Falster,
den 19 Jmii 1761.
Hvilket,
Jkke uden det smerteligste Rift
J de forenede Hierter,
J hvor sterkt det var hundet,
