hvorved man maae iagttage, at naar man har vendt
Staglet, at man da med den samme Pool, enten det har
været Syd eller Nord=Polen, stryger fra Midten ud til
ken samme Ende af Staalet, hvormed der er stryget paa
den anden Side; thi ellers vilde man betage Staalet
igien den Kraft, som ved Strygningen paa den anden Side
allerede var biebragt det.
Er Staalet tykt, da samler jeg sammen, indtil at
jeg har 6 a 8 Stykker, som skal magne ticeres, (men man
man kan og giøre det ved et enkelt Stykke) og lægger
dem alle udi en lige Linie paa et Brædt, hvorpaa er slaget
en Liste, som hindrer dem at skyde sig ud af Linien, og da
stilles Brædtet udi Nord og Syd, og ved hver af Enderne
af den Linie som er formeret af Staal Stykkerne, lægges
endnu en enkelt artificielle Magnet, hvis Nord=Pool vender
mod Nord og hvis Syd Pool mod Syd.
Da tager jeg en artifieielle Magnet, og helst en af
de sammensatte, fordi de pleyer at være stærkere end de
enkelte, og med dens Syd=Pool begynder fra den Sydlige
Ende af den af Staal=Stykkerne formeerte Linie at stryge
lige frem indtil at jeg kommer til det yderste af den Nordre
Ende, da jeg igien begynder fra den Sydlige Ende at
stryge mod Norden, hvilket jeg igientager 8 a 10 Gange paa
hver Side, og iagttager, at Staal=Stykkerne ikke ved
Vendingen forandrer deres Situation mod Nord og Syd,
og efter denne Strygning lader jeg dem ligge i samme
Orden og Brædtet i samme Situation 2 a 3 Dage, da
de efter denne Tids Forløb bliver gode artificielle Mag¬
neter og kan bruges til hvilke Compas man vil.
Man kan og stryge Staal=Stængerne mod Nord¬
Polen af den artificielle Magnet, men da begynder man¬
ved den Nordlige Ende og stryger hen mod den Sydlige
Ved Forsøg har jeg befunden, at de artificielle
Magneter, som stryges paa denne Maade, ere bedre end
de som magneticeres ved de naturlige Magneter, fordi de
som magnetieeres ved de naturlige Magneter maae være
noget bløde, da derimod de, som magneticeres ved andre
artificielle Magneter kan være gandske haarde, og jo haar¬
dere Staalet er, jo længere beholder det den magnetiske
Kraft hos sig.
Nu tegner jeg mig en Rose, som Compa magerne
kalde i den, og ud ideler samme udi sine 32 Hoved= og
Bie=Vinde, og tillige udi fine 60 Grader (NB.
hos de fleste Compasmagere kan man faae saadanne entelte
Roser stukne udi Kobber til Kiøbs) og limer den til et Par
andre Stykker stivt Papir, hvorimellem lægges et lige saa
størt Stykke Marin=Glas, som holder den hele Rose stiv,
at den ikke skal krumme sig ved Varme og Kulde, og paa
den underste Side af denne Rose fastsættes det omtalte
magnetieerede Staal, saaledes at Spidsen af dets Nord¬
og Syd=Pool kommer lige under samne Poler tegnede paa
Rosen; men de fastgiøres til Rosen, m det er de tvende
magneticerede Staaltraad=Stykker som Fal sættes derun¬
der, ved at lime dem til Rosen og desuden et Stykke
Papiir derover; men er det hele migneticerede
Staal, da navles det heist til Rosen v. Bløe Maøler.
J Midten af Rosen sættes en Messing Dop, som
kommer til at gaae igiennem Rosen allene, naar det er
magneticeret Staaltraad, som er lagt under Rosen; (thi
det skræver fra hverandre i Midten) men er det et heelt
Stykke Staal, da igiennem samme Staal og Rosen tillige,
og derfor maae der forud rære giørt et Hul i Midten paa
Staalet, førend det blev hærdet. Udi denne Dop er drillet
en Conisk Udhuulning, hvorved Rosen tillige med den
artificielle Maguet hviler paa en Messing Naal, som er
opreyst midt paa Bunden af en Casse, og denne Casse kan
efter Behag giøres rund eller fiirkantet, dog saa stor, at
Compasset de udi kan bevæge sig rundt omkring, og oven
paa Cassen kommer et Glas, for desbedre at forvare
Compasset, men udi Cassen selv maae der ikke komme det
allerringeste Jern, som ellers vilde forstyrre Compassets
Viisning, og paa denne Maade kan man faae sig et godt
Skibs Compas.
Vil man have et Compas, hvormed man vilde øb¬
servere Magnetens Misviisning eller Declination fra den
sande Meridian, da er saadan et jo større jo bedre, og
derfor vilde blive alt for besværlig for en Reysende, naar
det skulde beholde sin hele Cirkel som Skibs=Compassene,
ikke heller var det til nogen Nytte, derfor tager man en
Staal Naal enten af Uhr=Fiæder eller af andet smeddet
Staal, som er magneticeret paa foranførte Maade, og
lader den allene bevæge sig paa Messing Naalen udi
Kassen, men Kassen giøres smal og lang, saa at man ved
begge Ender allene kan beskrive nogle Circel=Buer af 60
Graders Størrelse, hvis Centrum bliver det Punet, hvor¬
Messing Raalen staaer; samme Buer inddeles udi Gra¬
der og Graderne igien udi mindre Dele, og til Midten af
den ene Bue sættes Nord, og til den anden Syd, da man
af dette Compas, naar et Glas og lægges over Kassen,
kan betiene sig med Fordeel, hvor man vil.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Nogle Præservativmidler imod Hornqvæg=Sygen.
H¬
vad først det saa meget anpriste gemene Kiøkken=Salt
angaaer, som en Præservativ=Cuur imod Horn¬
qvægsygen: saa har det vel sin fuldkomne Rigtighed, at
dets adskillige Brug er meget sundt og got for Hornqvæ¬
get, i det man hver fierde Uge giver hvert Høved en god
Haandfuld-Salt om Morgenen, og lader det faste en
Time derpaa, hvortil man ligesaa got kan bruge det sorte
Salt, hvilket man kan have lettere, som det hvide.
Jmid ertid er det gemene Kiøkkensalts Brug ikke tilstrek¬
keligt mod Hornqvægets Sygdom, i sær i fugtige og
moradsige Egne; thi da Taagen og de giftige Dunster
bliver paa saadanne Steder meget længer liggende paa
Græsset, og bliver indædt tilligemed af Qvæget, samt
at der i saadanne Egne ofte er Mangel paa fersk Vand:
saa er det gandske naturligt, at Qvæget sammesteds
langt før bliver udsat for Sygdommen, end paa tørre
og med fersk Vand forsynede Steder, hvilket Erfarenhed
noksom har lært. Altsaa maae man fornemmelig i fug¬
tige og sumpige Egne anvende flere Midler, end det
