hvert Slags for en Skiling, knuser Hunsblasen gandske
stin støder ogsaa Gummien, og kommer det altsammen i
ei nye glasseret Potte, slaaer en Pot Vand derpaa eller
urget mere, dekker det til, og lader det Koge, dog saaler
des, at det ikke koger over, som bliver deruf en Farve,
som synes rødagtig, hvilken man lader aftøle, og kruger
den til at slaae paa, som ov nmeldt er. Med denne
Farve kan man opfarve alle Slags Siike- og Linnet=Tøy.
At opfarve og giøre sort Sike-Fior og
Krus=Flor til rette.
Med dette Flor gaaer man saaledes til verk: Er
det fuldt af Støv, saa børster man det først vel af, siden
beitser man det i en sovt Nestlers=Farve, trykker dit ved
ud igien, klapper det imellem Hænderne, ligesom man
pleyer at udkiappe Lintøy, paa det at de glindsende Vand.
blærer kan komme ud. Naar det nu er ret sort, saa
slaaer man det smukt jevnt og lige om en rund Stok eller
Mangeltræ, trykkker det imidlertid immer med en liden
Svamp, eller Linnet Sort Kind, paa det at man kan
trykke Blærerne ud deraf, og lader det siden vel tørres
igiennem i Solen eller ved en varm Kakkel=Ovn.
At giøre sort glat Flor til rette.
Man farver Floret med sort Nestlers Farve og klap¬
per det siden glat af med Hænderne. Derefter slaaer man
det med en liden Svamt smuk glat paa et Brædt, tryk¬
ker det vel paa, saa at det bliver gir men hvor der op¬
stiger Blærer, der tørrer man dem af igien med Svam¬
pen, lader det saa tørres saa hastigt som det kan skee,
enten i Solen, eller ved en varm Kakkelovn, saa skal det
blive got.
At vaste hvidt Haar=Flor.
Tag det hvide Flor, og om det er et stork Stykke,
saa læg det nogle gange sammen oven paa hinanden, men
skrab altid der imellem meg t fiin Venctiansk Sæbe; leg
det saa i et Tin=Fad, slaae lunket Vand derover, og
leg derefter et dobbelt Klæde derpaa, og præs det ned
med noget, at det staaer ligesom i en Presse. Lad det
saaledes staae og blødes Natten ov r. Jm dlertid kan
man slaae det Vand af, og slaae andet lunket Vand der¬
over igien. Den anden Dag tager man Floret, og
trykker det ud, ligesom man bærer sig ad med Silke
Flor, og dette giør man nogle gange; men i Stedet for
Melk og koldt Vand, maae Vaadet hertil være lunket
indtil det allersidste. Naar man nu ikke seer nogen mere
Ureenhed derudi, saa lader man det ligge Natten over i
koldt Vand, siden svovler man det, og slaaer det, men
tager det vel i Agt, at Floret ikke skyder sig eller glider,
eller at man river Huller derudi.
Den lille muntre Jomfrue.
Følgende Skrivelse er mig sendt til Bekiendtgiørelse:
Min lille muntre Jomfrue
Høystærede Veninde!
O¬
! hvor lykkelig er ikke De, min lille Jomfrue! som
endnu lever i den ubundne Stand, Lykkelig vil
De blive, om De ikke, som jeg, skal giøre et Feyl Valg.
Jeg er af Skaden bleven klog; men ak for fildig. De
giør mig en virkelig Tieneste, om De vilde indrykke
denne min Skrivelse i Deres Bløde, for at oplade Øy¬
nene paa andre, som kunde være ligesaa blindseende som
jeg.  Jeg var en Jomfrue af saadan Skabning, at
Naturen synees ved de yndigste Træk i mit Ansigt at
have afstilt nog fra mange af mit Kiøn. Jeg saae selv
at jeg var smut, dog syntes mig, at den medskabte
Skiønhed var utilstrættelig til at skaffe mig Elskere og
Tilbed re. Jeg stræbte derfor at giøre mig mere og mere
skikket efter Møden, indrettede alt mit Væsen efter de nyeste
Maniti n. J sær havde jeg tvende Beylere, men begge
bleve ikke drevne af lige bevægende Aarsager. Jeg vil
kalde den ene Sr. Adstadig, og den anden Hr. Smuk¬
ansceise. Den første havde mange Midler, og der¬
forud n af alle Fornuftige var aaseet, for en Person,
der besad baade Dyd og Forstand; men hans Ansigt
var alvorligt, og hans Væsen stille. Han stødte sig vel
nogle Gange over min udvortes Adfærd: men haabede,
at Alderen og fornuftige Forestill nger kunde forandre
mig. Mine Forældre ansaae det og for en Lykke, at jeg
kunde blive forsynet med saa brav en Mand; men jeg
vilde heller gaae i Kloster min Livstid, end gifte mig
med et saa gammeldags Ansigt. Den anden derimod
førte en galant Person, og man skulde ey see en Knap
paa hans Hat eller Kiørtel, som jo var af nyeste Mode;
han havde en flyd inde Tunge, og kunde man have gjort
Slutninger af hans Fierede Hat, havde Naturen ogsaa
forundt ham et flygtigt Hov d og aaben Hierne. Han
raisonnerede hurtig i alle Materier; men de fleste Tider
uden Fornuft, som min Fader sagde. Naar han under¬
tiden blev samlet med sin Rival Sr. Adstadig, stiklede
han altid paa de alvorlige Ansigter, og med en forag¬
telig Mine beløe ham, som den, der ikke vidste at leve,
og havde mangfoldige Ting at udsette paa ham, hvilket
opvækkede ogsaa Foragt hos mig over Sr. Adstadig.
Hr. Smukanseelses allamodiske og galante Opførsel
faldt mig mere i Øynene, end Sr. Adstadig: Dyd
kunde indtage mit Hierte. Kort sagt: jeg blev imod
mine Forældres Villie Hr. Smuradseelses Brud
Men ak, de følgende Tider har fuldkommen lært mig,
at jeg har ladet mig bedrage af et udvortes Skin. Min
Mand elsker mig ikke, og dette er jo Ulyksalighed nok i
et Ægteskab. Derimod kan jeg ikke andet end græmme
mig, og lykønske min Naboe=Jomfrue, til hvilken Sr.
Adstadig vente sig efter min Foragt over ham. De
lever nu hver Dag i en fuldkommen kierlig Omgang,
og i en rig Velsignelse. Da vi med al vores galante
udvortes Anseelse lever i Had og Armod. Ak, hvor
bedragelige ere dog ikke de Slutninger, som vi giøre os
fra det Udvørtes til det Jndvørtes. Og hvor ønskeligt
var det ikke, om man i saa vigtig en Sag, som Æg¬
teskab er, vilde bruge al muelig Forsigtighed; lade sig
raade af de Fornuftige; og gandske foragte det forder¬
velige Ordsprog: Man maae have noget for Øy¬
nene. Jeg vil ønske, at min Feyltagelse maae lære
andre en bedre og al muelig Jagttagelse. Jeg forbli¬
ver &c.
